Bloggen

Samfundsfag – metode på lidt mere end 550 ord

Kategori: Samfundsfag, Undervisning STX / HF   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
23
Sep '13

I 2010 skrev jeg her på bloggen et indlæg med den lidt kække titel ’Samfundsfag metode forklaret på 550 ord’. Det var et indlæg, der primært var rettet mod studerende, der søgte en hurtig introduktion til samfundsfaglig metode.

På besøgsstatistikken kan jeg se, at indlægget indtil nu er blevet læst omkring 40.000 gange, hvilket jeg er meget glad for.

Inspireret af det høje besøgstal har jeg nu forsøgt at udbygge indlægget og forklare en anelse mere detaljeret om hhv. kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode. Som noget nyt giver jeg også en introduktion til hvordan studerende i forbindelse med synopsis-skrivning kan arbejde med metode.

Kommentarer til teksten og ideer til forbedringer modtages gerne!

Når vi taler om metode i samfundsfag, er der tre slags metoder, der er grundlæggende og som du bør få styr på. Metoderne hedder:

  • Kvantitativ
  • Kvalitativ
  • Komparativ

 

Den kvantitative metode

Kender du situationen? Telefonen ringer kl. 18. I skal lige til at spise. Din far, eller mor tager telefonen og ender med at stå og svare på en masse spørgsmål og ofte kommer de til at se mere og mere anspændte ud. I den anden ende sidder en person med et spørgeskema, der er i færd med at undersøge et specifikt emne.

De ringer for at indsamle information, for at indsamle data.

Den kvantitative metode handler om hvordan du kan arbejde med store mængder af ’hård’ data og hvordan disse kan bruges til at udarbejde statistikker, grafer, eller lignende. Med kvantitative undersøgelser kan vi med andre ord udtrykke en udvikling med talstørrelser og du kan kaste lys på emner som f.eks. kriminalitet, hvordan folk stemmer til valg, indkomst, m.m.

Et tænkt eksempel kunne være et indslag i nyhederne: Speakeren siger noget i stil med at den seneste en meningsmåling viser, at det Radikale Venstre ville få 12.7 % af stemmerne, hvis der var Folketingsvalg i dag og at det er en stigning på 3 % i forhold til sidste måned.

Hvordan udfører man en kvantitativ undersøgelse?

Hvis du skal lave en kvantitativ undersøgelse skal du formulere og opstille spørgsmål i et spørgeskema og beder folk enten svare på det skriftligt / online, eller ringer til dem og beder dem svare mundtligt på spørgsmålene.

Det er afgørende, at de spørgsmål du stiller er meget klare og virkelig er med til at belyse emnet for undersøgelsen. Det lyder indlysende, men det bliver anset for at være lidt af en kunst at formulere præcise spørgsmål.

De spørgsmål, der bliver stillet er ofte ja / nej spørgsmål også kaldet lukkede spørgsmål. Det kan også være spørgsmål, hvor der er f.eks. flere svarmuligheder, også kaldet ’multiple-choice’.

Et meget tænkt spørgsmål kunne være: På en skala fra 1 til 5, hvor fem er det bedste og 1 er elendigt, hvordan synes du at Barack Obama synger?

Når den del af processen er gennemført kan du producere f.eks. forskellige former for statistikker ud fra dit materiale. Jo flere mennesker, der deltager, desto højere er gyldigheden af din undersøgelse i princippet.

Den kvalitative metode

Du kan lave en kvalitativ undersøgelse ved at interviewe mennesker om et emne. Hvor en kvalitativ undersøgelse ofte er mere bred, eller overordnet, er den kvalitative metode en måde hvorpå du kan undersøge en sag i dybden.

Før du interviewer dem, skal du tænke meget grundigt over bl.a. hvad det præcist er du ønsker at finde ud af, hvem du skal spørge og hvordan du skal spørge dine interviewpersoner. Det centrale er, at du er i stand til at forklare alle andre (på skrift) præcist hvad du laver. Så de ved hvad baggrunden er for den måde du udformer din analyse på.

Når du nedskriver resultatet af dine interviews, står du med et tekstmateriale (eller en anden type materiale), som du så kan analysere for at finde svar på dit spørgsmål og / eller hypotese.

Så kan man bagefter diskutere om din undersøgelse er troværdig, eller ej, om den kunne gøres bedre, eller ej, osv. Du analyserer i øvrigt udskriften af dit interview, såvel som andre tekster ved f.eks. at undersøge dens argumenter, påstande, begreber, m.v..

Tekstanalyse

Er du i færd med at lave en opgave i f.eks. gymnasiet er det ikke sikkert du har tid til at lave dine egne undersøgelser. Derimod må det materiale du bruger til at lave din opgave være materiale, der er lavet af andre.

Du skal sagt på en lidt anden måde indsamle empiri, som du skal analysere, bearbejde og anvende. Det kan være artikler, nyhedsudsendelser, m.m. Man kan så sige, at det er empiri, metodisk set er kvalitativt.

Hvis der i din empiri er statistisk materiale af den ene, eller anden slags, skal du være opmærksom på at det i så fald er kvantitativt.

Den komparative metode

Den komparative metode handler om at komparere, eller sagt med et andet ord; at sammenligne.

Ideen er, at definere præcist hvilke aspekter af et samfund, du vil sammenligne. Det kan være f.eks. institutioner, eller politikområder, som f.eks. miljø, sundhed, økonomi.

Det kan være f.eks. to danske kommuners økonomi, to forskellige landes økonomi, parlamenter i tre lande, etc. I en sammenligning er det muligt at anvende både kvantitativt og kvalitative materiale.

Ingen er i stand til at skrive, eller præsentere informationer fuldstændigt objektivt. Udfordringen, set fra et samfundsperspektiv er bl.a. at finde ud af hvilken holdning, der ligger bag de informationer som man bliver præsenteret for, hvilke argumenter og påstande bliver brugt.

Tricket er, at kunne forklare hvordan og hvorfor du bruger en metode

Nu har du fået en kortere introduktion til grundlæggende metode i samfundsfag. Det er basal viden. Det lette er at lære det udenad og lire det af. Det svære er at finde ud af hvad man så kan gøre med denne viden om metode.

Er du i gang med en opgave af den ene, eller anden slags, så vil der, i hvert fald i gymnasiet, næsten altid være krav om at du også diskuterer dit valg af metoder.

Det handler ikke om at du bare skal remse de tre metoder op til en eksamen, men derimod om at du begynder at tænke over hvordan metoderne kan hjælpe dig til at belyse den sag du er ved at undersøge, for eksempel i forbindelse med en synopsis-skrivning.

Hvordan skal jeg så bruge metoderne?

Tænk først grundigt over hvilken type sag, eller hvilket emne det er! Hvad handler det om? Hvad vil du undersøge? Hvad vil du belyse? Hvilken type data har du brug for, for at finde svar?

Overvej dernæst nøje på hvilken måde de metodiske tilgange kan hjælpe dig med at kaste lys over din sag. Eksempelvis kan du spørge dig selv:

Hvis jeg nu bruger kvalitativ metode, hvilken type data vil jeg så få – og hvilken type data vil jeg ikke få? Altså, hvordan vil en kvalitativ undersøgelse belyse min sag og hvilke mangler kan en sådan undersøgelse have?

Det er en god ide at stille præcis de samme spørgsmål til både den kvantitative og den komparative metode, så har du været det hele igennem.

Du må være opmærksom på at det er langt fra sikkert at du finder én metode, der vil give dig det ønskede svar. Det er meget tænkeligt, at den ene metode måske ikke vil bidrage med tilstrækkeligt relevante data og du derfor bør supplere dine undersøgelser med en, eller to af de andre metoder i din undersøgelse.

Det afgørende er, at du er i stand til at sætte ord på hvad det er du gør med hensyn til metoder og du kan forklare hvad metode er og hvorfor du i en opgave vælger den ene metode fremfor den anden. 

Skriv en kommentar