Bloggen

Fareed Zakaria: The Post-American World

Kategori: Boganmeldelser, International politik, USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
31
Mar '10

USA vil fortsætte i sin rolle som global leder, men vil ikke længere stå alene. Lande som Kina og Indien vil i løbet af de næste år, specielt gennem deres økonomiske udvikling, skaffe sig så meget magt, at de vil blive endnu mere centrale aktører, som USA ikke længere kan koste rundt med, men er nød til i langt højere grad at samarbejde med.

The rise of the rest
Bogen handler ikke om USA’s forfald, men er mere en diskussion af hvordan lande som bl.a. Indien, Kina og Brasilien nu bliver så magtfulde aktører i international politik, at USA bliver nød til i langt højere grad at se dem som samarbejdspartnere. Og hvordan kan dette så gøres?

Det, der gjorde indtryk på mig da jeg læste bogen var Zakarias diskussion og sammenligning af hhv. Kina og Indien. Kina er dette kolossale land, der undergår en nærmest total forandring og eksplosiv vækst. En af grundene til, at Kina i dag skabe vækst er bl.a. at landet kan iværksætte enorme byggeprojekter med en utrolig hurtighed og effektivitet. Forklaringen er, landet ikke er demokratisk og tynget af langsommelige beslutningsprocesser. Centralmagten kan tage beslutninger og gennemføre dem. Dog er faren i Kina, at det politiske centrum har langt fra den samme kontrol med regionerne som tidligere, og de store samfundsomvæltninger kan skabe uro, fordi fordelingen af den nye velfærd er ujævn.

I Indien er problemet, at den centrale regering bliver svagere og svagere, hvorimod de regionale ledelser bliver mere magtfulde. Selv om Indien har et ‘political and institutional framework’, der fungerer, så gør magtforskydningen det mere vanskeligt, at beslutte og gennemføre nationale projekter, fordi der er et større beslutningsapparat, der skal konsulteres og overbevises.

Zakaria stiller i lyset af dette spørgsmålstegn ved om Indien vil nå så vidt som Kina. På trods af dette mener Zakaria, der selv er født indisk, at det indiske samfund er mere velfungerende og velkonsolideret, end det kinesiske og risikoen for social uro ikke er tilnærmelsesvis så høj som i Kina. Udenrigspolitisk vil Indien næppe være interesseret at søge en rolle, som en lakaj for USA, ej heller søge en mere udtalt regional magtposition, der satser på at gennemtvinge indiske værdier.

I forhold til USA udtrykker Zakaria bekymring over måden hvorpå politik bliver formuleret. Der er en udtalt mangel på brede politiske koalitioner og det skaber en stilstand i udviklingen. Det handler mere om at pleje snævre politiske interesser, end at skabe seriøse politiske resultater og det skaber stilstand.

Nye ideer til en ny verden
På baggrund af en lang analyse konkluderer Zakarias bl.a., at der skal en ny approach til måden hvorpå verden bliver ledet. Han mener, at det afgørende for USA er, at landet holder fast i dets idealer og at de universale værdier bliver de værdier USA konsekvens søger at vise til omverdenen. Han opstiller seks grundlæggende ideer:

1. Choose
USA skal vælge og klart definere hvilken holdning og prioriteringer landet har til f.eks. Rusland, Iran og Kina – og så holde fast i dem.

2. Build broad rules, not narrow interests
Hvis USA definerer værdier, det vil støtte, så være konsekvent og undlad konstant at lave undtagelser, som f.eks. ved at slå ned på Saddam Hussein, men se gennem fingre med Saudi Arabien fordi det var en “special case”.

3. Be Bismarck, not Britain
Bismarcks mål var, ifølge Zakaria, at Tyskland skulle have bedre relationer til alle centrale lande i Europa, bedre end de havde med hinanden. På samme måde gælder det for USA om at opbygge så gode relationer som muligt med så mange lande som muligt.

4. Order à la carte
Der er ikke én international organisation, der kan klare alle verdens problemer. Derfor er det nødvendigt med en grad af pragmatisme og nedtoning af forventninger. FN kan klare nogle situationer, OAS kan klare andre, osv. Med bl.a. klimaproblemer, uoverensstemmelser inden for international handel, vira i omløb, osv., mener Zakaria, at  ’solving such problems and providing global public goods requires a moderator, organizer, or leader’ – og det skal så være USA (s. 244)

5. Think asymmetrically
 Som et led i at forbedre relationerne til Afrika har USA oprettet AFRICOM, der er en ny militærkommando for kontinentet. Zakaria pointerer, at i kampen mod terror har politikerne overset, at USA’s civilsamfund på lang sigt formodentlig har potentiale til at udrette mere end militæret. Brug det og tænk alternativt.

6. Legitimacy is power
Med en klar finte til Bush-regeringen er Zakarias argument, at ved at skabe forståelse for og accept af USA’s holdninger globalt set vil USA som en naturlig konsekvens få mere magt.

Fareed Zakaria er bekymret over i hvor høj grad Bush-regeringen har fokuseret på frygt for bl.a. ‘terrorists and rogue nations, Mulisms and Mexicans, foreign companies and free trade, immigrations and internaitonal organizations’ (s. 251). Han afslutter med at reflektere over den amerikanske drøm og udtrykker et håb om at USA igen skal fokusere på den åbenhed over for alle, der ligger til grund for denne drøm.

Zakaria laver Barack Obamas arbejdsseddel
Det er en interessant og velskrevet bog, der giver en god introduktion til de problematikker USA står overfor i dag. Lidt ironisk kan man nærmest sige, at bogen skitserer alle de problemer, der formodentlig står på præsident Barack Obamas arbejdsseddel i dag. Det er tydeligt, at Zakaria nærer en stor kærlighed overfor USA. Det er reelt nok, men måske også en forklaring på, at hans afsluttende diskussion af den amerikanske drøm bliver en anelse sukkersød og overfladisk. Selv om der er mange positive aspekter i de værdier, der ligger til grund for det amerikanske samfund, så er det svært at komme uden om, at USA ikke desto mindre har mange dybtgående sociale udfordringer. Selv om bogen indeholder mange interessante pointer, så er der rigtig mange ord og mange detaljer, hvor man tænker, at en effektiv redaktør kunne have skåret 10 % af bogens længde og fået en endnu bedre bog.

Skriv en kommentar