Hvordan styrker vi elevers digitale dannelse i faget engelsk? Hvordan forbedrer vi vores evne som lærere til at udnytte ‘det digitale’ i undervisningen?
Disse spørgsmål har været omdrejningspunktet for diskussioner jeg har haft med to kolleger fra Sønderborg Statsskole, Tina Jensen og John Mølgaard Sørensen.
Konklusionen var, at vi først måtte finde ud af hvad digital dannelse var og derefter lave et undervisningsforløb, der, inden for rammerne af bekendtgørelsen, søgte at styrke elevers digitale dannelse. Resultatet er blevet i-bogen ‘New York City – Stories, Structures, Society’, der er udgivet på I-Tunes i januar 2014.
Hvad er digital dannelse?
Du ramler ind i en udfordring, hvis du vil have en definition på begrebet ’digital dannelse’, fordi ingen kan helt kan blive enige om hvad det betyder. Folk kan som regel enes om noget i stil med at vi lever i et stadigt mere og mere digitaliseret samfund og unge skal (ud-)dannes til at blive medborgere i dette digitaliserede samfund, men så hører enigheden ofte op.
Ikke desto mindre forsøgte vi at gå et skridt videre og formulere et bud på en definition af digital dannelse:
”…At indsamle og kritisk behandle og anvende materiale indsamlet fra nettet
At forstå dialogen på nettet og deltage i den
At etablere, vedligeholde, udvikle og beskytte en digital identitet
At være villig til konstant at lære nyt og eksperimentere
At producere selvstændigt digitalt materiale til nettet….”
Kilde: http://andersstubkjaer.com/2011/02/digital-dannelse-forklaring-udbedes/
Definitionen kan naturligvis diskuteres, men grunden til at den bliver nævnt her er, at vi har brugt definitionen som en slags pejlemærke i forbindelse med projektet.
Opgaven for os blev så at indsamle internetbaserede undervisningsmaterialer; tekster, billeder, film, lyd, m.m. og udarbejde opgaver, hvis indhold i videst mulig omfang flugtede med en, eller flere af pindene.
Hvorfor New York City?
Bogens emne blev ’New York City’, hvilket måske er mere grundlæggende, end genialt. Under alle omstændigheder har det været vores egen interesse for byen og en fornemmelse af, hvad eleverne ideelt set kunne interessere sig for, der har drevet værket.
Vi valgte at stile forløbet til A og / eller B-niveau på STX og mener en placering på cirka 2. år er optimal. For det første fordi at elever i 2.g gerne skulle have et så godt greb om sprog og analysemetoder at de er i stand til at arbejde med lidt mere varieret materiale, samtidig med de jonglerer med teknologien. For det andet fordi det på et ganske lavpraktisk niveau passede ind i vore egne kommende undervisningsforløb.
For at forløbet skulle være direkte anvendeligt holder det sig inden for bekendtgørelsens rammer. Det betyder, at det er lige til at tage ud og bruge, evt. suppleret af andre tekster og øvelser, m.m. Det er en skam at bekendtgørelsen ikke indeholder krav om at der skal produceres originalt digitalt materiale. Det ville bringe engelskfaget ind i det 21. århundrede, men det er nok en lidt anden snak…
Fra Intra til i-book
I stedet for blot at hælde teksten ind i et traditionelt tekstdokument og så smide den ud på intranettet til eleverne valgte vi at lave en i-bog. Håbet med bogen er, at et indbydende design og billeder forhåbentligt inspirerer til yderligere diskussion og refleksion. Vi har brugt Apple’s iBook Author program, der kan downloades gratis til Apple computere. Her redigerer man så materiale i allerede producerede skabeloner, hvorefter det kan ses i en iPad og / eller på en Mac.
Bogen er i dag tilgængelig på i-Tunes – og den er gratis. Alternativt finder du nederst et link, hvor en pdf-version kan downloades.
Meget tyder på at det inden for en overskuelig tidsramme bliver så let at lave i-bøger, at undervisere selv vil begynde som noget naturligt at fabrikere vores egne og dermed også udfordre forlagene. Og så er der jo nogle, der bare synes, det er sjovt at lege med dens slags programmer.
Der er i øvrigt ikke nogen forkromet grund til at vi valgte iBooks Author. Andre i-bogs programmer vil sikkert kunne være ligeså gode / dårlige at arbejde med.
Rettigheder
En af udfordringerne ved at lave en i-bog som denne er at sørge for en korrekt håndtering af rettigheder til de forskellige materialer, der bliver brugt. I vores tilfælde var problemet overskueligt eftersom det primære materiale var offentligt tilgængeligt og vi blot skulle samle links.
Der var dog to ting, der drillede. For det første var billedmaterialet var en udfordring. Flickr.com har en sektion med billeder, der er udgivet med Creative Commons License. Så vidt jeg kunne se var og er det tilladt at bruge billederne uden videre, hvis det, som her er til en udgivelse, der er non-commercial.
På grund af at Apple og Google er konkurrenter, er det for det andet stort set umuligt at indlejre udvalgte filmklip fra f.eks. YouTube direkte i bogen, hvis man ikke selv har 100 % rettigheder til dem, hvilket vi irriterende nok ikke har haft.
En fremtidig udfordring vil nok være at alt materiale skal være originalt, hvilket vil stille nye krav til vores evne som lærere til at tumle det teknologiske.
Den dybe tallerken
Afslutningsvis kan man måske sige, at vi ikke har opfundet den enormt dybe tallerken med i-bogens indhold, men som undervisere er vi ved at eksperimentere blevet noget klogere på hvordan teknologien kan bruges som et ekstra redskab i undervisningen og ideelt set bidrage til en lidt anderledes form for læring.
I stedet for at lave det til en bog, der skal sælges gør vi, som antydet, materialet frit tilgængeligt, som pdf-fil og i I-Tunes som i-bog. Vores ønske er at det på denne måde kan bidrage mest muligt til diskussionen om hvordan det digitale fremover kan bruges i engelskundervisningen.
Vi skal nu selv til at afprøve bogens indhold i flere detaljer i vores klasser. Vi håber at I, kære læsere, har lyst til at gøre det samme i jeres – måske bruge hele bogen, måske bare bruge brudstykker – og bagefter dele jeres erfaringer.
Hvis du står og overvejer hvordan du selv kommer videre bogen og – måske endnu vigtigere – med at eksperimentere med det digitale i undervisningen, så er her en ide til hvordan du konkret kan gribe det an:
1. Download og læs bogen (Den er ikke så lang og der er flotte billeder)
3 af de programmer der bliver nævnt i bogen, eller vælg nogle andetsteds fra. Det afgørende er, at du synes de virker spændende.
3. Lær dem ordentligt at kende (få evt. IT-vejlederen til at lave en workshop for faggruppen)
4. Lav forsøg med dem i din undervisning af og til i løbet af en periode på 6-12 måneder. Ikke dem alle på samme tid, men en ad gangen.
5. Evaluer både sammen med eleverne og selv hvad der giver mening i undervisningen
6. Gå til 1 og gentag processen. Hvis du har engelsk som en del af en studieretning, så er en anden mulighed også at involvere studieretningslærerne, så alle arbejder med de samme programmer i 6-12 måneder i klassen.
Bogen som pdf-fil kan downloades herfra: http://andersstubkjaer.com/2013/12/ny-i-bog-new-york-city-stories-structures-society/
‘New York City – Stories, Structures, Society’ Anders Stubkjær (ed.), Tina Jensen, John Mølgaard Sørensen
Udgivet på I-Tunes Jan 1, 2014.
Dette indlæg er en redigeret version af en artikel i Engelsklærerforeningens fagblad, ’Anglofiles’ #171, februar 2014.
