Hvordan kan vi i samfundsfag undervise i Arktis?

Hvordan kan vi i samfundsfag undervise i Arktis? 640 360 Anders Stubkjær.com

I dette indlæg gør jeg rede for hvilke elementer, der bør indgå i et undervisningsforløb om Arktis på samfundsfag (STX) på B-niveau, så vel som på A-niveau.

Nederst finder du en pdf med selve forløbet, som du kan downloade og er velkommen til at brug i din egen undervisning.

Hvorfor undervise i Arktis? Isen er ved at forsvinde i Arktis, og et ocean er ved at blive tilgængeligt. Alt fra adgangen til sejlruter og naturressourcer til forsvars- og sikkerhedspolitik er i disse år under forandring. Samtidigt er Arktis en central del af Kongeriget.

For elever virker Arktis i første omgang som en fjern og lidt ligegyldig del af kloden. Kommer de først i gang med emnet, er min erfaring, at de, som regel, opdager, at på trods af at regionen er geografisk fjernt fra Danmark, så er vi som danskere tæt forbundet til området gennem historiske og kulturelle forbindelser. Og dét fænger.

Jeg blev sporet ind på emnet, fordi jeg tilfældigvis faldt over Martin Breums bog ’Når Isen Forsvinder’. Derefter har jeg læst mig ind på emnet, bl.a. via Breums bøger og dokumentarudsendelser om Arktisk og Rigsfællesskabet, men også via andre kilder.

Arktis forandrer sig hele tiden. Det forløb, jeg har lavet, er en renskrivning af et ’work-in-progress’ forløb. Det er hverken færdigt, eller perfekt, men det burde give en rimelig ide om hvordan man som underviser på enten A-, eller B-niveau kan gribe emnet an.

Forslag til et forløb om Danmark og Arktis

Forløbet er struktureret omkring en introduktion og fem hovedområder. Det er disse seks områder jeg har brugt som fundamentet i et forløb på B-niveau. Første afsnit af hver af de seks emner handler om hvad man på B-niveau kan fokusere på. Andet afsnit skitserer de mulige teorier fra international politik, der kan inddrages, hvis man har A-niveau.

Selv om det kun er seks emner, så er det nok optimistisk kun at afsætte 6 moduler (a 90 minutter). Realistisk set kan det let ende med 8-10, hvis klassen skal lave en skriftlig opgave, eller udarbejdes en mundtlig præsentation, eller lignende.

Introduktion: Hvad er Arktis?

Første skridt er, gennem læsning af bl.a. kort, at introducere eleverne til Arktis som geografisk region, forskellige definitioner af Arktis og til nogle af de problematikker, der eksisterer i det arktiske.

Hvis eleverne ikke tidligere har beskæftiget sig med international politik vil det være nærliggende at indlede med en introduktion til international politik generelt, og til det regionale aspekt af international politik, så de med det samme ser Arktis som en region i international politik.

Et næste skridt vil herefter være at præsentere eleverne for teorier om international politik, særligt realisme og idealisme og magt.

Jeg har på denne hjemmeside skrevet et indlæg, der forklarer hvad Arktis er og kort skitserer hvad regionen betyder for Kongeriget Danmark. Den tekst kunne f.eks. bruges som en introduktion til et forløb: https://andersstubkjaer.com/kongeriget-danmark-og-arktis-hvad-betyder-arktis/

Grønland: Selvstyre, eller selvstændighed?

Grønland er Kongeriget Danmarks de facto adgangsbillet til Arktis. Derfor er det vigtigt at elever får mulighed for at tilegne sig viden om det grønlandske samfund og nogle af de centrale udfordringer landet står over for i dag.

I forhold til Grønland er det en ide at introducere begrebet suveræntiet, ikke fordi Grønland er en suveræn stat, men fordi det kunne være relevant at sætte begrebet i relation til diskussionen om Grønlands mulige fremtidige krav om suverænitet.

Er Rigsfællesskabet udfordret?

Denne del giver eleverne mulighed for at undersøge forskellige aspekter af Rigsfællesskabet som et politisk system. Færøerne får mindre opmærksomhed i dette forløb, men det kan justeres efter behov.

Her vil det være en mulighed at introducere nationalisme, fordi det kan invitere til refleksioner over Danmarks forhold til Grønland og Færøerne – og omvendt. For det andet kan det relateres til spørgsmålet om Grønlands potentielle selvstændighed, som blev undersøgt og diskuteret i modul 2. For det tredje vil nationalisme også være værd at inddrage i modul 5, særligt i forbindelse med spørgsmålet om Ruslands interesser i den arktiske region.

Arktisk Råd – indflydelse og fremtid

Arktisk Råd er udfordret af den store bevågenhed forandringerne i Arktis har givet organisationen. Nogle af spørgsmålene handler dels om hvem, der skal være medlemmer af den eksklusive klub, dels hvordan Rådet, som en ikke-militær organisation, skal forholde sig til den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.

Det vil give menig her at introducere eleverne til mellemstatslige og overstatslige internationale organisationer, evt. gennem en sammenligning med EU. Det ville også være en mulighed at undersøge internationale organisationers rolle i international politik – og i forlængelse af dette sætte Arktisk Råd i en international kontekst.

Nordpolen og Danmarks forhold til Rusland

Kongerigets interesser og Ruslands interesser har vist sig at være sammenfaldende omkring Nordpolen. Processen med at få afklaret, hvem der egentligt “ejer” Nordpolen, er officielt begyndt efter de to lande indleverede deres forslag til FN’s Havretskommission. Hvordan og hvornår den proces afklares står stadig hen i det uvisse.

Spørgsmålet om hvem der ejer Nordpolen åbner for debatten om sikkerhed, og hvilke trusler der kan identificeres i det arktiske. Indtil januar 2017 ville det primære fokus formodentligt være på Ruslands rolle i relation til sikkerhed i Arktis, men efter indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident synes USA’s rolle i skrivende stund en anelse mere uforudsigelig.

Kongerigets udenrigspolitik i forhold til Arktis

Sidste del fokuserer på at gøre status på Kongerigets aktuelle udenrigspolitik i forhold til Arktis. Der bliver stillet spørgsmål som for eksempel, hvilken indflydelse Taksøe-rapportens anbefalinger til udenrigspolitikken kommer til at spille for relationerne til Arktis? Hvordan udvikler Ruslands Arktis politik sig – og hvilken konsekvens kan det få for Kongeriget? Hvad er fremtiden for det Arktisk Råd?

Med en introduktion til alle de ovennævnte teorier, begreber med mere er der opbygget en grundlæggende viden om international politik, og så vil den sidste opgave være et introducere eleverne for dansk udenrigspolitik. Der vil være mange muligheder for at lægge forskellige vinkler på udenrigspolitikken, men kodeord kunne for eksempel være Europa, globalisering, FN og sikkerhed, multipolaritet, mm.

Plan for modulerne

Hver af de seks ovenstående dele vil i realiteten svare til et undervisningsmodul af cirka 90 minutter. Ideen bag hvert modul er, at der først bliver givet en kortere introduktion til emnet.

Som lærer kan du, alt efter eget ønske, vælge at lade det være den eneste introduktion til eleverne, eller tage det som en inspiration til at producere din egen mere detaljerede introduktion til emnet.

Dernæst er der det materiale, som eleverne selv skal arbejde med. Det er primært artikler fra landsdækkende dagblade, der kommer til at ”fortælle” om Arktis. Et centralt kriterium for udvælgelsen af artiklerne har været skribenternes evne til at formidle emnet i håbet om, at artiklerne måske nok kan være indholdsmæssigt udfordrende, men ikke umulige at læse.

Til slut er der til hvert modul udarbejdet en serie ’øvelser’. Disse er i realiteten opgaver, der kan bruges både til at sikre forståelse af lektierne og til videre fordybelse inden for delemnet. Der er også øvelser, der vil kræve mere selvstændighed og kreativitet fra elevernes side.

Det er ikke meningen at alle opgaver skal laves fra ende til anden. Det vil være oplagt at udvælge de opgaver, der passer til klassens faglige niveau, tidsrammen, og hvis der eventuelt er et særligt fokus for forløbet.

Det anbefales at bruge dokumentarudsendelser om Arktis i undervisningen. Martin Breum har for Danmarks Radio (DR) lavet adskillige. Min erfaring er, at eleverne har lettere ved at relatere sig til et nyt emne, de læste tekster og diskussioner, når de har fået en visuel tilgang til emnet. Der bliver henvist til flere udsendelser i forløbet.

Særligt fokus på international politik – samfundsfag på A-niveau

På den måde forløbet er organiseret her, så vil eleverne tilegne sig en bred viden om den arktiske region, Kongerigets udenrigspolitik i forhold til Arktis og internationale organisationer, som for eksempel Arktisk Råd, den Europæiske Union og FN.

Som antydet er det også muligt at inddrage udvalgte teorier om international politik for at geare forløbet til A-niveau. Her kan det, afhængig af prioriteringen, være en mulighed at sætte Arktis-forløbet på ”pause” efter f.eks. det femte modul og her gennemgå de ønskede aspekter af international politik.

Efter dette vil det give god mening at vende tilbage og gennemgå forløbets afslutning. Med en grundlæggende viden om Arktis såvel som en indkøring i international politik vil det alt andet lige give mulighed for at nuancere diskussionen af Kongerigets politik i forhold til Arktis.

Hvad med bekendtgørelsen?

Hvilke ”pinde”, der kan vinges af i forhold til forløbet afhænger af, hvordan du, som lærer, vinkler forløbet. Her er en indikation af, hvilke emner, der kan blive behandlet:

International politik 

  • Danmarks suverænitet og handlemuligheder
  • Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
  • Globalisering og samfundsudvikling

Politik 

  • Forskellige typer politiske systemer, herunder EU

Økonomi 

  • Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

Sociologi 

  • Identitetsdannelse

Metode 

  • Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

About the picture

Mr Jérome Laisse has kindly given me permission to use his picture in relation to the above mentioned teaching material. I found Mr Laisse’s pictures from Greenland on Flickr (link above). Some time ago, I spoke to a woman from Greenland. She explained to me how frustrated she was that not all, but many photographs of the Arctic region depict only ice and polar bears. ’We are real people who live there’, she said. I believe Mr Laisse’s picture captures superbly both the image of the city as well as the image of the ice.

Andet

I øvrigt er dette materiale en videreudvikling af et forløb, der oprindeligt blev udarbejdet til Gyldendal med planlagt udgivelse i efteråret 2017. Jeg har tidligere skrevet om dette her på bloggen. I 2018 erfarer jeg, at forlaget ikke ønsker at bruge det. Derfor kommer det her – ganske gratis.

Klik på linjen herunder for at downloade undervisningforløbet:

FINAL1_Arktis_forloeb_samfAB_juli_2018