Bloggen

Primærvalg i USA – en kort forklaring

Kategori: USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   4 kommentarer »
5
Apr '10

I forbindelse med præsidentvalget i USA hører vi ofte ordet ’primærvalg’. Men hvad betyder ’primærvalg’ egentlig? 

Formålet med et primærvalg er, at de store partier, Demokraterne og Republikanerne, i hver stat skal finde den person de ønsker som partiets kandidat til præsidentvalget i november.  

Den officielle kandidat udnævnes på partiernes konventer, der i 2008 valget for demokraterne finder sted d. 25.-28. august i Denver, og for Republikanerne d. 1.-4. september 2008 i Minneapolis. 

I Iowa d. 3. januar vandt Barack Obama for Demokraterne og Mick Huckabee for Republikanerne. Det betyder, at de delegerede demokrater fra Iowa vil stemme på Obama til demokraternes partikonvent, og republikanerne tilsvarende vil stemme på Huckabee. 

Selve valgøvelsen finder sted i alle stater.  Der er i øvrigt tre måder at afholde primærvalg

– ”…en caucus, hvor vælgerne i ca. 3.000 valgkredse deltager i en debat om kandidaterne en hel aften og så stemmer…
– …’beauty contest’ eller et ’straw poll’, hvor alle kan deltage fysisk og stemme, men til forskel fra en ’caucus’ sker det kun et enkelt sted i staten, hvilket begrænser deltagelsen…

– …primærvalg svarer til et almindeligt valg, hvor man får udstukket en valgseddel..”
kilde: http://information.dk/148746 – egne fremhævninger 

Valget i Iowa var en caucus. Valgmetoden varierer fra stat til stat. 

Flere oplysninger om partikonventerne:
Website for Republikanernes partikonvent: http://www.gopconvention.com/
Website for Demokraternes partikonvent:http://www.demconvention.com/

4 kommentarer til “Primærvalg i USA – en kort forklaring”

  1. anders
    05/04/2010 kl. 17:14

    Thomas sagde
    januar 30, 2008 hos 11:37 am e:

    Et primærvalg kan også foregå på forskellige måder. Det kan være åbent og lukket samt forskellige varianter inden for de to poler.

    Ved åbne valg kan en republikaner f.eks. godt stemme på Obama som demokraternes næste præsidentkandidat. Mens man ved lukkede skal være medlem af partiet.

    Det er på mange måder nærdemokrati så det batter.

  2. Rasmus Olesen
    15/01/2012 kl. 22:07

    Hvordan bliver det udregnet hvor mange delegerede man får efter en sejr i de forskellige stater?.. Hvordan lyder udregning for at Romney har 23 delegerede indtil videre?

  3. Anders Stubkjær
    16/01/2012 kl. 08:00

    Det handler om hvor mange delegerede en stat har. Mængden af delegeredes stemmer, der tilfalder de forskellige kandidater udregnes forskelligt, men det afhænger i sagens natur om hvor mange stemmer kandidaterne får.

  4. Jakob
    02/02/2016 kl. 08:41

    Rigtig fed artikel!

Skriv en kommentar