Bloggen

Jernladyen – anmeldelse

Kategori: Engelsk, Indtryk fra verdenen, Storbritannien   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
19
Feb '12

West End Odeon, London

Er Margaret Thatcher en offentlig person, hvis liv er offentligt eje og dette retfærdiggør skildringen af hende som alderdomssvækket og senil? Eller er det uværdigt og indiskret at udstille Thatchers private lidelser mens hun stadig lever?

Filmen Jernladyen / The Iron Lady handler om alderdom og senilitet, og skildrer Margaret Thatcher som hun formodentligt lever i dag; et aldrende menneske, der er stadig mere mærket af senilitet, og som forsøger at holde rede på hvem hun selv er og har været.

Derudover viser filmen hvor smertefuldt og svært det kan være for den nærmeste familie at opleve senilitetens angreb. Det er når den aldrende Margaret Thatcher i glimt mindes fortiden, at vi får beretningen om hendes opvækst og politiske liv.

Alderdom, ikke politik

Instruktør Phyllida Lloyd giver i et interview i The Guardian udtryk for, at filmen handler om det at blive gammel og at der aldrig var nogen ambition om at gøre den politisk.

Den politiske del af filmen er set gennem Thatchers egne øjne og det gør, ifølge Lloyd, at producenterne selv ikke behøvede at farve det politiske. Lloyd siger i interviewet, at filmen er en refleksion over vores dødelighed. ”…It isn’t a plea for forgiveness for policy…it is a contemplation of the cost of a big life”.

I en anmeldelse i af filmen i The Telegraph tager læge Max Pemberton voldsomt afstand fra, at et menneske, der står midt i den personlige tragedie det er at blive ramt af senilitet, på denne måde bliver udstillet, særligt når personen stadig er i live. Han mener, det er ufølsomt og dårlig smag at vise noget, der er så personligt uanset hvilken opfattelse man kan have af Margaret Thatcher. Han lægger dog ikke skjul på at han mener, at filmen er noget nær en perfekt portrættering af en person med demens.

Med en lidt anden vinkel har flere af de folk, der har været tæt på Thatcher, som f.eks. Norman Tebbit og Douglas Hurd, taget afstand fra filmen, mest af alt fordi den er lavet nu mens Thatcher stadig lever. Premierminister David Cameron har ligeledes udtalt at man burde have ventet med at producere filmen.

Thatchers liv

Det være sagt, så er det spændende at blive præsenteret for et bud på hvordan Margaret Thatchers liv formodentligt kan have udspillet sig: Fra opvæksten i Grantham med den far, der var med til at inspirere hende, til mødet og ægteskabet med Denis Thatcher og valget til Parliament.

Shaftesbury Avenue, januar 2012

Det bliver for alvor interessant når vi i filmen når til Thatchers vej mod magtens tinder og oplever bl.a. hendes rolle i Falklands-krigen, poll tax, problematikken med Nordirland, strejkerne. Alle begivenheder, der fyldte meget i Storbritannien i 1980erne. Nok er de omtalte tilbageblik skruet godt sammen i filmen.

Problemet er bare, at der er mange af dem, og der bliver sjældent dvælet ved de enkelte begivenheder særligt længe, så det bliver noget opremsende. Det betyder, at det for det første kræver en vis form for kendskab til det britiske samfund i 1980’erne, og ideelt set også til Thatchers liv for at gennemskue en del af finterne i filmen og ganske enkelt genkende persongalleriet omkring Thatcher.

Hvad fortællingen om Margaret Thatchers politiske liv angår, ville det have været væsentligt mere interessant, konventionelt vil nogle sikkert også sige, at bygge en Margaret Thatcher-film op omkring en, eller flere begivenheder i hendes politiske liv, og dermed forsøge at kaste et klarere, eller måske ligefrem nyt lys over hvad damen stod for politisk set og hvorfor hun handlede som hun gjorde.

Det en trist affære at skulle se filmens bud på hvordan en svækket og muligvis ensom Margaret Thatcher lever i dag. Bevares, vi får et billede af hvordan vigtige begivenheder i den politiske verden måske nok har udspillet sig. På den anden side, er det tankevækkende, at vi i dag mener, at vi har ret til at udstille et menneskes liv på denne måde, fordi det er en offentlig person.

Uanset ens holdning til Thatchers politiske virke, er man efter at have set filmen fristet til at synes, at filmens vinkel er på grænsen til det uværdig overfor Thatcher.

Den mest interessante oplevelse i filmen er Meryl Streep, der leverer mesterligt skuespil. Hun er både den yngre søgende og senere meget selvsikre Thatcher, og samtidig den ældre og svækkede Thatcher, som hun portrætterer med meget fine og til tider underholdende nuancer.

‘Jernladyen’ som undervisningsmateriale

Mit gæt er, at det vil være en udfordring at bruge filmen undervisningsmateriale i engelsk. Den har langt fra den medrivende historie og det relativt klare budskab, som f.eks. The Queen. På mange elever vil filmen uden tvivl virke langtrukken, og for at forstå historien vil den kræve en ret betydelig grad af baggrundsviden om Storbritannien som samfund i 1980erne og Thatchers liv før det er muligt at fange finterne.

Filmen kunne måske bruges i et forløb om old age, demens, eller lignende.

Skriv en kommentar

Om denne blog

Anders

Navn: Anders Stubkjær
Alder: 46 år
Uddannelse: Cand. mag. i Engelsk, Internationale og Mellemøststudier fra Aalborg Universitet. Master of Arts i International Studies, University of Sheffield.
Arbejde: Lektor i engelsk og samfundsfag på Sønderborg Statsskole (STX og HF). Ansvarlig for skolens eksterne kommunikation.


Seneste videoer

Om i-bogen 'New York City - Stories, Structures, Society'
Aalborg University Shakespeare Company - teaser

Vis alle videoer

Kategorier