Indlæg i kategorien ‘Udland’

Looking for Shakespeare

Kategori: Engelsk, Udland   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
22
Apr
‘Being Shakespeare’, Trafalgar Studios

På studietur i London i marts 2012 med en 2.g klasse var jeg så heldig at få to store oplevelser, der gjorde mig lidt klogere på The Bard of Avon. Den ene var at jeg fik mulighed for at se stykket ‘Being Shakespeare’, som er skrevet af Jonathan Bate. Den anden var en rundvisning på Shakespeare’s Globe Theatre og en efterfølgende workshop med klassen.

‘Being Shakespeare’

Hovedrollen – og den eneste skuespiller ‘Being Shakespeare’ blev spillet af Simon Callow. De færreste kender hans navn, men hvis jeg siger, at det er ham, der dør i Fire Bryllupper og en Begravelse, så ved de fleste hvem det er.

Stykket er om Shakespeare, mere end med Shakespeare. Hovedpersonen fortæller om Shakespeares tid og om Shakespeares stykker og er det ene øjeblik en mere neutral fortæller og det næste spiller han korte uddrag fra Shakespeares teaterstykker, eller citerer sonnetter.

Jeg kan kun anbefale stykket til alle, der har interesse for Shakespeare og mit gæt er det kunne bruges i 3.g på A-niveau som en underholdende afveksling i arbejdet med William Shakespeare. I videoen fortæller Simon Callow selv om stykket:

 

Shakespeare’s The Globe

Skuespilleren Mark tog i mod klassen foran The Globe. Historien om Sam Wanamaker og hans kamp for at få genskabt teatret er både tragisk, men også meget underholdende. Den korte version er, at en amerikaner kommer til London for at få genopført

Mark på The Globe

Shakespeares gamle teater og det har de britisk myndigheder svært ved at håndtere.

At få mulighed for at opleve teatret og høre om hvordan stykkerne blive sat op, ja, det får sipmelt hen en til at ønske at det en dag vil lykkes faktisk at komme til at se et skuespil. Efter rundvisningen står Mark for en workshop, hvor eleverne først gennem leg og øvelser får grinet og slapper af.

Så går de i gang med at læse en scene fra Macbeth. På mange måder får Mark teksten gjort levende og givet eleverne en oplevelse af at ham Shakespeare er måske lidt svær, men det kan faktisk godt lade sig gøre at forstå det. Og det er slet ikke så dårlig en oplevelse at få.

Skal du som engelsklærer til London med en klasse, der skal læse Shakespeare, så er turen til The Globe alle pengene værd.

Jernladyen – anmeldelse

Kategori: Engelsk, Udland   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
19
Feb

West End Odeon, London

Er Margaret Thatcher en offentlig person, hvis liv er offentligt eje og dette retfærdiggør skildringen af hende som alderdomssvækket og senil? Eller er det uværdigt og indiskret at udstille Thatchers private lidelser mens hun stadig lever?

Filmen Jernladyen / The Iron Lady handler om alderdom og senilitet, og skildrer Margaret Thatcher som hun formodentligt lever i dag; et aldrende menneske, der er stadig mere mærket af senilitet, og som forsøger at holde rede på hvem hun selv er og har været.

Derudover viser filmen hvor smertefuldt og svært det kan være for den nærmeste familie at opleve senilitetens angreb. Det er når den aldrende Margaret Thatcher i glimt mindes fortiden, at vi får beretningen om hendes opvækst og politiske liv.

Læs hele indlægget »

Inspiration til undervisning i engelsk (stx/hf)

Kategori: Bøger, Engelsk, USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
13
Sep

 

Historier om Amerika
Historier om Amerika

Det er en ny verden, der åbner sig når man læser Michael Bach Henriksen og Tonny Vorms bog ‘Historier om Amerika – Aktuelle Strømninger i USA’s litteratur’.

I løbet af 14 kapitler blilver de nyeste tendenser inden for amerikansk litteratur gennemgået.

Mit udgangspunkt for at læse bogen var, at jeg gerne ville blive klogere på amerikansk litteratur, og om muligt få nye ideer til min undervisning i engelsk (stx/hf).

Bogen leder dig igennem udvalgte personlige forfatterskaber, som f.eks. Phillip Roth, Toni Morrison og Marilynne Robinson, hvor forfatternes baggrund og værker bliver diskuteret.

Der er også kapitler om så forskellige emner som ’Thoreaus sønner – den grønne modkultur i ny amerikansk lyrik’, ’Ny amerikansk fantastik – om superheltens indtog i litteraturen’, ’New New Journalism – den nye generation af nonfiction forfattere’.

Læs hele indlægget »

Spindoktor Peter Mandelson taler ud i ‘Den Tredje Mand’

Kategori: Bøger, Udland   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
12
Maj
The Third Man

The Third Man

Peter Mandelson, britisk spindoktor, minister, EU – kommissær, politisk rådgiver, m.m., taler ud – eller gør han? Bogen ’The Third Man’ er hans biografi, der er udkommet på HarperPress i foråret 2011.

Peter Mandelson lever i mere end ti år i det politiske og menneskelige spændingsfelt mellem Tony Blair og Gordon Brown, der bekriger hinanden.

Tony Blair portrætteres overraskende som en svag leder, der er mere optaget af magtkampene med Brown, end at regere landet. Mandelson selv formår aldrig at sige fra over for særligt Tony Blair, der i realiteten udnytter ham.

Er det jagten på magten og rampelyset, der holder Mandelson gående? Læs hele indlægget »

Følg Robert Fisk

Kategori: Udland   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
23
Feb

Mellemøsten undergår voldsomme forandringer i foråret 2011. Zinedine Ben Ali er afsat i Tunesien og Mubarak er afsat af egypterne.

Her i slutningen af februar 2011 ser det ud til, at det er et spørgsmål om tid før Libyens Gaddafi bliver tvunget væk fra præsidentposten.

Det kan være svært at hitte rede i hvad der foregår, og hvor man skal kigge efter  troværdige oplysninger og analyser.

Jeg kan anbefale Robert Fisks skriverier fra Mellemøsten. Han skriver for den britiske avis The Independent, og du kan finde mange af hans artikler på avisens hjemmeside – under deres “commentators“.

Artiklerne er stort set altid meget indsigtsfulde – og tilsat en gang tør britisk humor også.

Det amerikanske sundhedsvæsen – en kort forklaring

Kategori: Engelsk, Undervisningsmaterialer, USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
29
Dec

I løbet af 2010 har reformen af det amerikanske sundhedsvæsen, som hedder US healthcare, fyldt meget i den politiske debat i USA. Set med europæiske, og særligt danske øjne, kan det være svært at finde hoved og hale i det amerikanske system og gennemskue debatten.

Her kommer i første omgang en kort forklaring på hvordan US healthcare er bygget op:

Læs hele indlægget »

Hvordan ser verdenen ud efter vulkanen?

Kategori: Udland   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
20
Apr

Hvordan ser verdenen mon ud når vulkanen engang falder til ro?

BBC skriver i dag, at The International Air Transport Association (IATA) siger, at luftfartsselskaberne mister mere end £130 millioner om dagen. Det er mere end en milliard kroner.

Hvordan kommer det til at påvirke industrien på længere sigt? Er det slut med de billige flyrejser, fordi selskaber krakker, eller skal dække sig ind med forsikringer?

Bliver der skåret ned på mængden af forretningsrejser, fordi folk finder ud af at de måske kan kommunikere tilstrækkelig godt på anden måde?

Jeg kan forstå, at det må være meget frustrerende at være ude af stand til at komme hjem, eller af sted, hvis billetten er købt og betalt. På den anden side viser situationen os også hvor lidt kontrol vi egentlig har over naturen. Og det kan da give stof til eftertanke.

Primærvalg i USA – en kort forklaring

Kategori: USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   3 kommentarer »
5
Apr

I forbindelse med præsidentvalget i USA hører vi ofte ordet ’primærvalg’. Men hvad betyder ’primærvalg’ egentlig? 

Formålet med et primærvalg er, at de store partier, Demokraterne og Republikanerne, i hver stat skal finde den person de ønsker som partiets kandidat til præsidentvalget i november.  

Læs hele indlægget »

Valgmandskollegium – en besynderlig størrelse

Kategori: USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
5
Apr

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg hører vi ofte tale om en besynderlig institution – det amerikanske valgmandskollegium. 

Da USA blev oprettet mente nogen, at præsidenten skulle vælges af folket alene. Andre mente, at præsidenten skulle vælges af Kongressen. Hvad blev løsningen så?

Læs hele indlægget »

Forskelle på Det Demokratiske og Det Republikanske Parti i USA

Kategori: USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
5
Apr

Primærvalget i USA 2008 involverede flere kandidater. Medierne sagde ofte, at John McCain var Republikaner, og at Barack Obama og Hillary Clinton var Demokrater.

Men hvad er historien bag partierne og hvad står de for? Læs en kort forklaring. Læs hele indlægget »

Side 1 af 212