Bloggen

Digitale generation eller potentiale generation

Kategori: Digital dannelse, Sociale medier, Undervisning STX / HF   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   2 kommentarer »
8
Jul '10

Sociale medier fordummer en generation. Den digitale generation og sociale medier revolutionerer samfundet.

Pendulet svinger voldsomt i debatten om hvad de unge kan og ikke kan når det kommer til IT, herunder sociale medier.

Og hvordan skal gymnasiet forholde sig til den såkaldt digitale generation?

Fra digitale generation til potentiale generation

De digitale indfødte er generationen, der blev født i midten af 1980’erne. Marc Prensky opfandt udtrykket ’Digital natives’ i 2001. Det er de unge, som befinder sig omkring bl.a. gymnasiet nu.

Thomas Ryberg stiller i artiklen ”Digitale indfødte – hvis teknologien er i blodet, hvad så med skolen?” spørgsmålstegn ved om de unge virkelig er så indfødte, at vi kan gå ud fra alle bare kan ”det der” med IT.

Nok er det en generation, der er vokset op med IT. Ifølge Ryberg tyder intet dog på, at alle unge er ”mediekompetente producenter, der ikke længere blot forbruger medier, men derimod er både skaberne og konsumenterne af dem” (s.11).

Han peger på forskning, der fremhæver, at der intet belæg er for at sige, at der er en sådan homogen gruppe af unge. Derimod er det en generation med et stort potentiale når det kommer til IT.

For at dette potentiale skal udnyttes kræves det, at undervisningsverdenen tænker grundlæggende nyt og forstår at forholde sig til de nye behov for at skabe et mere jævnt uddannelsesfundament for denne gruppe.

Variationen i kompetencer, som bl.a. Ryberg taler om, svarer til mine egne erfaringer som gymnasielærer. Jeg har oplevet hvordan nogle elever med lethed laver avancerede digitale produktioner, hvor det nærmest kan være en udfordring for andre at oprette en profil på et websted.

Fra leg til faglighed

I dag bruger unge primært sociale medier til ”…underholdning, leg og socialisering…” uden for skoleverdenen. Spørgsmålet er, om, og i givet fald hvordan, skolen kan overføre denne uformelle tilgang til skolens mere formaliserede læringsrum, og pege på hvad der er værd at bruge og hvad der ikke er.

Og så har vi en første udfordring: Den gamle generation skal undervise den nye generation, der lever i en verden, hvor den gamle generation ikke kender sproget og ved hvad der ”sker”. De såkaldt ”digitale immigranter” (læs: lærerne) har tillært sig flere aspekter af den digitale verden, men vil, ifølge Prensky og Ryberg, tilsyneladende aldrig nå native-speaker niveau.

Produktion og kompetencer

En anden udfordring er hvad IT / sociale medier overhovedet skal bruges til i undervisningen, men her er Ryberg noget mere optimistisk. Han mener bl.a. at inddragelse af IT kan ”…højne engagement og deltagelse” og at online diskussioner, for blot at nævnte ét eksempel, kan udbygge læring. Skoleproduktion, altså produktion af digitalt materiale, bliver også nævnt som en oplagt mulighed. I den sammenhæng kunne forskellige læringsstile sikkert også anvendes med fordel.

Rybergs udgangspunkt er, at mange elever har de tekniske færdigheder til at lave produktioner, men mangler i udpræget grad digitale kompetencer, som f.eks. ”medie- og informations kritiske og refleksive kompetencer”, samt ”…bevidsthed om komposition, genrer, samt et mediekritisk blik…” (s.14).

Det er meget lig hovedpunkterne i et af mine tidligere indlæg om behovet for udvikling af digitale kompetencer, som du er velkommen til også at læse.

Thomas Ryberg mener, at ”…de unge har nemlig brug for skolen som dannende eller formende ramme i forhold til at udvikle vigtig medie-refleksive og kritiske kompetencer…” (s.10).

Min oplevelse er, at Ryberg har en pointe. Som et forsøg bad jeg selv en engelsk klasse (STX-b niveau) om at lave en 2 minutters udsendelse, der tog udgangspunkt i en tekst vi havde læst og analyseret. Det tekniske gik relativt let for de fleste. Dog var det kun ganske få, der var i stand til f.eks. at holde sig inden for en specifik sproglig stil. Da vi efterfølgende diskuterede resultaterne blev det klart, at det var mere tilfælde end så meget andet.

Behov for ledelse – eller regering?

Konklusionen er, at hele undervisningssystemet bør tages op til revision for at arbejde hen imod at uddanne en sådan gruppe.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Ryberg skriver, at måden det kan gøres på er ved at nytænke undervisning og pædagogiske former, uddannelse, videreuddannelse, etc.

Ryberg skriver også at for at det bliver muligt vil det kræve at skolens ledelse har en klar vision for arbejdet med IT / sociale medier, sikre uddannelse, m.v. af lærere.

Det er også meget fint. Spørgsmålet er om der ikke bliver spildt dyrebar tid med denne indgangsvinkel til problematikken. Det er kompliceret og tidskrævende at finde på nye undervisningsmetoder og nye måder at inddrage IT på.

Jeg kunne have mine tvivl om skolerne hver især, eller lærerne som sådan, har overskuddet til at opfinde den dybe tallerken. Vil den bedste måde, at skabe udvikling være, at der i bekendtgørelserne for de forskellige fag i f.eks. kommer langt tydeligere krav til hvordan IT skal inddrages?

Som gymnasielærer i engelsk og samfundsfag, synes jeg, at det er utrolig interessant at arbejde med at integrere IT i undervisningen. Det er dog også frustrerende, fordi meget af arbejdet med IT / sociale medier bliver på learning by doing niveau.

Har du gode erfaringer? Kender du til interessant materiale, eller interessante ideer?

2 kommentarer til “Digitale generation eller potentiale generation”

  1. Thomas Ryberg
    19/07/2010 kl. 10:13

    Hej Anders – spændende blog (som jeg vil tilføje i G.Reader) og spændende indlæg. Det er super-dejligt at se, at du har læst artiklen jeg har skrevet, og har fundet den værd at kommentere.

    Først har jeg lige en lille indholdsmæssig kommentar ifht det du skriver:

    “De såkaldt ”digitale immigranter” (læs: lærerne) har tillært sig flere aspekter af den digitale verden, men vil, ifølge Prensky og Ryberg, tilsyneladende aldrig nå native-speaker niveau.”

    Den må vist mere stå for Prenskys regning end min :-) Jeg tror bestemt, at lærere/voksne kan være native speakers (hvis man skal bruge Prenskys begreber, jeg dog ikke er særskilt lykkelige for, som det også kan læses af artiklen :-)). F.eks. virker det jo til, at du selv er et ganske godt eksempel på digital velbevandrethed og med sans for at udnytte it kreativt i undervisningen – en sådan IKT-pædagogisk kreativitet tror jeg, der er stor brug for!

    Der vil nok altid eksistere nogle “sproglige/kulturelle barrierer” mellem ungdomskultur og voksenkultur, men de er nok mere generelle end specifikt knyttet til den digitale verden. F.eks. kan man se, at ‘voksne’ også tager facebook til sig, men at unge benytter nogle andre praksisser og kulturelle koder i deres brug (dette vil bl.a. blive synligt i Malene Charlotte Ryberg Larsen’s PhD – og er synligt i nogle af de artikler, der kan findes via hendes blog (http://malenel.wordpress.com/)). Dette er ikke nødvendigvis et ‘gap’ i kompetencer, men snarere forskelle i hvilke kulturfællesskaber man er i som ung og ældre – og der er vel en grund til at teenagere generelt synes, at forældre er umulige og ikke forstår noget som helst :-) (og vice-versa).

    Mht forandring som du skriver, så synes jeg, det er interessant, at du skriver, at det er “spildt dyrebar tid” og at: “Det er kompliceret og tidskrævende at finde på nye undervisningsmetoder og nye måder at inddrage IT på.”

    Jeg er helt enig med dig i, at det er kompliceret og tidskrævende, og hvis rammerne (dvs. tid, overskud, rum, ressourcer) ikke gøres tilstrækkelige til det fra politisk/ledelsesmæssig side, så er jeg ligeledes enig med dig i, at det kan komme meget dyrbar, spildt tid ud af det, hvor små (evt. ildsjæle) projekter og initiativer ikke vinder bredere optag (og det at man har haft meget mere fokus på it-infrastruktur og indkøb end forsøg på at udvikle større bevidsthed om IKT-pædagogik). Jeg kan derfor godt forstå din indvending og ide/spørgsmål, at “der i bekendtgørelserne for de forskellige fag i f.eks. kommer langt tydeligere krav til hvordan IT skal inddrages?”

    På den anden side tænker jeg, at dette måske kommer til at resultere i pligt-inddragelse af it, og at mange undervisere vil føle det som en spændetrøje, hvorved at den kreative, og det IKT-pædagogisk innovative måske vil udeblive?

    Noget af det som jeg selv – og mange andre – arbejder med, er at udvikle metoder, redskaber og ressourcer til at støtte undervisere som pædagogiske/didaktiske designere. her kunne to bøger måske være interessante at læse:

    “Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation” (Red: Karsten Gynther) og bogen “Skole 2.0” af Birgitte Holm Sørensen, Lone Audon og Karin Twedell Levinsen.

    I Danmark/Skandinavien har vi generelt en tradition, hvor læreren har stor magt over metode, planlægning og til dels indhold ifht undervisningen. I mange andre lande (f.eks. England som du sikkert kender til) er underviseren ofte mere en slags assistent som udfører en plan og et indhold, der er fastlagt af andre (mere curriculum-styret og produceret af didactical designers). Her kan man også ofte finde meget mere direktive planer og opskrifter (f.eks. fra ministerier eller andre ‘bodies’) for hvordan IT skal inddrages…men dette kan også fremmedgøre lærere og mindske kreativiteten. Problemet med “lærer-frihed” i dansk kontekst er så modsat, at lærerne måske meget står alene med nogle udfordringer og problemer (og er vant til/foretrækker at arbejde alene) – derfor kan der jo også komme langt mellem snapsense ifht kreativ inddragelse af it i undervisningen.

    Jeg tror, det kunne være givtigt at arbejde mere mellem disse to modeller og arbejde meget fokuseret med at bemyndiggøre (’empower’) og (mer)-kvalificere underviserne/underviser-kollektiver som didaktiske designere og give dem design-redskaber og metoder til at videreudvikle og kritisk reflektere over deres egen undervisning og undervisningsdesign – der er et felt der hedder ‘learning design’ eller ‘designs for learning’, der arbejder meget med dette, og som jeg synes er rigtig spændende f.eks. har vi selv været med til at udvikle Methopedia (http://en.methopedia.eu) som er en pædagogisk ressource og ide-bank til undervisningsplanlægning og design – og vi arbejder bl.a. lokalt med en design metode kaldet CoED (Collaborative E-learning Design method), som er udviklet af mine kolleger Marianne Georgsen og Tom Nyvang (den har bl.a. andet været benyttet i samarbejde med gymnasielærere, på UC’ere m.m.) Der kan bl.a. læses mere om den her (i publikation nr. 12):

    http://www.ell.aau.dk/e-Learning-Lab-Publication-Ser.260.0.html

    Den er tænkt som et design-værktøj til kollaborativ planlægning af undervisningsforløb med IKT. Jeg tror denne slags middle-ground værktøjer der kan mediere mellem mikro-kontekst (den enkelte, isolerede lærer) og så makro-strukturer (bekendtgørelser, retningslinier etc.) er interessante ifht at skabe kreativ udvikling (jeg har en artikel under udgivelse der omhandler noget af dette)…men også dette kræver tid, rum og ressourcer.

    Nå, nu har jeg vist også fået skrevet en lidt for lang kommentar, men der er masser at arbejde med for os alle ifht at inddrage IKT i undervisningen i de kommende år :-) – tak for det inspirerende indlæg!

  2. anders
    07/09/2010 kl. 10:24

    Hej Thomas,

    Mange tak for dine kommentarer og venlige ord. Undskyld jeg reagerer så sent.

    Mht. ”native-speaker” ideen er jeg glad for at læse din mere optimistiske udlægning, end det jeg først havde set.

    Noget hænger, som du også skriver, vel sammen også med de sproglige / kulturelle barrierer, der nok altid vil eksisterer mellem generationer.

    Faktisk er dette vel for mange også en af de mest interessante udfordringer at overvinde som underviser, fordi du netop skal ”nå” de unge på trods af diverse barrierer og inspirere dem til at lære nyt.

    Mht. bekendtgørelser m.v., tror jeg stadig, at en større grad af bevågenhed fra bl.a. ministeriets side kunne gøre udfordringen lidt lettere – uden det sker på bekostning af kreativiteten og innovationen.

    Måske er der også et generationsspørgsmål i underviser verdenen, hvor den lidt mere modne generation er tilbageholdende med at inddrage IT.

    Under alle omstændigheder mener jeg, at undervisere, unge som gamle, i dag har stort behov for en digital opdatering og uddannelse i hvordan IT kan inddrages i undervisningen.

    Jeg er i gang med at læse Skole 2.0 og skriver om den her på bloggen når jeg er færdig.

    Jeg har set på flere af de links, som du har skrevet om. Jeg går også ønsker mig et større udbud af undervisningstilbud, hvor gymnasielærere kan få introduktion til både praktisk brug af sociale medier og samtidig en pædagogisk / didaktisk ramme.

    Mon ikke Ålborg kunne levere noget der?

    Mvh
    Anders

Skriv en kommentar