Kort før påske 2017 var jeg på en uges studietur til Sarajevo med en gymnasieklasse. Det var en af de største rejseoplevelser jeg endnu har haft og mundede ud i en kronik.
Arrene fra krigene, ikke bare den seneste, er stadig meget synlige med alt fra skudhuller i vægge til krigsmonumenter. Jeg er gammel nok til at kunne huske billederne i avisen og TV-udsendelserne fra krigen.
Samtidig fik vi i den grad oplevelsen af at nok er der ikke krig, men de kulturelle, historiske og religiøse forskelle giver stadig spændinger i samfundet. Spørgsmålet er, om de spændinger på sigt kan eskalere.
En af Sarajevos mange “roser”
Det var også en berigelse at opleve hvordan eleverne blev udfordret af en verden og en kultur, de færreste af dem havde set før. En af de aktiviteter, vi havde, var en gåtur gennem det centrale Sarajevo, hvor vi på et område, der er mindre end Christianshavn oplevede en jødisk synagoge, en katolsk katedral, en moske og en serbisk ortodoks kirke.
Jeg har forsøgt at samle mine indtryk og refleksioner i artiklen ‘Sarajevo – 25 år efter’ der blev udgivet af Kristeligt Dagblad som kronik d. 5. juni 2017.
(Billederne her er taget af Lena Kramer)