Bloggen

Valg af pave og demokrati

Kategori: International politik   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
5
Apr '10

Hvordan bliver en pave valgt, og er valget demokratisk? En fredag eftermiddag havnede jeg i en diskussion, hvor nogle af spørgsmålene cirkulerede i selskabet. Der var lige så mange svar, som der var spørgsmål. Det kan være svært at finde ud af præcist hvordan paven, overhovedet for den Romersk Katolske Kirke, bliver valgt, men her kommer en kort forklaring.

Fra præst til kardinal
En pave er valgt på livstid og i dag forventer de fleste, at han sidder tiden ud. Det er blandt kardinalerne, at den nye pave bliver valgt. Kardinalerne er kirkens øverste ledere. Når du ser dem i bl.a. fjernsynet kan du kende dem ved deres røde dragt. Der er ingen kardinal i Danmark og de skandinaviske lande, fordi antallet af katolikker er relativt lille. I f.eks. Tyskland er der adskillige kardinaler.

Konklave
Selve valget af den nye pave foregår i det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Kardinalerne er lukket frivilligt inde. Det betyder helt bogstaveligt, at dørene låses, det ikke er muligt at bruge normale kommunikationsmidler, som f.eks. telefon, internet, osv.  Pointen er, at kardinalerne skal være afsondret og kun koncentrere sig om valget af den nye pave uden påvirkning udefra. Der bliver også gjort store anstrengelser for at sikre, at ingen kan aflytte stedet.

To-tredjedels flertal
Indtil valget af Johannes Paul II i 1978 var der krav om to tredjedels flertal for at opnå valg. Dette blev af Johannes Paul II lavet om til at camerlengoen (som er den kardinal, der står for den praktiske del af valget, en slags ceremonimester) beslutter, at der nu er muligt at blive valgt med 50 % af stemmerne +1 stemme.

The Tablet skriver, at Johannes Paul II’s efterfølger som pave, Benedict XVI, efter valget i 2005 omgjorde Johannes Paul II’s ide om 50 % + 1. Benedict genindførte kravet om to-tredjedels flertal, men tilføede et nyt element: Hvis valget efter 13 dage (cirka 34 afstemninger) ikke er afgjort skal de to topkandidater stille op mod hinanden – og kravet er stadig 2/3 flertal.

Demokrati, eller ej
Man kan vel konkludere, at selve valget af en ny pave i sig selv er demokratisk i betragtning af det kræver to-tredjedels flertal at opnå valg. Paven vælges, stort set altid, blandt en fra kardinalernes rækker og kardinalerne er udnævnt – ikke valgt, af paven. Man kan dog diskutere hvor dybt demokratiet stikker, når vælgerne således ikke er demokratisk valgt.

Flere informationer
‘Electing a Pope’ by Paul McLachlan
‘Sådan vælger kardinalerne en ny pave’ af Andreas Rude

Skriv en kommentar