Bloggen

Pædagogisk dag med blogs og delicious

Kategori: Digital dannelse, Engelsk   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
18
Mar '12

Sønderborg Statsskole d. 14. marts 2012

Den 14. marts 2012 var der pædagogisk dag på Sønderborg Statsskole om IT. Statsskolen er min arbejdsplads og jeg fik mulighed for at fortælle om nogle få af de mange indtryk fra BETT-show 2012 og holde workshops.

Jeg holdt først et kort oplæg for kolleger, hvor jeg skitserede nogle af de indtryk, jeg fik fra turen til London i januar og BETT-messen, som du også kan læse om her på bloggen.

Dernæst holdt jeg et oplæg om hvad weblogs er for noget og prøvede at give nogle ideer til hvordan weblogs kan bruges i undervisningen. Jeg bruger selv blogs som et slags ”uformel digital arbejdsplads”, hvor jeg ofte beder elever uploade resultatet af gruppearbejder.

Fordelen ved bloggen er, at det er let at overskue eleverne arbejde og at finde et, eller to eksemplarer af et gruppearbejde, der er værd at diskutere.

Du kan se min prezi-præsentation ved at klikke på linjen her.

Jeg holdt også et kortere oplæg for engelskgruppen om fordelen ved at have en delicious-profil som faggruppe. Du kan samle links til f.eks. hjemmesider med skønlitterære tekster, eller forskellige typer af hjemmesider med online grammatikøvelser. Finten er dybest set at få delt de mange godbidder, der ligger under favoritter hos alle.

Så det var en travl, men spændende dag.

Skriv en kommentar

Om denne blog

Anders

Navn: Anders Stubkjær
Alder: 46 år
Uddannelse: Cand. mag. i Engelsk, Internationale og Mellemøststudier fra Aalborg Universitet. Master of Arts i International Studies, University of Sheffield.
Arbejde: Lektor i engelsk og samfundsfag på Sønderborg Statsskole (STX og HF). Ansvarlig for skolens eksterne kommunikation.


Seneste videoer

Om i-bogen 'New York City - Stories, Structures, Society'
Aalborg University Shakespeare Company - teaser

Vis alle videoer

Kategorier