Navn: Anders Stubkjær
Alder: 40 år
Uddannelse: Cand. mag. i Engelsk. Internationale og Mellemøststudier fra Aalborg Universitet. Master of Arts i International Studies, University of Sheffield.
Profession: Underviser i engelsk og samfundsfag på gymnasium og HF
Når du lige har mødt din kæreste, så er det ikke din opgave at opdrage endnu. Lær dine stedbørn at kende, og vær sikker på, at de er trygge ved at være sammen med dig før du så meget som begynder at tænke i retning af opdragelse.
Som stedfar / stedmor er det vigtigt at du er dig selv, at du er nærværende og at du også bruger tid på børnene. Når du kommer på besøg kan du f.eks. bruge den første halve time på at lege med dem. Så får de opmærksomhed og et konkret bevis for at du er interesseret i dem også.
En ide er, at du kan finde på ting, der interesserer børnene, som du kan lave med dem, fx fodbold, brætspil, eller computerspil. Så er du sammen med børnene på deres præmisser. I begyndelsen er det nok en ide at din kæreste også er med, så børnene ikke bliver usikre, men gradvist kan du lave noget alene med børnene.


