Krigen mellem Israel og Hamas er efterhånden ved at kunne mærkes også i Bosnien-Hercegovinas politiske verden.
Politiske repræsentanter fra de tre primære etniske grupper udveksler uforskammetheder over hinandens holdninger til den igangværende konflikt i Mellemøsten. Lederen af en af landets minoriteter ser ud til at være bedre til at fokusere på et budskab om fred.
Forskellige alliancer
I store træk støtter den serbiske og kroatiske del af befolkningen Israel. Den bosniakkiske del støtter derimod palæstinenserne. Problemet er, at centrale politiske repræsentanter fra de tre fløje i de senere uger er begyndt at udveksle uforskammetheder på kryds og tværs over modpartens relationer til og tolkning af den aktuelle konflikt i Mellemøsten.
Situationen er endnu et signal om, hvor stor en grad af intern politisk uenighed, der faktisk eksisterer i Bosnien over landets fremtidige politiske udvikling.
Ved en demonstration i Sarajevo i slutningen af oktober blev der f.eks. båret et banner, hvor der stod ’I dag Srebrenica, i morgen Gaza’. Bosniakker ser en grad af historisk parallel mellem deres egen oplevelse af krigen i 1992-1995 og palæstinensernes situation i Gaza; lige som bosniakker blev udsat for folkedrab i Srebrenica i 1995, er det nu palæstinensernes tur.
I artiklen ’Proxy Wars: Israel-Palestine Conflict is Reinforcing Bosnia’s Divisions’ skriver Valentino Grbavac at Bakir Izetbegovic, lederen af det politiske parti, SDA, lavede netop denne kobling. I samme åndedrag kritiserede han så også den kroatiske del af befolkningen for at støtte Israel.
Den modsatrettede holdning er den serbiske leder, Milorad Dodik, indehaver af. Han har udtrykt støtte til og forståelse for jødernes situation. Hans noget mere opsigtvækkende perspektiv var, at serbere og jøder er i samme båd, fordi de bliver truet af ekstreme muslimer.
Fortidens syndere
Baggrunden for dette udsagn kan spores tilbage til Anden Verdenskrig. Her blev både jøder og serbere udsat for massemord i den daværende kroatiske stat, der var oprettet af Tyskland og Italien og eksisterede mellem 1941 og 1945.
I denne kontekst er Dodiks underforståede pointe, at bosniske-serbere på samme måde som dengang bliver truet af (bosniske-) muslimer i landet, som han italesætter som ekstremister af nærmest samme skuffe som Hamas.
I øvrigt lægger udtalelsen sig op ad den ’trussel-retorik’ som Slobodan Milosevic blandt andet brugte i opløbet til krigene på Balkan. Her blev serberne italesat som et folk, der var blevet gjort uret imod, og som blev truet.
Professor Anđelko Milardović udtrykker i artiklen ‘Israel-Hamas war challenges Bosnia-Herzegovina’s stability’, bekymring over situationen i Bosnien-Hercegovina. Den mellemøstlige konflikt har reaktiveret og intensiveret de allerede kendte etno-religiøse konfliktlinjer i Bosnien. I betragtning af at Bosnien står overfor kommende forhandlinger med den Europæiske Union, så er der ikke brug for en højere grad af indenrigspolitisk uro.
Antisemitisme på fremmarch
Et yderligere aspekt er, at antisemitismen i Bosnien-Hercegovina er taget til. Flere begivenheder, der skulle markere årsdagen for Krystalnatten, blev aflyst på grund af bekymringer for sikkerhedssituationen. Særligt ser situationen på sociale medier ud til at være et problem.
Lederen af det jødiske samfund i Sarajevo, Jakob Finci, har udtrykt frustration over, at de bosniske myndigheder tilsyneladende ikke reagerer i tilstrækkelig grad på udfordringen. Netop fordi det politiske konfliktniveau mellem de tre primære etniske grupper i landet er noget forhøjet, så kunne en forklaring være, at det forplanter sig til landets offentlige forvaltning.
Førnævnte Jakob Finci befandt sig i Sarajevo under belejringen af byen, der fandt sted fra 1992 til 1996. I et nyligt video-interview med Deutsche Welle reflekterer Jakob Finci, som en, der har overlevet krig og belejring, over ønsket om fred i den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas:
”Dem af os, der overlevede krigen i Sarajevo ved hvor forfærdeligt det er, når de beskyder dig med granater, når de bombarderer dig. Når du ingen vand har, ingen elektricitet, ingen gas. Vi ved det er meget svært lige nu for dem i Gaza. Men jeg tror ikke at det er nemt for dem, der skal skyde på Gaza fordi det er deres militære opgave.” (egen oversættelse)
Han forklarer, at jøder og muslimers hilsen til hinanden, når man mødes, er nærmest identisk – ’shalom’ og ’salam’. Med en antydning af tristhed i stemmen konstaterer han, at det ikke ser ud til at vi er i stand til at opnå denne fred, når det kommer til stykket.
Det er svært at tænke andet, end at Jakob Finci kunne få ret.
(Artikel oprindeligt udgivet i Magasinet Øst 6. januar 2024)