Indlæg med tagget ‘virksomhedsfusioner’

Sammenbragte familier: Dine, mine og vores børn – sådan bliver den nye familie en succes

Kategori: Sammenbragte familier, Stedfar   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
8
Jan

Hvordan får du skabt et godt fundament for din sammenbragte familie? Denne post er en artikel (i lettere redigeret form), som jeg skrev til Femina i 2009, hvor jeg kommer med et par bud: 

En sammenbragt familie er en stor udfordring at tackle. Den sammenbragte familie har man, når to mennesker elsker hinanden og beslutter sig for at flytte sammen, og mindst den ene af dem har et barn fra et tidligere forhold.

Uanset om du er voksen, eller barn i en sammenbragt familie er du nu nød til at rumme andre mennesker, der ikke kommer fra din ”første” familie.Det kan være ekstremt svært – ikke mindst fordi der kommer mange forskellige følelser og interesser i spil, der nemt kan udløse konflikter på kryds og tværs i den sammenbragte familie.  

Sammenbragte familier og virksomhedsfusioner

Det lyder måske utraditionelt, men for at gøre processen med at skabe den sammenbragte familie så positiv som mulig for alle parter, er det vigtigt at de voksne forbereder sig godt. For noget tid siden, læste jeg en bog om hvordan man leder to virksomheder gennem en fusion.

I min egenskab af stedfar og dermed en sammenbragt familie på snart niende år var jeg overrasket over at se, i hvor høj grad de udfordringer, som ledere af virksomhedsfusioner står overfor, minder om de udfordringer vi voksne står overfor, når to familier skal bringes sammen.

Virksomheder planlægger og laver strategier om alt muligt. Jeg mener ikke, at der skal laves strategier for sammenbragte familier, men jeg tror, at du og din kæreste kan forberede jer på at lede skabelsen af jeres sammenbragte familie, så I kommer helskindet igennem fusionen.

Læs hele indlægget »

Sammenbragte familier og virksomhedsfusioner

Kategori: Bøger, Sammenbragte familier   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
5
Apr

Sammenbragte familier og virksomhedsfusioner kan ikke sammenlignes! Alligevel blev jeg overrasket over, at læse udgivelsen ‘De første 100 dage – som leder af en fusioneret organisation’, som jeg faldt over i anden sammenhæng.

Det er faktisk sjovt at se hvordan mange af de spørgsmål, der bliver stillet i forbindelse med en virksomhedsfusion, også dukker op hos børn og / eller voksne på et eller andet tidspunkt i forbindelse med skabelsen af en sammenbragt familie.

- Er der plads til mig?
- Hvad er det vi vil?
- Hvem skal bestemme?
- Hvordan skal vi bo?
- Hvad koster det?

Du kan jo prøve at skimme udgivelsen. Måske inspirerer den. Du finder den på: http://www.vaeksthusforledelse.dk/wm140721 – rul helt ned på siden.

Med et klik på udgivelsens billede får du den serveret som en pdf-fil på 31 sider.