Dayton-aftalen 24 år efter

640 362 Anders Stubkjær.com

”For snart 24 år siden samler den amerikanske fredsmægler for Balkan, Richard Holbrooke, alle ledere fra de tidligere jugoslaviske delstater ved forhandlingsbordet i byen Dayton, Ohio.

Den 21. november 1995 munder forhandlingerne ud Dayton-aftalen, der skaber fred i Bosnien, men blåstempler en etnisk opdeling af landet og bremser den demokratiske udvikling…”

Det er indledningen på den kronik, som Meho Selman og jeg får trykt i Fyens Stiftstidende på årsdagen, d. 21. november, hvor vi diskuterer fremtidsudsigterne for den politiske udvikling i Bosnien-Herzegovina 24 år efter Dayton-aftalen bliver underskrevet.

Dayton-aftalen er Bosniens de facto grundlov. Deltager du i en rundvisning på Christiansborg er det stensikkert at der bliver stoppet op ved Danmarks Grundlov. Den ligger synligt i en glasmontre på første sal. Det bliver sagt noget andægtigt om Grundloven som rammen for Danmark. Sådan er det ikke i Bosnien.

Bosnien-Herzegovinas historiske museum ligger i Sarajevo på Zmaja od Bosne. Engang var gaden kendt som en del af Sniper Alley. Museets facade mangler fliser. I den indre gård vokser ukrudtet op ad muren og hen over militærkøretøjer fra Tito-tiden. Rundviserne siger, at der aldrig er varme på.

Der er et ekstra rum på første sal af museet. Guiden nævner det ikke med ét ord. Der er ingen skilte, men døren står åben. Et lys fra loftet oplyser noget, der nærmest ligner et billardbord. Det er en oversigt over Dayton-aftalens indhold og Bosnien-Herzegovinas statsopbygning; præsidenter, ministerier, kantoner, kommuner, byer.

Hele den sindssygt avancerede og absurde konstruktion, som Dayton-aftalen vitterligt er, er vist med stor præcision. Udstillingen giver også et overblik over hvilke lande og personer, der var involveret i forhandlingerne om aftalen og underskrivningen af aftalen.

Ifølge flere kilder, så forsvinder den originale engelske udgave af Dayton-aftalen i 2008, eller måske tidligere. Den dukker først op i slutningen af 2017, hvor en mand i bliver arresteret i Srpska.

Hvor dokumentet er i dag er der ikke noget klart svar på. Dokumentet ligger således ikke til skue for offentligheden. En afgørende forklaring på at der ikke gøres noget væsen ud af udstillingen på museet er, at de tre etniske grupper ikke er enige om hvilken historie, der skal fortælles om den.

Hvorfor kan du blandt andet læse om i vores kronik, som ligger her.

Kommentér