Bloggen

Hvad er socialliberalisme? En oversigt

Kategori: Samfundsfag   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
27
Dec '14

Mange samfundsfagsbøger gennemgår ideologier, som liberalisme, konservatisme, m.m., men der bliver sjældent skrevet meget om socialliberalismen. Her kommer en skematisk oversigt over grundelementerne af socialliberalismen, som jeg har lavet af egen interesse og til brug i undervisningen i gymnasiet. En litteraturliste findes neden for.

Socialliberalisme

Statsopfattelse

 

Staten skal stræbe efter at flest muligt mennesker får mulighed for at opnå størst mulig lykke, bl.a. ved en offentligt finansieret uddannelse, grader af velfærd og bekæmpelse af fattigdom.

Staten må kun bruge magt ved fx lovgivning / regulering for at beskytte andre borgere mod at blive udsat for skade. Staten skal rette markedsfejl. 

Opfattelsen af markedet

 

Markedet er dynamisk og produktionen skal køre efter frie markedsvilkår. Staten skal modvirke industrialiseringens (kapitalismens) negative sociale konsekvenser og sikre at distributionen fungerer. 

Der satses på en blandingsøkonomi med både en privat og en offentlig   sektor.

Menneskeopfattelse / individ

 

Borgere får deres politiske og sociale rettigheder ved at indgå som en del af samfundet og dermed også i fællesskabet med andre.

Borgere skal have individuel frihed og mulighed for at vælge. Borgere kan og bør stræbe efter størst mulig lykke.

Kerneværdier

 

Frihed i fællesskab – fællesskab i frihed

Litteratur

Kaspersen LB 2002, Socialliberalismens rødder og muligheder, Opbrud på midten – pejlemærker for det nye århundrede, redigeret af Bjarke Larsen og Flemming Ytzen, Pressto, s. 25-41

Kurrild-Klitgaard P 2012, ’Det Radikale styringsparti’, Berlingske blogs, d. 27. november
http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/11/27/det-radikale-styringsparti/

Hansen RB og Elbæk U 2010, ’Principper: Har de Radikale en ideologi?’, Raeson, d. 10. september
http://raeson.dk/2010/har-de-radikale-en-ideologi/

Hoffmann-Hansen H 2005, ’Derfor er vi alle blevet socialliberale’, Kristeligt Dagblad, d. 2. december,
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/derfor-er-vi-alle-blevet-socialliberale

Midtgaard SF 2009, ’John Rawls – Socialliberalisme og velfærdsstat’, 50 Samfundstænkere, Mogens Hansen (red.), Gyldendal, s. 475-487

Perregaard H 2009, ’John Stuart Mill – Den Liberale Socialist’, 50 Samfundstænkere, Mogens Hansen (red.), Gyldendal, s. 209-219

Skriv en kommentar