Kongeriget Danmark og Arktis: Hvad betyder ’Arktis’?

Kongeriget Danmark og Arktis: Hvad betyder ’Arktis’? 641 360 Anders Stubkjær.com

Her får du en introduktion til hvad Arktis er og en kort forklaring på hvorfor regionen allerede nu spiller en rolle for Kongeriget Danmark – en rolle, der ikke er blevet mindre efter Trump har tilbudt at købe Grønland.

Fordi isen smelter – og det sker hurtigere, end de fleste forudsigelser – er Det Arktiske Hav ved at åbne sig for menneskelig trafik og råstofudnyttelse.

I dag er en proces i gang, hvor stater, der har interesser i den arktiske region, omskriver deres sikkerhedspolitikker, så de inkluderer et Arktis med mindre is, de styrker deres militære tilstedeværelse i regionen og de skaber så gunstige forhold for deres erhvervsliv som muligt.

Fordi Grønland er en del af Rigsfællesskabet, så diskuterer vi i dag om Kongeriget Danmark faktisk er en ’arktisk stormagt’. Den arktiske region har potentialet til at få en, om mulig, endnu større indflydelse på Danmarks fremtidige politiske udvikling. Men hvad er Arktis i første omgang?

Hvad betyder ’Arktis’ og den ’arktiske region’?

En udfordring ved at beskæftige sig med Arktis er, at ingen er helt enige om, hvad ’Arktis’ betyder. På nuværende tidspunkt er der tre typer af definitioner i spil:

  1. Polarcirklen er den breddegradslinje, der trækkes ved 66°33ʹ45.9ʺ. Bruger man denne relativt anerkendte definition, så inkluderer ‘Arktis’ landene USA, Canada, Kongeriget Danmark, Rusland, Finland, Sverige, Norge og Island. Polarcirklen er defineret ud fra, at nord for denne cirkel kan der observeres midnatssol.
  2. Arktis defineres som området nord for trælinjen, altså der, hvor der på grund af kulde, ikke vokser træer, men kun vokser mindre buske og lignende.
  3. Arktis defineres som området nord for den linje, hvor gennemsnitstemperaturen ikke overstiger 10 grader i årets varmeste måned. Den definition inkluderer også Færøerne i Arktis.

De arktiske stater – og deres kyster

Den definition af Arktis, som vi oftest møder i dag, er den første version, hvor USA, Canada, Kongeriget Danmark, Rusland, Finland, Sverige, Norge og Island udgør de arktiske stater. Alligevel er der, selv i den definition, en vigtig nuance.

I nogle sammenhænge bliver der skelnet mellem arktiske stater og arktiske kyststater. Sidstnævnte er ganske enkelt de stater, der har kystområder, der ligger ud til det Arktiske Ocean.

Der er fem arktiske kyststater – eller ’the Arctic Five’, som de også kaldes på engelsk:

  1. Den nordlige del af USAs amerikanske delstat, Alaska, ligger indenfor Polarcirklen. Området ligger ud til blandt andet The Beaufort Sea og Beringsstrædet, der udgør indgangen fra den nordlige del af Stillehavet til det Arktiske Ocean. Den nærmeste nabo er Rusland.
  2. Canada har, blandt andet, den Canadiske Arktiske Øgruppe, der befinder sig i det Arktiske Ocean mellem Canada og Grønland.
  3. Trækker man en linje lidt nord for Nuuk i Grønland passer det med at den nordligste trefjerdedel af Grønland er en del af Arktis – og dermed af Kongeriget Danmark.
  4. Den nordligste halvdel af Norge ligger indenfor Polarcirklen og dermed er også Norge en del af Arktis.
  5. Med en gigantisk kystlinje ud til det Arktiske Hav, der udgør cirka halvdelen af den samlede kyststrækning omkring det Arktiske Hav, er Rusland også en del af Arktis.

Den bedste måde at få forskellen ind under huden er at se på et kort og prøve at danne sig et indtryk af distancer og sammenhænge.

En geografisk indgangsvinkel til Arktis

I stedet for at bruge nationale grænser som indgangen til arktiske spørgsmål, så er det også muligt at bruge geografi og geologi – lidt pragmatisk defineret – som en måde at danne et overblik over de mange forskellige typer af politiske og økonomiske emner, vi finder i regionen.

Hvis vi ser på regionen som helhed kan vi opstille fire kategorier, der på hver deres måde introducerer forskellige aspekter af Arktis:

  • Luftrummet
  • Havoverfladen
  • Oceanets ressourcer
  • Undergrunden
Luftrummet

Set fra Kongeriget Danmarks perspektiv er det arktiske område en udfordring. Geografisk set, er området kolossalt og det kræver betydelige ressourcer at håndhæver Kongerigets suverænitet. Én måde et land håndhæver sin suverænitet er ved at militæret jævnligt overflyver området og holder øje med hvad der sker. På den måde bevogter luftvåbnet statens territorium.

En aktør, som f.eks. et land, kan udfordre et andet lands suverænitet ved at lave større militære øvelser meget tæt på grænsen. Eksempelvis afholder NATO i oktober 2018 en øvelse i Norge, hvor 40.000 soldater deltager.[i]Det er et tydeligt signal til Rusland om militær tilstedeværelse.

På den anden side, så fremviser russiske forsvar våben til nationale parader, der er specielt fremstillet til at kunne fungere i Arktis.[ii]

Ulovligt fiskeri er et også emne, der får stigende opmærksomhed i Arktis. Problemet forsøger man at bekæmpe, bl.a. med overvågning fra luften.

Havoverfladen og havets ressourcer

Forestil dig, at Østersøen altid har været fuldstændig tilfrosset. Nu er isen begyndt at smelte så det i perioder er muligt at besejle dette nye hav. Fra alle sider opstår en intens interesse for at undersøge de nye muligheder.

Handel og turisme blomstrer, fordi det nu er muligt at krydse farvandet. Finske og svenske fiskere diskuterer dog hvem, der har fiskerettighederne i de nye områder. Balterne surmuler over, at deres kuttere er i dårlig stand. Russerne mener i øvrigt, at undergrunden fra Kaliningrad når så langt ud i Østersøen, at det hele er russisk territorium, inklusive alle olie- og gasforekomster.

Det er ironisk ment og sat lidt på spidsen, men mekanismerne, der udspiller sig i den arktiske region i disse år, er stort set de samme. Isen forsvinder og det rejser blandt andet spørgsmålene: Hvem ejer hvad? Hvem har ret til at bruge hvad? Og hvordan skal vi få det til at fungere sammen uden at komme op at skændes?

Fordi isen smelter, åbner det i teorienfor nye skibsruter fra Europa til Asien. Hvis det på sigt lykkes at besejle Arktis, vil det ikke længere være nødvendigt at tage den længere tur gennem Suez-kanalen og rundt om Indien.

Det er dog stadig usikkert, hvor meget skibstrafik, det rent faktisk vil være muligt at etablere, blandt andet fordi besejling af Nordøst- og Nordvest Passagerne vil kræve udvikling af nye skibstyper og formodentlig betydelige udgifter til forsikringer.[iii] Ikke desto mindre, så undersøger alle mulighederne, og hvilke investeringer det vil kræve og flere og flere gennemfører forsøg på gennemsejlinger.

Nye sejlruter og adgang til havets ressourcer og muligheder kan med andre ord have et enormt politisk og økonomisk potentiale for de arktiske stater, herunder Danmark. Andre internationale aktører, som eksempelvis asiatiske lande som Kina, Singapore, Indien, m.fl., har også stor interesse i at få en bid af kagen.

Situationen åbner også for en anden stor udfordring: Redning. Jo flere mennesker, der befinder sig i det arktiske, desto større er risikoen for uheld. Er ulykken ude, hvordan redder vi så dels mennesker, dels miljøet, når afstandene er så enorme og vejrforholdene så ekstreme?

Selv om isen smelter, så forsvinder de nuværende nationale grænser ikke. 200-sømile grænsen betyder, at kyststater som udgangspunkt og uden videre har ret til, som Udenrigsministeriet skriver, ”…en kontinentalsokkel på 200 sømils bredde…”. [iv]

200-sømile grænsen er i princippet afklaret i Arktis, men uden for den er der et større område af det Arktiske Hav, hvor bl.a. Nordpolen befinder sig. Eftersom isen gradvist forsvinder, så bliver havet tilgængeligt. Adskillige lande, herunder Canada, Rusland og Danmark, ønsker at gøre krav på de ”nye” arealer.

I december 2014 indgiver Danmark et krav til FN’s Havretskommission, der lyder på at i det Arktiske Hav er der et areal på 895.000 kvadratkilometer, der tilhører Kongeriget. I det areal findes også Nordpolen.

Ingeniøren forklarer, at forklaringen på kravet er, at der ”…findes i en 1.800 km lang undersøisk fjeldkæde fra Grønland til De Nysibiriske Øer ved Rusland. En lang række ekspeditioner gennem de senere år har vist, at Lomonosovryggen er forbundet med kontinentalsoklen ud for Grønlands nordlige kyst…”[v] Flere formoder endvidere, at området indeholder betydelige mængder naturressourcer.

Rusland har også indgivet sin ansøgning til Havretskommissionen om stort set det samme område. En russiske ubåd planter i august 2007 et russisk flag på havbunden ved Nordpolen for at signalere for omverdenen, at netop dette territorium burde være russisk.[vi]

Undergrunden

Det er svært helt at adskillige havoverfladen og havet ressourcer med ideen om undergrunden. I 2008 udsender United States Geological Survey en rapport, der anslår, at 30% af verdenens naturgas og 13% af oliebeholdningen befinder sig i Arktis.

Rapporten er i høj grad med til at sætte regionen på den globale politiske og økonomiske dagsorden. Der bliver stadig spekuleret meget i hvorvidt der findes olie og gas i den arktiske undergrund og i hvor store mængder.

Faktum er, at de ekstreme vejrforhold og den sårbare natur gør dog, at al form for aktivitet i regionen er kompliceret, omkostningsfuldt og risikabelt. Dermed bliver det en dyr opgave at få fat i ressourcerne og indtil videre er meget få udvindingsprojekter lykkedes.[vii]Så undergrunden spiller også en stor rolle i Arktis.

Afslutning

Grønland er en del af Kongeriget Danmark gennem det Rigsfællesskab, som også Færøerne er en del af. Dette er grunden til, at Kongeriget Danmark er tilstede i Arktis og således varetager sine interesser i forhold til Grønland og andre lande og aktører i regionen.

Som gennemgangen har vist, så er det store spørgsmål, der dukker op, når vi taler om Arktis i dag. Her kommer et bud på nogle af de mest centrale:

  • Hvem har magt i Arktis? Og hvordan kan vi se det?
  • Hvem ”ejer” Nordpolen?
  • Hvordan skal de arktiske stater blive enige om at værne om både mennesker og miljø? Og hvem skal stå for redning, hvis noget går galt?
  • Hvilke erhvervsmæssige muligheder viser sig, som isen forsvinder – og hvem skal have adgang til dem?

Det er en udfordrende opgave for Kongeriget at varetage sine interesser, fordi større lande som USA og Rusland også er tilstede i regionen og har klare interesser i området. Om Kongeriget rent faktisk er en arktisk stormagt, er et spændende spørgsmål, som vi dog ikke når i dette indlæg, men jeg håber, at du har fået et indtryk af hvad ’Arktis’ er for en størrelse.

Har du ideer til forbedringer af teksten, eller kommentarer til den, så skriv gerne!

Dette indlæg kan evt. bruges som introduktion til et undervisningsforløb om Arktis. Se for eksempel det forløb til samfundsfag om Arktis, der ligger frit tilgængeligt her på hjemmesiden.

To be continued…

 

Litteratur

[i]Jonathan Watts, ’Military build-up in Arctic as melting ice reopens northern borders’, The Guardian, January 25, 2019

[ii]Jette E Maressa og Jørn Mikkelsen, ’Det nye kapløb mod toppen af verden’, Jyllands-Posten, d. 24. december 2018

[iii]Dansk Institut for Internationale Studier, ’Global opvarmning har betydning for sejlruter i Arktis – interview’, 21. marts 2017, https://www.diis.dk/aktivitet/global-opvarmning-betydning-sejlruter-arktis
(set d. 5. januar 2019)

[iv]Danmarks Udenrigsministerium, ’Havret’
http://um.dk/da/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/havret/
(set d. 31. januar 2019)

[v]Jens Ramskov, ’Derfor gør Danmark nu krav på Nordpolen’, Ingeniøren, 15. december 2014
https://ing.dk/artikel/derfor-goer-danmark-nu-krav-paa-nordpolen-172976
(set 27. december 2018)

[vi]RT.com: ’Polarizing proposal: Bye-bye ‘Arctic’ Ocean, welcome ‘Russian’’, 26. juli 2012
https://www.rt.com/news/arctic-russian-ocean-resources-076/
(set 27. december 2018) 

[vii]Peter H. Stauffer (ed.), ’Circum-Arctic Resource Appraisal: Estimates of Undiscovered Oil and Gas North of the Arctic Circle’, United States Geological Survey 2008, https://pubs.usgs.gov/fs/2008/3049/fs2008-3049.pdf
(set d. 5. januar 2019)