Set fra en undervisers synsvinkel var dette nogle af de interessante ting, der blev diskuteret, da Anders Høeg Nissen fra P1s Harddisken besøgte Sønderborg Bibliotek d. 2. februar 2012 for bl.a. at give et bud på de næste års ’teknologiske trends’.

Anders Høeg Nissen skitserede bl.a. hvordan styresystemerne på de forskellige apparater langsomt nærmer sig hinanden, og skærmene bliver forbedret. Spekulationen gik på om dette med tiden kommer til at betyde, at vi ender med en slags massebetegnelse, der kunne være ’devices’, hvor den største forskel så var størrelsen.

Et andet emne, der også blev vendt med publikum, var hvor stor en rolle smartboards vil have på lang sigt. Nogle i undervisningsverdenen ville springe investeringen i smartboards over og satse på, at der vil komme en ny og bedre – og helst også billigere løsning. Nissen mente umiddelbart ikke at smartboards ville blive fejet af banen de næste år. Anders Høeg Nissen er tydeligvis både begejstret for teknologiske dimser, og for at fortælle om dem.

Det gode var, at han flere gange i løbet af aftenen gjorde det klart, at man også er nødt til at spørge sig selv om hvad man kan få ud af teknologien. Det er netop det samme spørgsmål, som undervisningsverdenen er nødt til at stille sig selv.

Det er som underviser enormt fristende at lade sig rive med af alle de smarte og sjove muligheder, som alt fra tablets til smartphones til computere i deres forskellige afskygninger giver for at lave sjove ting i timen. Nissen viste f.eks. et eksempel på hvordan man relativt let kunne producere musik med Garageband på iPad.

Den store udfordring er som underviser at sikre, at den smarte teknologi skaber læring – og helst mere læring, end de nuværende undervisningsmidler.

Cloud-computing blev også vendt. Kort fortalt betyder cloud-computing, at de tjenester og muligheder, som vi i dag er vant til at have på computeren ligger på nettet, hvor store firmaer, som f.eks Google, tilbyder tjenester og diskplads. Det er ved at vinde frem og giver nye muligheder, dels for organisationen og dels for måden undervisningen bliver struktureret på.

Der kom ingen forkromede løsninger, men måske en indikation af at det er nødvendigt hele tiden at prøve sig frem og eksperimentere med de teknologiske muligheder, vi hele tiden bliver præsenteret for.

Det digitale i undervisning

I dette indlæg vil jeg kort fortælle om en positiv oplevelse jeg havde i en gymnasieklase, hvor integrationen af digitale medier og sociale medier kørte ret problemfrit og skabte pædagogisk merværdi.

Klassen skulle repetere hvad metoder er i samfundsfag (stx, b-niveau). I al sin enkelthed bad jeg klassen om at lave en spørgeskemaundersøgelse. Datamaterialet skulle indsamles blandt de tilstedeværende medlemmer af klassen.

Når materialet var indsamlet, skulle hver gruppe selv producere et digitalt diagram, eller en tabel som så skulle uploades på klassens wordpress-blog og præsenteres kort.

Derefter skulle vi have en grundig diskussion af øvelsen sammen.

Med hensyn til det tekniske sagde jeg måske ikke at de partout skulle bruge Excel, men det var den oplagte mulighed.

En gruppe lavede en power point. Jeg er på ingen måde superbruger når det kommer til Excel. Én gruppe spurgte om hvordan man lige udførte en lidt mere avanceret detalje i programmet. Jeg henviste til en elev, som jeg havde indtryk af havde ret godt styr på det, og opfordrede til at de lige spurgte vedkommende, der sikkert gerne ville hjælpe.

Min oplevelse som lærer var, at der var tale om en øvelse, hvor det gav pædagogisk merværdi at bruge IT. Det, at de skulle producere et digitalt produkt og det skulle ses af andre, fik dem engageret på en anden måde, end en pen-og-papir øvelse ville have gjort.

Da vi samlet så på de forskellige, ofte sjove og farverige måder grupperne havde præsenteret deres resultater var der en let og humoristisk stemning. Ikke desto mindre fik vi den grundige diskussion om de ting, der blev undersøgt; om hvordan man skal opstille og læse en tabel, hvilke oplysninger der skal til for at den er klar, hvilke kritiske spørgsmål, der kan stilles til en undersøgelse, m.m.

Min oplevelse var, at den digitale dimension var ukompliceret og gav mere variation i udførelsen af denne relativt enkle øvelse. Det har taget tid at lære eleverne at bruge bloggen, men min vurdering er, at det er kommet så meget ind under huden på dem, at det er noget naturligt nu. Det bekræftede til en vis grad også at du som lærer ikke behøver at være ekspert i det digitale, fordi der er uden tvivl en elev, der er bedre end dig til det tekniske.

Engelsk og digital dannelse

Vi lever i et digitaliseret samfund. Engelskfaget i gymnasieskolen og på HF (stx/hf) bør moderniseres, så det i langt højere grad bliver et fag, der bidrager til at eleverne får digital dannelse.

En stor barriere er, at bekendtgørelsen endnu ikke indeholder konkrete krav til brugen af digitale medier til de afsluttende eksamener.

Trods dette er det med et lidt alternativt perspektiv på bekendtgørelsen, ny skriftlighed og ikke mindst en definition af digital dannelse, muligt at skitsere et bud på de elementer, der kan skabe rammerne for et undervisningsforløb, hvor digital dannelse er i fokus.

Dette kunne ideelt set være et udgangspunkt for lærere, der ønsker selv at prøve kræfter med det digitale.

Unge på gymnasiet skal ud i et samfund, hvor de som borgere, medarbejdere og privatpersoner er tvunget til at være i stand til at bruge digitale medier og forholde sig til andre, der gør det samme. Det kræver digital dannelse. I et tidligere indlæg har jeg defineret det som evnen til:

- At indsamle og kritisk behandle og anvende materiale indsamlet fra nettet
- At forstå dialogen på nettet og deltage i den
- At etablere, vedligeholde, udvikle og beskytte en digital identitet
- At være villig til konstant at lære nyt og eksperimentere
- At producere selvstændigt digitalt materiale til nettet.

Det er disse grundlæggende evner, vi som udgangspunkt bør prøve at integrere i undervisningsforløb i engelsk for at være med til at give eleverne digital dannelse.

Læreplan og vejledning
I Læreplanen for engelsk (stx) står der bl.a. at it og elektroniske medier (punkt 3.3) skal være med til at ”fremme elevernes læringsproces og læringsresultat”. It og elektroniske medier bruges på en måde, så elever oplever sproget ”…i varierede, autentiske og aktuelle sammenhænge…”.

It bør også anvendes til dels at fremme den praktiske sproglæring, og dels ”i arbejdet med tekster”. Elever bør være i stand til at ”søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale” og skal desuden ”opnå viden om forskellige elektroniske mediers betydning for kommunikationen”. Læreplanen åbner således for at beskæftige sig med digital dannelse, men konkrete krav er der få af.

Indledningen i vejledningens punkt 3.3 beskriver bl.a. it som et ”læringsredskab, der anvendes som et aktivt og medspillende element i undervisningen”. Størstedelen af denne del af vejledningen, fokuserer på, at it skal bruges til at ”… udvikle de fire færdigheder, dvs. læse, lytte, tale og skrive”.

Hvis vi virkeligt skal nå videre med integrationen af digitale medier i undervisningen, så bør undervisningen i større grad indeholde både krav og opfordringer til at elever skal lave en, og allerhelst adskillige produktioner af digitale medier. Eksempler på digital produktion kunne være:

- Et digitalt projekt med original lyd, skrift og billede
- Skrivning af weblogs og / eller kommentering af weblog og / eller andre diskussionsfora med særlig fokus på genre
- Produktion af radioudsendelse
- Inddragelse af billeder i en produktion.
- Produktion af alt materiale til en smartphone app

Pædagogisk merværdi
Flere vil nok være skeptiske for om det er krudtet værd at bruge så mange ressourcer på it. Udfordringen er, at sikre sig at der kommer det hvad man kan kalde en pædagogisk ”merværdi” ud af anstrengelserne med at bruge it. Som antydet er vi nød til at se engelsk som ét ud af mange fag, der bidrager til digital dannelse, og være opmærksom på i hvor stor grad IT stadig er fagre nye verden, der kræver at vi eksperimentere for at blive bedre.

Med udgangspunkt i den ovennævnte definition af digital dannelse, er her bud på hvad pædagogisk ”merværdi” kan være:

Afveksling engagerer flere forskellige elevtyper
Brugen af it giver mulighed for at anvende forskellige undervisningsformer. Ved brug af det digitale er det muligt at nå elever, der af forskellige årsager ikke ville deltage i traditionel undervisning.

Nye måder at arbejde med både skriftlighed og mundtlighed
Ved digital produktion vil der i mange situationer være mulighed for at anvende f.eks. nye typer af skriftligt arbejde. Derudover kan den mundtlige dimension trænes i forbindelse med indspilning af lyd og / eller videooptagelse.

Kildekritik – gå bag om adressen
Det er muligt at lave skriftlige og / eller mundtlige opgaver, der specifikt træner evnen til bl.a. at indsamle og kritisk behandle materiale fra nettet. Det vil lære dem at ”gå bag om web-adressen”, hvilket alle elever skal lære bedst muligt.

Den visuelle dimension
Digitaliseringen af kunst og billeder i sammenhæng med mange typer billede-og filmprogrammer åbner for en langt højere grad af inddragelse af det visuelle element i undervisningen, både som et selvstændigt punkt, men også i f.eks. arbejdet med tekster.

”Ny” skriftlighed
Den skriftlighed, der i dag er ”ny”, og om kort tid sikkert vil være blot ”skiftlighed”, giver flere muligheder for at få ideer til skriftlige opgaver, der har relation til det digitale.

De fleste gymnasieskoler har i dag produceret dels en beskrivelse af hvad skriftlighed er i de enkelte fag, herunder engelsk, og dels en progressionsplan for det skriftlige arbejde. Hvis du / kolleger / faggruppen skal i gang er idéen i al sin enkelthed, at gennemgå disse dokumenter og prøve at udlede hvordan man kan opfinde forskellige former for skriftlige opgaver og øvelser, der kan bruges i relation til det digitale.

Du kan eventuelt læse eksempler på skriftlighed og progressionsplaner på Sønderborg Statsskoles hjemmeside.

Styrken er, at det vil være nye opgaver, der ideelt set vil kunne nå eleverne bedre end de traditionelle opgaver fordi de fungerer i en ny kontekst. Svagheden vil nogen mene er, at man bruger tid på skriftlighed, der ikke er direkte eksamensforberedende.

IT-platformene
Det store praktiske spørgsmål er hvilke it-platforme det er værd at satse på, altså hvilken del af den fagre it-verden man for alvor skal sætte sig ind i – og der findes ikke ét svar. Der vil være uendelige mængder af muligheder. Til en vis grad må anbefalingen være, at den enkelte lærer følger egen interesse og fornemmelse for hvad der kunne komme til at virke.

Det er dog værd at påpege, at formodentligt en god ide at have en grundlæggende forståelse for i hvert fald nogle af disse:

- Google
- Facebook
- Blogs (f.eks. wordpress)
- Twitter

Programmer
- Voice memo funktionen på mobiltelefon, eller alternativt lydprogrammerne Audacity, eller Garageband (Apple)
- Film: iMovie (Apple), eller Movie Maker (Microsoft)

I den korte diskussion om pædagogisk merværdi kommer der eksempler på nogle af de potentielle fordele ved at bruge digitale medier. Det vil i hvert tilfælde være en vurdering af hvilke aspekt(er) en given klasse vil kunne have mest glæde af at fokusere på. Tanken er at man kan udvælge nogle få aspekter til hvert undervisningsforløb og så fokusere på dem.

Skriftlighed og progressionsplaner kan være brugbare værktøjer når de, i jagten på de gode opgaver, bliver kombineret med de forskellige it-platformes muligheder.

Så det er alt i alt et puslespil uden nogen endelig løsning.

For at lave undervisningsforløb, der fokuserer på digital dannelse kræver det kreativitet og viljen til at eksperimentere med både undervisningsformer og de digitale medier. I nogle tilfælde er det ligefrem nødvendigt kaste sig ud på dybt vand, og acceptere af at nogle elever er bedre til det tekniske end du selv er.

God fornøjelse – og skriv gerne om dine erfaringer.

(Tak til mine kolleger Tina Jensen, Kirsa Sønnichsen og John Mølgaard Sørensen for ideer og kommentarer til dette indlæg)

Inspiration til digital dannelse

Til dig, der er interesseret i digital dannelse og hvordan IT kan integreres i undervisningen, har jeg samlet links til de mest inspirerende nyhedsmedier jeg p.t. kender.

Fælles ved listen er, at det er forskellige typer af medier, der skriver om teknologi og / eller uddannelse. Det er i dette spændingsfelt, jeg selv finder inspiration.

Teknologi

Jeg læser en del aviser og magasiner, der handler om teknologi. Det er langt fra altid, du finder artikler med direkte reference til uddannelse.

Teknologisiderne giver til gengæld et indblik i hvad der rør sig inden for feltet, og det giver tit nye ideer at læse om ny teknologi og / eller nye programmer, der bliver introduceret og diskuteret.

BBC: http://www.bbc.co.uk/news/technology/
The Times: http://techland.time.com/
The Guardian: http://www.guardian.co.uk/technology
The Atlantic Monthly: http://www.theatlantic.com/technology/
The Huffington Post: http://www.huffingtonpost.com/tech/

Andre magasiner, der på hver deres måde handler om bl.a. teknologi:

Wired: http://www.wired.com/
Mashable: http://mashable.com/
Socialmediatoday: http://socialmediatoday.com/

Uddannelse

I sagens natur handler det meste af disse links om traditionelle aspekter af undervisning. Fra tid til anden kommer der dog interessante artikler om nytænkning inden for undervisning og hvilken rolle teknologi spiller:

The Independent: http://www.independent.co.uk/news/education/
The Guardian: http://www.guardian.co.uk/education
The NewYork Times: http://www.nytimes.com/pages/education/index.html
Politikens uddannelsessektion: http://politiken.dk/uddannelse/

Og så lidt ekstra:
Kristeligt Dagblad har et tema om dannelse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/dannelse-Goethe-til-Google
K-Forums hjemmeside, hvor bl.a. kommunikation og teknologi bliver diskuteret: http://www.kommunikationsforum.dk/

Har du kommentarer, eller link, du vil dele, så er du velkommen til at skrive en kommentar!

Linked In

På Linked In kan du gratis abonnerer på artikler om et væld af forskellige emner. Det koster kun et par velvalgte klik.

Opskriften kommer her: Log ind på din Linked In profil og find ‘News’.

Tryk derefter på ‘Linked In Today’. Så kommer du til en side med forskellige nyheder.

Midt på siden til højre står der ‘Suggested Industries’. Tryk på den. Her kan du i bedste twitter-stil markere hvilke industrier, du ønsker at følge.

Med min interesse i gymnasiet generelt og i digital dannelse / it i undervisningen følger jeg ‘Education Management’ og ’Higher Education’. Og vupti får du fra tid til anden serveret en mail med links til noget af det vigtigste der rør sig i uddannelsesverdenen.

Jeg har flere gange oplevet at få kendskab til virkeligt gode artikler på denne måde. Jeg håber du får glæde af det også.

Historier om Amerika

Det er en ny verden, der åbner sig når man læser Michael Bach Henriksen og Tonny Vorms bog ‘Historier om Amerika – Aktuelle Strømninger i USA’s litteratur’.

I løbet af 14 kapitler blilver de nyeste tendenser inden for amerikansk litteratur gennemgået.

Mit udgangspunkt for at læse bogen var, at jeg gerne ville blive klogere på amerikansk litteratur, og om muligt få nye ideer til min undervisning i engelsk (stx/hf).

Bogen leder dig igennem udvalgte personlige forfatterskaber, som f.eks. Phillip Roth, Toni Morrison og Marilynne Robinson, hvor forfatternes baggrund og værker bliver diskuteret.

Der er også kapitler om så forskellige emner som ’Thoreaus sønner – den grønne modkultur i ny amerikansk lyrik’, ’Ny amerikansk fantastik – om superheltens indtog i litteraturen’, ’New New Journalism – den nye generation af nonfiction forfattere’.

De tre kapitler, der gjorde mest indtryk på mig var for det første en diskussion om hvordan kriminalromanen er blevet til en måde at skrive samtidshistorie på (kapitel 5).

For det andet hvordan ’Den evige krig – den litterære arv efter Vietnamkrigen’ (kap. 1) bliver behandlet, og afslutningsvis  diskussionen i kapitel 14 af hvilken rolle 11. september har fået i litteraturen.

For en engelsklærer (stx/hf) – og uden tvivl mange andre – er bogen på alle måder berigende, fordi du får en hurtig introduktion til fjorten meget forskellige aspekter af nyere amerikansk litteratur.

Du får også en præsentation af udvalgte forfattere og et udpluk af deres væsentligste værker inden for de respektive emner. Den løfter sløret for en stor og spændende verden, og vil du igennem alle referencerne, så er der rigeligt at tage fat på.

Ken Kalfus

I første omgang er jeg blevet inspireret til at bestille bogen ’A Disorder Peculiar to the Country’ af Ken Kalfus. Den handler om et ægtepar, der i september 2001 er bosat i New York, og som har en meget overraskende reaktion på tragedien.

De overraskende detaljer om historien kan du læse på s. 259 i Henriksens og Vorms bog.

I et forsøg på at variere min undervisning har jeg for første gang lavet et forsøg, hvor jeg beder elever lave en mindre film selv. Det vil sige, at de skal skrive manuskriptet, indtale det ved hjælp af deres mobiltelefon og lave det om til en mp3-fil. Derefter skal de (ideelt set) bruge egne billeder til at sætte det sammen til en lille film, f. eks. i Windows Movie Maker.

Formål med filmproduktion

Formålet med øvelsen er primært at eleverne skal lave et skriftligt stykke arbejde / en stil, og sekundært at ved at indtale deres eget materiale bliver tvunget til at lytte til dem selv tale engelsk. Forhåbentlig vil det være lærerigt.

Egentligt kunne jeg lade dem slippe og nøjes med lyden, men filmen er også lidt for at afprøve hvilke evner en tilfældig klasse rent faktisk har når det kommer til brugen af digitale medier.

Om filmen Contrasts of Marrakech

Hvis mine elever skal lave forsøg med digitale medier, så har jeg et princip om at jeg selv skal kunne gøre det samme. Derfor har jeg lavet filmen ‘Contrasts of Marrakech’, som du kan se neden for.

Manuskriptet har været det mest tidskrævende at lave. Essayet er inspireret af en rejse til Marrakech i februar 2011. Første udgave var på cirka 800 ord. Jeg har nu skåret lidt under halvdelen væk, primært fordi det viste sig at være ret tidskrævende at få billeder og film til at passe sammen i så langt et stykke  – og det ville jeg alligvel ikke udsætte eleverne for.

Teksten er indtalt på min mobiltelefon i ét take, hvilket giver nogle småbøffere i udtalen, men siges jo at være så autentisk.

Selve teksten er vedhæftet som en pdf-fil. Du er velkommen til at bruge tekst og film i forbindelse med f.eks. undervisning. Jeg ville være glad for et link til www.andersstubkjaer.com.

‘Contrasts of Marrakech’ af Anders Stubkjær

‘Blogging’ af Jill Walker Rettberg

Weblogs bør i højere grad integreres både i undervisningen, men også i selve eksamen i engelskfaget på gymnasiet og HF.

Det vil styrke elevers digitale dannelse. Mundtligt bør elever trænes i at se forskel på forskellige typer af blogs, og diskutere hvad Jill Walker Rettberg betegner som bloggens ’objectivity, authority and credibility’- eller mangel på samme.

Skriftligt bør elever trænes i bl.a. selv at skrive blogindlæg og kommentarer inden for forskellige genrer af weblogs.

Den skriftlige eksamen bør desuden indeholde en mulighed for at få et spørgsmål om weblogs. Det kunne være skriftligt at analysere en, eller flere blogs, eller endnu bedre, at kommentere et specifikt indlæg, eller at skrive et originalt indlæg.

Ligeledes bør der være krav om at forskellige typer af tekster fra digitale medier, som f.eks. weblogs, er del af opgivelsen til den mundtlige eksamen.

Weblog som grundkompetence

Omdrejningspunktet for sociale medier er dialogen. Med lidt god vilje kan man sige at princippet i webloggen er grundlæggende for mange af de træk vi ser i digitale medier / sociale medier når det handler om det at kommunikere.

Du skriver en tekst, og folk kommenterer denne tekst. Alternativet er, at du blot kommenterer andres tekster. Mange aviser og onlinetjenester har blogs tilknyttet. Derudover er et news feed, som eksempelvis Facebooks, ikke langt fra ideen.

Konkrete ideer til undervisningen

Hvis jeg nu kunne bestemme hvordan det skulle gøres ville jeg bruge Jill Walker Rettbergs i øvrigt meget anbefalelsesværdige bog ’Blogging’ som udgangspunkt.

For det første diskuterer hun spændingsfeltet mellem blogging og journalistik, hvilket vil være en relevant øvelse at gøre med elever, dels for at styrke deres evne til at forholde sig kritisk til genren, og dels for at se weblogs i en større sammenhæng.

Derudover skitserer Rettberg fire typer af blogs:

- ‘First hand reports: Blogging from a war zone’
- ‘First hand reports: Chance witnesses’
- ‘Bloggers as independent journalists and opinionists‘
- ’Corporate blogs’

‘Gatewatching’ kan også inddrages. Det betyder ’the observation of the output gates of news publications and other sources, in order to identify important material as it becomes available’, og er en yderligere dimension af hvordan blogging og journalistik mødes. Udtrykket er formuleret af Axel Bruns i 2005.

Der findes sikkert endnu flere muligheder. Men disse ideer er konkrete eksempler på hvordan weblogs på en overskuelig måde kunne inddrages i undervisningen og den efterfølgende eksamen.

Fremtiden er lige om hjørnet

Hvis weblogs blev en integreret del af undervisningen i bl.a. engelsk, og sociale medier, som f.eks. det at skrive et indlæg til en bestemt type blog, blev en del af en (skriftlig) eksamen, vil jeg vove den påstand, at det vil være et væsentligt bidrag til unges digitale dannelse, samt en berigelse og tiltrængt opdatering af faget engelsk på STX og HF.

Hvad mener du? Kan det lade sig gøre? Har du andre ideer?

Digital Media Alliance, Florida definerer ’digitale medier’ som “the creative convergence of digital arts, science, technology and business for human expression, communication, social interaction and education”.

Det er den definition, der i skrivende stund (2005-2011) bliver brugt på Wikipedia. På dansk bliver det til:

De digitale kunstarter, videnskab, teknologi og forretning forenes kreativt til brug for menneskelige udtryksformer, kommunikation, socialt samspil og uddannelse.

Tak til Marianne Ajana for input til oversættelsen.

Kender du en anden, eller bedre definition af digitale medier?

The Third Man

Peter Mandelson, britisk spindoktor, minister, EU – kommissær, politisk rådgiver, m.m., taler ud – eller gør han? Bogen ’The Third Man’ er hans biografi, der er udkommet på HarperPress i foråret 2011.

Peter Mandelson lever i mere end ti år i det politiske og menneskelige spændingsfelt mellem Tony Blair og Gordon Brown, der bekriger hinanden.

Tony Blair portrætteres overraskende som en svag leder, der er mere optaget af magtkampene med Brown, end at regere landet. Mandelson selv formår aldrig at sige fra over for særligt Tony Blair, der i realiteten udnytter ham.

Er det jagten på magten og rampelyset, der holder Mandelson gående?

Brown, Blair og Mandelson – tre venner

Det absolutte omdrejningspunkt i Mandelsons liv fra de tidlige firsere til 2010 er forholdet mellem Tony Blair, Gordon Brown og Mandelson selv. Tony Blair og Gordon Brown er de første to – og Peter Mandelson er ”Den Tredje Mand”. De tre moderniserer det britiske Labour-parti og føre det til magten i 1997.

Brown og Blair er nyvalgte politikere i midten af 1980erne.

Mandelson arbejder i første omgang i Labour-partiets hovedkvarter. De bliver hurtigt venner. Gordon Brown vil gerne være premierminister, men som bekendt blev det Tony Blair, der blev valgt til Labour leder efter John Smith døde uventet i juli 1994.

New Labour kommer til magten i 1997

Tre år senere var det med Tony Blair som leder, at Labour vandt parlamentsvalget, hvilket gjorde Blair til premierminister. Kampagnen var ledet af Mandelson. Resten er historie, som man siger. Brown bliver en særdeles succesfuld finansminister.

Ifølge Mandelson kæmper Brown dog en ofte beskidt kamp mod Mandelson selv og Blair for at få udmanøvreret den ene, og få den anden til at overlade ham posten som premierminister. Mandelson arbejder for Blair og bliver senere MP for Hartlepool.

I bogen giver Mandelson sin version af hvordan magtkampen mellem Tony Blair og Gordon Brown om premierministerposten forpester det politiske miljø i Whitehall, og leder til manglende politisk handling og ultimativt Tony Blairs afgang fra post.

Mandelson forsøger at få forholdet til Brown til at fungere. Blair fyrer ham ikke mindre end to gange som minister, og venskabet til Brown bliver i realiteten ikke reetableret før Brown bliver premierminister.

Spindoktoren og magten

Mandelson bliver sammen med Tony Blairs senere Director of Communications, Alastair Campbell, ofte omtalt som de første spindoktorer. I bogen fortæller Mandelson også om sit arbejde med medierne, om strategi og om kommunikation.

Mandelson overrasker ved at portrættere vennen Blair ret negativt, som en meget svag leder, der var mere optaget af Browns angreb, end at lave politik og finde en ny vej for Storbritannien. Det er svært at sige, at loyaliteten, som Mandelson viser Blair bliver gengældt.

Hvad driver Mandelson?

På sin vis kan man undre sig over, at Mandelson ikke stod af på et tidspunkt og lod Blair og Brown slås, og måske ultimativt ødelægge sig selv. Det er svært ikke at få en mistanke om, at han ønskede magten – ikke bare bag kulisserne, men også i rampelyset. Måske var det det, der gjorde, at han holdt ved uanset behandlingen af ham.

Som læser kunne man ønske sig, at Mandelson i bogen havde løftet lidt mere af sløret for hvem han selv var / er som menneske. Der kommer aspekter om hans opvækst frem i de første kapitler, men selv om han ønsker at bevare et privatliv ville det have give et mere nuanceret billede af manden.

Mandelson beskriver et liv, hvor han vitterligt er som den tredje mand, der forsøger at støtte og hjælpe først Blair, og dernæst, noget modstræbende, Brown som premierminister. Selv om han ”kun” var den tredje mand, var hans rolle alligevel central i britisk politik på det tidspunkt.

Alt i alt er det en interessant fortælling om tre centrale aktører i en periode i britisk politik. På trods af længden er den let læselig og giver et godt billede af den politiske tilværelse fra de tidlige 1980ere til 2010.