Bloggen

Samfundsfag metode forklaret på 550 ord

Kategori: Samfundsfag   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   9 kommentarer »
5
Apr '10

Jeg underviser i samfundsfag på gymnasiet. Mange elever får nervøse trækninger, når man som lærer f.eks. siger. ‘Husk at forklare hvilken metode i bruger!’ – For hvad er metode? I samfundsfag taler vi oftest om to typer af metoder; den kvalitative og den kvantitative.

Den kvalitative metode
Du kan lave en kvalitativ undersøgelse ved at interviewe f.eks. et hundrede mennesker om et emne. Før du interviewer dem, skal du tænke meget grundigt over bl.a. hvad det præcist er du ønsker at finde ud af, hvem du skal spørge og hvordan du skal spørge dine interviewpersoner. Hvis det skal være rigtigt, så skal du skrive dette ned, så alle kan læse præcis hvad der ligger til grund for din undersøgelse.

Når du nedskriver resultatet af dine interviews, står du med et tekstmateriale (eller en anden type materiale), som du så kan analysere for at finde svar på dit spørgsmål, det du ønskede at finde ud af til at begynde med.

Det centrale er, at du er i stand til at forklare alle andre (på skrift) præcist hvad du laver. Så de ved hvad baggrunden er for den måde du udformer din analyse på. Så kan man bagefter diskutere om din undersøgelse er troværdig, eller ej, om den kunne gøres bedre, eller ej, osv. Du analyserer i øvrigt udskriften af dit interview, såvel som andre tekster ved f.eks. at undersøge dens argumenter, påstande, begreber, m.v.. 

Den kvantitative metode
Kender du situationen: Telefonen ringer kl. 18. I skal lige til at spise. Din far, eller mor tager telefonen og ender med at stå og svare på en masse spørgsmål. I den anden ende sidder en person med et spørgeskema, der er i færd med at undersøge et specifikt emne.

Det betyder, at du formulerer og opstiller spørgsmål i et spørgeskema og beder folk enten svare på det skriftligt, eller ringer til dem og beder dem svare mundtligt på spørgsmålene. Det er ofte ja / nej spørgsmål, eller spørgsmål, hvor der er f.eks. fire svarmuligheder.

Når den del af processen er gennemført, så kan du producere f.eks. forskellige former for statistikker ud fra dit materiale. Jo flere mennesker, der deltager, desto højere er gyldigheden af din undersøgelse i princippet. På samme måde er det vigtigt at du kan redegøre for hvordan og hvorfor spørgsmålene er udformet.

Tekstanalyse
Der er faktisk også en tredje metode, som du kan bruge til at analysere informationer. Det er ved at analysere f.eks. artikler, nyhedsudsendelse, informationer, som du finder på nettet. Ingen er i stand til at skrive, eller præsentere informationer fuldstændigt objektivt. Udfordringen, set fra et samfundsperspektiv er bl.a. at finde ud af hvilken holdning, der ligger bag de informationer som man bliver præsenteret for, hvilke argumenter og påstande bliver brugt.

– Hvem er afsender
– Hvem er modtager
– Hvordan bliver informationerne præsenteret og hvorfor?

Hvad kan jeg bruge samfundsfaglige metoder til?
Lærer du at anvende samfundsfaglige metoder, så kan du forholde dig kritisk til informationer. Du lærer bl.a. at gå ‘bag om’ nyhederne og gennemskue budskabers betydning. Det er smart at kunne når du læser avis, ser TV, leder efter bestemte informationer på nettet.

Er det let at lære? Ikke altid, men i det mindste har du her fået en kort introduktion til et par af overskrifterne inden for emnet.

9 kommentarer til “Samfundsfag metode forklaret på 550 ord”

  1. anders
    05/04/2010 kl. 17:43

  2. Mia
    25/05/2011 kl. 20:20

    Hej Anders.
    Jeg har lige et spørgsmål.
    Jeg er er i gang med at skrive AT lige for tiden, og jeg fundet min viden via internettet, bøger og artikler.
    Jeg har derfor ikke brugt den kvalitative metode vel? Jeg har vel bare tekstanalyseret mit materiale?
    Håber du kan hjælpe.
    På forhånd tak

  3. Anders Stubkjær
    25/05/2011 kl. 21:37

    Det kommer an på hvad dit materiale er.
    Anders

  4. Søren Stubkjær Pedersen
    26/05/2014 kl. 10:19

    Hej Anders
    For det første vil jeg da lige påpege at du har et yderst smukt efternavn.
    For det andet ville jeg blot høre hvilken af disse tre metoder du kan anbefale til at undersøge overvågning under DDR? Jeg kan selvfølgelig gøre brug af kvantitative undersøgelser fra før Murens fald, ligesom at jeg måske kan opstøve nogen tættere interviews med tidligere Stasi agenter eller lignende, men i hvilken sammenhæng ville det være optimalt at lave en tekstanalyse? Ville dette være f.eks. at analysere DDR’s egne udtalelser omkring overvågning og Stasi, eller ville dette falde ind under de sproglige fakulteter i form af en diskursanalyse?
    Håber du kan hjælpe, selvom at denne blog har et år på bagen efterhånden.
    På forhånd tak!

  5. Anders Stubkjær
    26/05/2014 kl. 13:21

    Hej Søren,
    Ja, vi er få udvalgte…

    Det er altså lidt svært at svare på. Det kommer an på 1) hvad en den præcise opgave er og på 2) hvilke konkret materiale, du har til rådighed. Ud fra dette må du vurdere hvilke metoder, der kan bruges.

    Vh
    Anders

  6. Andreas
    09/06/2014 kl. 09:42

    Hej Anders,

    Jeg arbejder i øjeblikket med min afsluttende AT-opgave og tilhørende talepapir. Jeg skriver i samfundsfag og engelsk, hvorfor jeg tror du er den rette person at kontakte. I min opgave har jeg anvendt sociologiske teorier (Bourdieu – habitus og Giddens – refleksivitet) og kvantitativ data, jeg har ligeledes analyseret tekster for at holde forskellige meninger op mod hinanden. Emnet er fedme i USA hvor lovpakken Healthy, Hunger-Free Kids Act of 2010 er ‘hovedcase’ og en anden artikel fungerer modsigende af lovpakkens virkninger.

    Jeg vil derfor spørge hvordan jeg kan sige noget om samspillet mellem de to fakulteters metode og hvordan de begrænses og suppleres af hinanden.

    mvh
    Andreas

  7. Anders Stubkjær
    13/06/2014 kl. 09:56

    Hej Andreas,

    Tak for din kommentar. Nu kender jeg ikke din opgave, så det er et par meget generelle kommentarer, der kommer her:
    Finten er vel hvad det metodiske angår, at give et svar på noget i stil med disse spørgsmål:

    1) Hvilke metoder har du brugt? Hvad kan de metoder? Hvorfor har du valgt dem? – Tag et fag ad gangen
    2) Sammenlign de to fags metoder – hvordan belyser de det valgte emne?
    3) Diskuter fx noget i retning af det du selv skriver, altså hvordan de supplerer og begrænser hinanden.

    Noget, der ofte giver bonus, oplever jeg, er hvis elever selv kan sige noget fikst om hvordan man kan arbejde videre med en opgave. Fx:
    Er der et aspekt af opgaven her, du synes der er særlig interessant?
    Hvordan kan man metodisk set arbejde med dette emne? Kunne man også bruge en anden fagkombination? Og hvilke metoder ville så komme i spil?

    Held og lykke med eksamen!
    Anders

  8. Jesper
    17/06/2014 kl. 19:25

    Hej Anders

    Jeg skal til eksamen i samfundsfag på B-niveau på torsdag, hvilket vil sige, at jeg begynder min 24 timers forberedelse i morgen tidlig. Jeg tænkte på, om du kunne fortælle mig, hvordan metode-begrebet skal indrages i denne eksamensform Jeg mener, vi får jo nogle tekster, som vi bl.a. der af laver en problemformulering. Men er det så meningen, at jeg skal fortælle, at vi eksempelvis har anvendt en kvalitativ metode, ved at læse et f.eks. interview fra en politiker i en artikel? Eller hvordan skal man helt præcist indrage metode delen i denne prøveform?

    Mvh. Jesper Petersen

  9. Anders Stubkjær
    18/06/2014 kl. 19:58

    Hej Jesper,
    Jeg vil ikke udtale mig konkret om din eksamen, men mit gæt er at din lærer må have sagt noget i stil med at i skal lave en synopsis, hvor I, i stil med AT, skal have et metodeafsnit. Prøv at tjekke min kommentar til Andreas d. 13. 6. Brug samme fremgangsmåde og fokuser på at det kun er et fag, så ikke noget med at sammenligne med andre fags metoder.
    Held og lykke,
    Anders

Skriv en kommentar