NATO samles til topmøde i Vilnius i juli 2023. På dagsordenen er Sveriges medlemskab af Nato, forholdet til Ukraine og styrkelse af Natos østlige grænseland. Det er frygten for Rusland, der fylder.
På grund af forsvarsalliancen topmøde i den baltiske hovedstad står Patriot luftværnsmissilsystemer opmarcheret i græsset ved siden af landingsbanen. Alle ser det, når man lander. Vilnius venter på NATO og frygten for Rusland fylder.
Lidt tættere på lufthavnen står to grå Hercules-fly fra det amerikanske luftvåben. Deres last af sorte limousiner og minibusser med tonede ruder glider langsomt ud af bugen. I samme sekund den sidste bil er ude, ruller de enorme fly ud på landingsbanen og forsvinder op i morgendisen.
Ved siden af lufthavnsbygningen står lange rækker af endnu flere limousiner og minibusser parkeret. Formelt udseende hvide telte står linet op i metervis. Lygtepælene på vejen fra lufthavnen ind mod centrum er smykket med det litauiske, ukrainske og Nato-flag.
En embedsmand fra Udenrigsministeriet medgiver, at værtskab for et topmøde af denne kaliber er en organisatorisk udfordring og en udgift for et lille land som Litauen.
Det politiske er selvklart mest i fokus, men logistik og sikkerhed er lige så afgørende ingredienser, der skal til for at få arrangementet til at klappe. Han smiler. Men vi er klar og krydser fingre!
Nationaldag og Nato-optakt
Litauen fejrer nationaldag 6. juli. I den lune sommeraften markeres dagen blandt andet med en reception for flere hundrede mennesker i præsidentpaladsets indre gård. Den polske præsident, som er på officielt besøg i landet, deltager.
Alliancer bliver genbekræftet. Naboer med en kompleks fortid ser værdi i sammenhold i dag. Det er som et poetisk-politisk forspil til det kommende topmøde.
Jeg får mulighed for at spørge formanden for det litauiske parlaments udvalg for internationale affærer, Zygimantas Pavilionis, om, hvilke emner på Nato-dagsordenen der efter hans mening er de vigtigste for Litauen lige nu. Svaret falder prompte:
- Sverige skal med
- Ukraine skal inviteres
- Stærkere forsvar
Sverige skal med
I følge Pavilionis, er det Litauens håb, at Tyrkiet giver grønt lys for Sveriges medlemskab af forsvarsalliancen. Svensk medlemskab vil give Nato mulighed for at skrue mærkbart op for kontrollen med Østersøen, selv om Rusland har adgang til havet fra Skt. Petersborg og Kaliningrad-enklaven.
I en åben samtale til receptionen siger den amerikanske ambassadør, at han har hørt positive signaler fra møder i Stockholm i de seneste dage. Han udstråler optimisme. Fokus er stadig på at høvle Tyrkiets modstandsknaster af i forhold til Sverige.
Hvis Tyrkiet ender med at blokere for Sverige, gør ambassadøren det klart, at det vil blive italesat som et tilvalg af Putins Rusland og et aktivt fravalg af Vesten. Døren til Tyrkiets ønsker om at købe militært isenkram vil i så fald blive smækket hurtigt og hårdt i – og forblive lukket i mange år frem. Truslen bliver hængende i den milde sommeraften.
De fleste forventer, at præsident Erdogan først udtaler sig om Sveriges potentielle medlemskab i sidste sekund for at kunne malke de sidste politiske gevinstdråber for sig selv.
Zygimantas Pavilionis og andre topembedsmænd fra den litauiske statsadministration, som jeg taler med, ser det som centralt, at Ukraine på Nato-mødet får en officiel medlemsinvitation: Natos østflanke fra nord til syd skal styrkes.
Selv hvis der skulle komme en så skelsættende invitation, forventer ingen, at Ukraine bliver medlem af Nato fra den ene dag til den anden: Næste skridt ville være at formulere en konkret proces for, hvordan medlemskabet kan blive en realitet.
Frygten for Rusland fylder
Én konstaterer ligefrem, at erobrer Rusland et eller flere af de baltiske lande, vil det kun tage to uger, før Estlands befolkning er tvangsflyttet til Sibirien, tre uger før Letlands er, og fire uger, før Litauens er. Jeg sporer hverken ironi eller antydningen af humor. Frygten ligger latent overalt.
Flere af dem, jeg taler med i Vilnius, nævner også massakrerne, der fandt sted i byen Bucha i Ukraine i foråret 2022: Hvis russerne kan finde på det i Ukraine, så kan de også finde på at gøre det i Baltikum, mener de.
Mere militær til det østlige grænseland
Krigen i Ukraine har uden tvivl slidt på den russiske hær. Men ingen af dem, jeg taler med, nærer dog i tvivl om, at Rusland stadig udgør en aktuel trussel for Litauen og de baltiske lande. En litauisk succesmarkør for topmødet er derfor også, at der skal tilføres Natos østlige grænseland betydeligt flere militære muskler.
Der må ikke være skyggen af tvivl om, at de kan slå så hårdt igen, at dette ultimativt vil få russerne til at holde sig på deres egen side af grænsen
Pavilionis siger det meget tydeligt: Hvis Rusland så meget som overvejer at angribe, er det essentielt, at Litauen – og med dem hele Natos østflanke – har så slagkraftig og smidig en militær kapacitet, at de kan slå igen i samme sekund.
Samtidig må der ikke være skyggen af tvivl om, at de kan slå så hårdt igen, at dette ultimativt vil få russerne til at holde sig på deres egen side af grænsen. Flere andre kilder bekræfter denne tilgang.
Intet er gratis. Pavilionis ser det ikke som utænkeligt, at de 2 % bidrag til Nato på sigt må forøges. Udviklingen kan også kræve flere investeringer i militær kapacitetsudvikling.
Alle venter på Erdogans åbningsriff
Hvis han kan sikre sig tilstrækkelig mange politiske gevinster som betaling for at tænde det grønne lys, så er Tyrkiets netop genvalgte præsident Erdogan næppe stålfast i sin modstand mod Sverige. Det kunne, som antydet, tyde på, at USA har sat kul på det politiske pres for at få Erdogan til at rette ind.
Forestiller man sig, at Erdogans åbningsriff til mødet bliver en accept af Sverige, er det svært ikke at forestille sig, at aftaler om fx en styrkelse af militær kapacitet i Natos østlige grænseland også kunne falde i hak.
En invitation med risiko
Det er ikke uden risiko for Nato at udstede en invitation til Ukraine.
Det er tænkeligt, at Rusland vil bruge invitationen som et led i retfærdiggørelsen af angrebet på Ukraine og sikkert også som et bevis på Vestens ”sande” intentioner. Et muligt scenarie er, at konflikten kan eskalere yderligere i en periode.
Jeg møder konsekvent den holdning, at Rusland under ingen omstændigheder må få vetoret i forhold til, hvilke lande der skal indlemmes i forsvarsalliancen.
Den hensyntagen, som Vesten i de seneste år har vist i forhold til russiske interesser, mener flere, har været en katastrofal fejl. Der er frustration og bitterhed over, at Vesten ikke har lyttet de til baltiske landes erfaringer og advarsler om den russiske bjørns aggressive tendenser.
Konsekvensen er tydelig nu: Krig, død og ødelæggelse i flere af de tidligere sovjetiske områder. Et stærkt Nato ses som den eneste chance for at undgå mere af samme skuffe.
Utænkelig uenighed
I Vilnius har det i flere dage stået klart, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kommer til Nato-topmødet. Det må være næsten utænkeligt for Nato og blive tolket som et direkte slag i ansigtet på Zelensky, hvis ikke han rejser hjem med en klar politisk gevinst i bagagen.
Det er svært at komme med en enkel konklusion. Ultimativt, som den internationale situation er nu, så er det Europas sikkerhed, der er på spil. De politiske ledere har ingen anden mulighed end at få topmødet til at blive en succes. Hvad er alternativet?
(Først udgivet d. 10. juli 2023 på pov.international)