Samfundsfag metode forklaret på 550 ord

Samfundsfag metode forklaret på 550 ord 150 150 Anders Stubkjær.com

Jeg underviser i samfundsfag på gymnasiet. Mange elever får nervøse trækninger, når man som lærer f.eks. siger. ‘Husk at forklare hvilken metode i bruger!’ – For hvad er metode? I samfundsfag taler vi oftest om to typer af metoder; den kvalitative og den kvantitative.

Den kvalitative metode
Du kan lave en kvalitativ undersøgelse ved at interviewe f.eks. et hundrede mennesker om et emne. Før du interviewer dem, skal du tænke meget grundigt over bl.a. hvad det præcist er du ønsker at finde ud af, hvem du skal spørge og hvordan du skal spørge dine interviewpersoner. Hvis det skal være rigtigt, så skal du skrive dette ned, så alle kan læse præcis hvad der ligger til grund for din undersøgelse.

Når du nedskriver resultatet af dine interviews, står du med et tekstmateriale (eller en anden type materiale), som du så kan analysere for at finde svar på dit spørgsmål, det du ønskede at finde ud af til at begynde med.

Det centrale er, at du er i stand til at forklare alle andre (på skrift) præcist hvad du laver. Så de ved hvad baggrunden er for den måde du udformer din analyse på. Så kan man bagefter diskutere om din undersøgelse er troværdig, eller ej, om den kunne gøres bedre, eller ej, osv. Du analyserer i øvrigt udskriften af dit interview, såvel som andre tekster ved f.eks. at undersøge dens argumenter, påstande, begreber, m.v.. 

Den kvantitative metode
Kender du situationen: Telefonen ringer kl. 18. I skal lige til at spise. Din far, eller mor tager telefonen og ender med at stå og svare på en masse spørgsmål. I den anden ende sidder en person med et spørgeskema, der er i færd med at undersøge et specifikt emne.

Det betyder, at du formulerer og opstiller spørgsmål i et spørgeskema og beder folk enten svare på det skriftligt, eller ringer til dem og beder dem svare mundtligt på spørgsmålene. Det er ofte ja / nej spørgsmål, eller spørgsmål, hvor der er f.eks. fire svarmuligheder.

Når den del af processen er gennemført, så kan du producere f.eks. forskellige former for statistikker ud fra dit materiale. Jo flere mennesker, der deltager, desto højere er gyldigheden af din undersøgelse i princippet. På samme måde er det vigtigt at du kan redegøre for hvordan og hvorfor spørgsmålene er udformet.

Tekstanalyse
Der er faktisk også en tredje metode, som du kan bruge til at analysere informationer. Det er ved at analysere f.eks. artikler, nyhedsudsendelse, informationer, som du finder på nettet. Ingen er i stand til at skrive, eller præsentere informationer fuldstændigt objektivt. Udfordringen, set fra et samfundsperspektiv er bl.a. at finde ud af hvilken holdning, der ligger bag de informationer som man bliver præsenteret for, hvilke argumenter og påstande bliver brugt.

– Hvem er afsender
– Hvem er modtager
– Hvordan bliver informationerne præsenteret og hvorfor?

Hvad kan jeg bruge samfundsfaglige metoder til?
Lærer du at anvende samfundsfaglige metoder, så kan du forholde dig kritisk til informationer. Du lærer bl.a. at gå ‘bag om’ nyhederne og gennemskue budskabers betydning. Det er smart at kunne når du læser avis, ser TV, leder efter bestemte informationer på nettet.

Er det let at lære? Ikke altid, men i det mindste har du her fået en kort introduktion til et par af overskrifterne inden for emnet.