Bloggen

Forældreansvarsloven og Forældrekrig – på DR1

Kategori: Forældreansvarsloven   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   5 kommentarer »
5
Apr '10

Forældreansvarsloven tvinger i de værste skilsmisser børn til at vælge mellem forældre, fordi børnene skal ”høres”. Forældreansvarsloven giver børn et ansvar der burde være forældrenes, og sætter dermed børnene i en voldsom loyalitetskonflikt mellem de to forældre.

Denne konflikt kan ødelægge deres koncentrationsevner og evne til at omgås andre. Den giver også børnene mulighed for at udnytte situationen og spille forældrene ud mod hinanden. DR Dokumentaren om Forældreansvarsloven, ‘Forældrekrig’ satte fokus på netop disse problemer, set ud fra særligt den 9-årige Mettes perspektiv.

Det var særligt Mettes reaktion på at skulle i retten for at udtale sig om hvor hun helst ville bo, der i udsendelsen virkede følelsesmæssigt stærkt.

Forældreansvarsloven – første gang ”live”
I mine øjne var det en relativt sober udsendelse. Hvis man har holdt sig blot nogenlunde orienteret i medierne, så tilvejebragte udsendelsen ikke ny viden. I 2009 skrev jeg bl.a. artiklen ”Delebørn er ikke hele børn”, der påpegede nogle af de samme problemstillinger ved Forældreansvarsloven.

Det eneste nye var, at se problematikkerne udspille sig ”live” på TV. Forældrene opførte sig civilt, men jeg stod tilbage med spørgsmålet om hvordan det kunne have set ud, hvis der ikke havde været TV med i stuen. Så vidt jeg kunne se, var der flere antydninger af at faderen stillede meget direkte spørgsmål og i højere grad inddrog børnene i konflikten mellem forældrene, hvilket må siges at være problematisk.

Under alle omstændigheder vil jeg sige, at det er modigt af forældrene og børnene, at de turde stille op i en sådan udsendelse. Man kan kun håbe, at den medfører noget positivt, for mennesker, der står med problemer i forbindelse med loven.

Politikere til håndvasken!
Som sagt var der intet nyt i udsendelsen! Sex, børn og dyr laver overskrifter. Her var det så et barn, der trak overskrifter. I dagene omkring kom der sjovt nok liv i mange politikere, der virkede meget overraskede over udsendelsens pointer. Umiddelbart er den eneste, der virker troværdig Mette Frederiksen. Hun har i adskillige måneder givet klart udtryk for bekymring over for hvordan loven virker.

Hvad så efter retssagen?
Det kan være ødelæggende for alle parter, at skulle igennem en retssag. De færreste tænker på, at der ved siden af disse kæmpende forældre måske ligefrem også er en ny sammenbragt familie, der på ingen måde bliver taget hensyn til.

Noget af det mest tragiske er, at problemerne med skilsmisseforældre og –børn næppe er afsluttet efter en retssag. Retten kan tvinge en afgørelse igennem, men i flere situationer vil det være et spørgsmål om hvornår den næste stævning kommer ind ad døren.

Mange relaterede spørgsmål trænger sig på, f.eks. hvordan får man dæmmet op for at børn ikke udnytter situationen? Er børn i en konflikt med den ene forælder, så vil det være ufatteligt nemt at sige, at jeg vil hjem til den anden forælder. Og så kører møllen igen.

Og hvor går grænsen for chikane mellem forældre? Det er ikke utænkeligt, at det i de værste tilfælde for nogle forældre ikke handler om børnene, men mere om at ramme den tidligere partner og måske dennes nye familie.

5 kommentarer til “Forældreansvarsloven og Forældrekrig – på DR1”

  1. anders
    05/04/2010 kl. 21:36

    Heidi sagde
    marts 28, 2010 hos 11:16 am e
    Hej!

    Jeg ved ikke, men du har sikkert læst denne. Men nu poster jeg den alligevel, for jeg synes det er meget passende under givende debat.

    gå ind på http://www.boernogsamvaer.dk/
    Så under menuen “artikler” finder du denne artikel:
    “Kønspolitisk modeslaveri umyndiggør forældre”

    Mvh Heidi

  2. anders
    05/04/2010 kl. 21:36

    Hej Heidi,

    Tak for du gør opmærksom på artiklen. Nej, jeg kendete den ikke, men har nu læst den.

    Kort fortalt, er det en ganske sober artikel, der argumenterer imod den tvungne delte forældremyndighed. Det ironiske er, at den er skrevet i 2006, altså år før den nuværende Forældreansvarslov blev vedtaget.

    God påske,
    Mvh
    Anders

  3. anders
    05/04/2010 kl. 21:38

    Heidi sagde
    marts 31, 2010 hos 7:33 am e

    Hej Anders,

    Jeg har i nogle uger surfet nettet igennem for forældreansvarsloven og dens følger.. Årsagen, er selvfølgelig min interesse i kraft af at den jo er en del af mit liv.

    Jeg har nogle synspunkter jeg meget gerne vil udtrykke, men lige nu er det en bunke værre rod, som der lige skal styr på, så det ser godt ud, når det bliver skrevet ned

    Men i tillæg til denne her diskussion, har jeg nogle spørgsmål i henhold til dine indlæg. Spørgsmålene er stillet ud fra personlig erfaring!

    Udgangspunktet er vel at forældrene skal være så voksne, så de ikke chikanerer hinanden, men hvordan sætter man sig ned og beslutter hvad der er chikane og hvad der ikke er? Det er jo en generalisering man skal foretage og der vil altid opstå nye aspekter af chikanen.

    Jeg mener, at børn der havner midt i forældrenes konflikter (som i dr’s udsendelse), lærer at udnytte forældrenes konflikt. De faste rammer bliver altid utrygge i en konfliktsituation. Man skal som voksen tænke på hvordan man selv ville reagere i den givne situation. Der er ikke ret mange voksne der vil finde sig i, at være bindeled mellem 2 menneskers uvenskab og uoverensstemmelser.

    Hvor er de voksnes moral og etik? Hvorfor kan vi ikke se ud over vores egen lille firkantede æske, og tænke på de konsekvenser vores handlinger får? Hvorfor skælder vi ikke mere ud på de voksne(her tænker jeg på forældrene)?

    Det at vi kan tage ansvar, og modtage konsekvenserne af vores handlinger, gør os til de voksne. Hvorfor skal de voksne så stå på række og “vaske hænder” og sende aben videre, og så oven i købet til barnet?

    Loven er vel givetvist også lavet af voksne mennesker? Hvor var deres konsekvensberegning henne, da de tog beslutningerne?

    Jeg synes at forældrene alt for ofte bliver undskyldt med det psykiske pres de udsættes for i disse situationer – jamen det er jo en konsekvens af dine egne handlinger!

    Ja! Jeg er da også én af dem, der har holdningen “jeg satte ikke børn i verden, for at de skulle “deles” mellem sine forældre” – men nu sidder jeg nu engang i situationen, og så må jeg tage mit udgangspunkt i det.

    Jeg er dybt enig i at lovgivningen har mangler – men de voksne har alt for travlt med ikke at tage ansvaret for beslutningen på egne skuldre, til at man kan se videre og fokusere på at få loven revideret, så vi igen kan få barnet i centrum.

    Så kan jeg så sidde tilbage, med modstridende følelser over min egen skideballe! For jeg har selvfølgelig været noget af den her “system-mølle” igennem, slet ikke i det omfang som dokumentaren viser, men konflikterne er jeg ikke sluppet for. Min største frygt, er at jeg vil blive beskyldt for at jeg manipulerer mit barn til at det ikke vil se sin far.

    Mit udgangspunkt ville sådan set være, hvis situationen opstod, at jeg vil betragte mit barn ud fra at jeg kender barnet og dets reaktioner. og hvis barnet reagerer negativt i forbindelse med et samvær, KAN jeg intet andet end at respektere barnets følelser omkring situationen og lette det for problemerne. Men hvis man i forvejen har et følsomt- og konfliktfyldt forhold til barnets far, vil det hurtigt ende i en beskyldning om, at jeg har manipuleret barnet! Det kunne jeg da aldrig drømme om, idet jeg ved, at barnet også skal kende sin anden forælder. Så hvad skal jeg? Tage beskyldningerne eller lukke øjnene? Jeg ville heller aldrig lukke mine øjne for det.. Desuden er det jo mit ansvar, at barnet ikke lider hverken fysisk eller psygisk overlast i samværssituationer. D.v.s. hvis jeg fornemmer at der er noget galt i samværet, skal jeg reagere og handle… og så skal vi endnu engang lovgivningsmølle igennem.

    Enhver handling og beslutning jeg foretager mig i forhold til mit barn, skal sådan gennemtænkes – dels for at mit barn ikke lider overlast i forhold til situationen og dels for at undgå konflikter med barnets far.

    Nu er det jo sådan, at i samværssager, går kommunikationen jo begge veje. Ligeledes går ansvaret også begge veje – også selvom ansvaret omkring mit barns fysiske og psygiske tilstand i samværessituationen ligger hos mig. Skal der stor tillid og tolerance til den anden forælder.
    D.v.s. sådan burde det i hvert fald være!

    Konflikterne opstår jo i bund og grund p.g.a. enigheder og mistro til hinanden. Jeg nærer ingen tillid til barnets far, derfor er det svært for mig at samarbejde. Men jeg har altid ment, at i og med det jo skal gå begge veje, skal vi jo også hver især gøre en indsats for at samarbejde. Og samtidigt skal vi også hver især tage vores ansvar i forhold til den indsats. D.v.s. at i en så banal situation som hente/bringe, kan give konflikter, fordi SF (samværsforælderen), forventer, at fordi vedkomne ingen bil har, så skal barnet, for SF’s nemheds skyld, afhentes på nærmeste station, hvor BF (bopælsforælderen), kan køre og aflevere på SF’s adresse (for BF har bil). Det er ikke noget der er værd at blive uenige om, problemet bliver først stort, når SF så i stedet for at tage imod den “lillefinger”, så tager hele overkroppen og lige pludselig forventer, at sådan gør vi fast, uanset BF’s dagligdag og sammenhæng i liv. Og sådanne konflikter skal naturligvis ikke gå ud over barnet, men du kommer aldrig udenom, uanset hvor voksen og konsekvensberegnende du end prøver at være, at det inddirekte får en betydning for barnet.

    Efter debatten tager jeg mit egen skideballe til mig, for vi bør være meget mere voksne overfor vores børn og vi skal tage ansvaret.

    Imellemtiden, kan vi så forsøge at skubbe på, og få revideringen igennem tidligere, for det er nødvendigt!

  4. anders
    05/04/2010 kl. 21:39

    stubkjaer sagde
    marts 31, 2010 hos 3:26 pm e

    Hej Heidi,

    Mange tak for dine overvejelser, som jeg har læst med interesse.

    Du nævner bl.a. risikoen for at blive beskyldt for manipulation af børnene. Det er i mine øjne afgørende, at børnene bliver holdt uden for konflikterne mellem forældrene.

    Jeg tror, at det eneste man kan gøre er at være ærlig, undgå mudderkastning og som minimum at tale neutralt om den anden part over for børn er centralt – også selvom den anden part ikke er i stand til det!

    Det kan være krævende, hvis konflikten er intens, og det slider, men forhåbentlig vil barnet på lang sigt se, at man opførte sig som et hæderligt menneske. Det er bestemt ikke sikkert, at man slipper for beskyldninger alligevel…

    Ja, revision af loven er nødvendigt. Det er de børn, der bliver fanget i konflikterne, der lider på grund af lovgivningen.

    God påske!
    Anders

  5. anders
    05/04/2010 kl. 21:39

    april 1, 2010 hos 7:37 am e
    Hej igen,

    http://www.barnetstarv.dk, fandt jeg følgende, i henhold til hele diskussionen om forældreansvarsloven:

    http://www.barnetstarv.dk/index.php?content=fagfolk_bettina

    Men så tror jeg vist også at jeg er færdig for denne omgang ;O)
    God påske
    /Heidi

    Svar

Skriv en kommentar