Bloggen

BETT 2012 – en rejseberetning / En dag i teknologiens tempel

Kategori: Digital dannelse, Sociale medier, Undervisning STX / HF   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
9
Feb '12

BETT 2012 i London

’The Education Technology Show’, også kaldet BETT, er en af de største britiske messer for teknologi til undervisningsverdenen. BETT fandt i år sted i London i januar 2012, hvor jeg deltog.

Læs mere om: De seneste trends inden for undervisning og teknologi, der bl.a. handler om programmering, cloud computing, superklasser, m.m. Et bud på hvordan vi som undervisere og som skoler kan blive bedre til at integrere IT i undervisningen. Interview med David Miller og beretning fra et besøg på Rosendale Primary School.

Welcome to BETT

I et småkedeligt kvarter i det vestlige London er der pludselig en bygning, der fanger ens opmærksomhed. Olympia konferencehal er fra 1886. De enorme svungne jernbue, der holder glastaget samlet over de mere end 20.000 kvadratmeter udstillingsrum, minder mig om buerne på Københavns Hovedbanegård.

I et par dage i januar 2012 finder du i Olympia de seneste skrig inden for teknologi til undervisningsverdenen. Der må være tusinder af mennesker, der går ind og ud mellem de hundredevis af stande; de lytter, spørger, diskuterer, og går så videre i labyrinten. Der er også såkaldte ’sessions’ med foredrag og oplæg fra undervisere og teknikere, der fortæller om deres erfaringer, eller fremviser teknologiske dimser.

Georg Gearløs og nye eksamensformer

Undervisningsminister Michael Gove, MP

I en mindre sal holder den britiske undervisningsminister, Michael Gove, den officielle åbningstale. Han taler i høj grad til et britisk publikum (og de britiske medier). Et af de væsentligste punkter er, at der skal fokuseres mere på at unge skal lære at programmere og at dette skal gøres til en del af undervisningen.

Unge på omkring de 18 år skal blive i stand til bl.a. at programmere deres egne applikationer (apps) og udføre anden form for basal programmering. Ministeren understreger, at det er vigtigt fordi det bidrager til samfundsøkonomien at de unge kan være kreative, også med teknologien. Ministeren siger desuden at der skal være en langt større grad af frihed til at designe eksamener.

Efter talen møder jeg Tom Stacey, der på en af standene er i færd med at undervise en håndfuld knægte på en 10-12 år fra Lampton School i London i at programmere en meget enkel animationsfilm. Tom mener, at det simpelt hen er for traditionelt kun at undervise i de eksisterende programmer, m.v. Ved at undervise i programmering skal vi danne et grundlag for, at der kan komme nye teknologiske Georg Gearløs’er, der kan være med til at opfinde det næste Skype, Twitter, Facebook, osv.

Jeg funderer på hvilken enorm effekt på læringsprocessen og uden tvivl også elevers engagement det ville have hvis en del af en studentereksamen var, at eleven skulle programmere f.eks. sin egen applikation og producere fagligt relevant indhold. App’en skulle vurderes på bl.a. brugervenlighed, det visuelle element, tekst, lyd, m.v.

Fra traditionel læring til superklasser

Er det danske gymnasium med det nye loft på 28 elever i klassen i hvad vi kan kalde ’Spillet om nytænkning af læring og brugen af IT’ mon lige blevet slået tre skridt tilbage på brættet og skal stå en gang over?

Professor Stephen Heppell holder oplæg om muligheder for fremtidens skole. Han fortæller om superklasser på 60-90 elever og ser det som én måde at nytænke undervisningsformer og brugen af IT. Udgangspunktet er, at der er færre ressourcer i samfundet i dag, men der er også nye muligheder og det giver grund til at tænke nyt når det handler om at organisere undervisning. ’Superklasser’, som han kalder dem, vil tvinge os til at gå fra traditionel læring til nye læringsformer og brug af IT i undervisningen.

Professor Stephen Heppell

En normal klasse indeholder som regel altid en mindre, men faglig stærk gruppe, den store middelgruppe og de fagligt og måske også socialt svagere. I stedet for tre lærere skal holde styr på de tre niveauer, kan man dele ’superklassen’ op, bl.a. så det faglige niveau kommer tættere på eleven. Hvad undervisningen angår, kan nogle emner præsenteres som forelæsning.

Et regionalt netværk af skoler, kan i nogle situationer skiftes til at undervise de fagligt stærke via net-baseret undervisning. En mere aktiv inddragelse af IT vil, ifølge Heppell, ofte give bedre mulighed for dels at aktivere fagligt svagere elever, dels at give de mere tilbageholdende en bedre chance for at komme til orde.

Heppell pointerer, at ansvaret for læring stadig ligger hos læreren, og at det ikke vil være gratis, men en anden måde at bruge ressourcer på. Han bruger udtrykket ”stage, not age”, at det centrale er på hvilket (primært) faglige niveau eleven er, og ikke så meget om det er klasse dit, eller dat.

Bannere på BETT

I hallen forsøger standene hver især at lokke med farvestrålende bannere med budskabet om at netop de er de mest kreative, effektive, hurtige, eller måske blot de nyeste inden for deres område. Der er et væld af programmer, der til forveksling minder om Fronter og Lectio. Nogle har en udbygget portfolio-funktion, andre rettet mod folkeskoleniveau har en forældrekontakt-del, der leder tanken hen på Skoleintra.

Der er pennen, du både kan bruge til at skrive med, men også optage hvad der sker i lokalet med, mængder af smartboards og forskellige typer af pædagogiske spil til computer. Jeg konstaterer, at standene med hhv. Googles og Apples repræsentanter konstant er fyldt med mennesker, særligt korte kurser i brugen af iPad er populære.

Det gør indtryk hvor mange forskellige firmaer, der reklamerer med ”cloud computing” og signalerer at det er vejen frem. Den grundlæggende ide er, at du kontakter udbydere, der tilbyder adgang til programmer og opbevaring af dine data. Så slipper du selv, eller rettere skolen for at bruge ressourcer på at vedligeholde materiel, men køber sig til det, stort set på samme måde som vi køber os til elektricitet. Det hele kommer ud af et stik i væggen. Googles tjenester er ét eksempel på cloud computing, som de fleste kender.

Eksperimenter og ’join the conversation’!

På en café på Hammersmith Road, lige over for Olympias larm og bevægelse, møder jeg skotske David Miller til en kop te og en snak om hvordan du som lærer kan blive bedre til at arbejde med it i undervisningen. David vandt i 2008 den britiske avis The Guardians pris for årets bedste lærer, bl.a. for hans evne til at gøre IT til en integreret del af undervisningen.

David Miller

Jeg spørger også ham hvordan du som underviser, bør forholde dig til integration af IT i undervisningen, og om han har fundet ’løsningen’. Han griner og slår fast, at findes desværre ingen patentløsning. David Miller mener kort og godt, at vi som lærere har et professionelt ansvar for at tage del i den ’samtale’ der foregår på nettet og om nettet. Vores opgave er at følge med og blive ved med at undersøge og eksperimentere med hvordan vi kan bruge sociale og digitale medier i undervisningen.

Han ser lidt træt ud, da jeg spørger ham om hvad med de folk, der er bange for at begå fejl og ikke mener de har tilstrækkeligt kendskab til teknologien til at komme i gang. Hans opfattelse er at vi en for alle bliver nød til at droppe ’fejl-diskussionen’. Selv med traditionelle undervisningsmidler laver alle lærere før, eller siden fejl. Det sker, ideelt set lærer vi af det – og så går vi videre. Det er præcis det samme med it.

Vigtigheden af et velfungerende digital portfolio-system dukker i øvrigt flere gange op i samtalen. David ser både IT som en måde at engagere elever og portfolio som en værdifuld måde at fastholde ’læringsøjeblikke’ når elever har produceret digitalt materiale. Portfolio giver mulighed for en mere grundig evaluering af en elevs arbejde. Ulempen kan så være, at hvis der har været en dårlig opgave, så vil den stadig være der, hvilket elever nok ikke er så interesseret i.

Kendskab, men ikke ’clicking-expert’

I forlængelse af BETT får jeg mulighed for at besøge Rosendale Primary School i Sydlondons Herne Hill, hvor skoleleder Neil Hopkin fortæller om skolens arbejde bl.a. med IT. Et af de spørgsmål, jeg er stødt på er hvilken type IT en skole bør vælge. Herne Hill er et pænt middelklassekvarter med relativt ressourcestærke forældre. Hopkin er dog også leder af en skole i Brixton, hvor der er alt andet end elever med ressourcestærk baggrund. I Herne Hill har man valgt at sige, at elever skal have kendskab til både Apple og til Microsoft og på turen rundt i klasserne ser vi flere steder et par store Apple-maskiner, og ligeledes et par bærbare pc’ere.

Jeg har tidligere været fokuseret på at der skulle tages et valg, men Hopkins beretning åbnede mine øjne for at man også fra et ledelsesperspektiv bliver nød til at være bevidst om bl.a. hvilke ressourcer, der tilstede i lokalmiljøet, men naturligvis også skolens økonomi. Det positive ved at vælge en både-og løsning er, at elever får en bredere digital opdragelse. Set fra en lærers perspektiv er udfordringen at det bliver din opgave at få en forståelse for begge systemer, plus dem der i øvrigt kan dukke op.

Jeg kommer til at tænke på, at Stephen Heppell brugte udtrykket ’bring a browser’. Pointen var, at fremtidens krav til elever måske i højere og højere grad er, at de som minimum skal sørge for selv at have adgang til en browser, men med cloud-computing i fremdrift resten ligger i skyen.

Unge programmerer på BETT

Med hensyn til hvilke krav, der kan stilles til en lærer i forbindelse med inddragelse af it i undervisningen er Hopkin meget klar i mæglet: Det er læreren, der har ansvar for læringsprocessen. Som lærer skal du have et vist kendskab til teknikken, men du skal på ingen måde være ’clicking-expert’. Faktisk kan det være en fordel, selv om du kender (noget) til teknikken, at spille uvidende og lade eleverne undervise klassen i hvordan det skal gøres.

Hopkin mener også, at det er nødvendigt at en skole bør lave eksperimenter med hvordan IT kan inddrages i undervisningen. Ikke store forkromede foredrag, men små researchgrupper, der sørger for at dele viden med kolleger og resten af skolen.

Vejen frem med teknologien?

I London fandt jeg desværre ikke det endelige svar på hvordan digitale og sociale medier bedst kan integreres i undervisningen.  Jeg er altid blevet irriteret når jeg har talt med folk om teknologi og de har sagt ’du skal prøve dig frem’.

Hvis jeg i dag bliver spurgt om hvordan du som underviser bedst kan blive uddannet til at integrere digitale og sociale i din undervisning, så vil jeg ende med at sige det samme, fordi jeg tror efterhånden at det i hvert fald på nuværende tidspunkt er den bedste vej frem: Gå i krig med én app, eller et program ad gangen så det ikke bliver for overvældende. Vælg det du synes virker mest interessant arbejde med. Du behøver ikke kende alle finesser, men find ud af hvad der er op og ned på programmet.

Indarbejd den nye teknologi i et forløb, eller blot et modul og vurder efterfølgende om det bidrager til læringsprocessen. Jo flere kolleger, der også vil eksperimentere desto bedre. Tag også eleverne med på råd, og accepter også at de sikkert er hurtigere til det tekniske end dig selv. Del dine erfaringer med så mange som muligt. Og så på den igen!

Skriv en kommentar