Forhandlingerne om en ny regering i Kosovo er netop blevet suspenderet. Meget tyder på, at landet igen er ved at køre ind i et politisk stilstandskaos. Jeg forklarer her kort, hvad der sker lige nu og serverer samtidigt links til mine seneste analyser af den politiske situation i landet, hvor én af dem var et interview med Adelina Hasani fra Kosovos Institute for Policy Research and Development.
Grundstøder forhandlingerne om en ny regering i Kosovo, så frygter flere, at det kan føre til endnu et parlamentsvalg. Lige nu tyder intet på, at endnu et parlamentsvalg vil ændre meget på fordelingen af mandater i parlamentet. Og så er man i realiteten lige vidt.
Hvis man skal pejle sig på hvad der sker på den politiske scene i Kosovo lige nu, så er der tre ting, der er værd at være opmærksom på:
Parlamentets partier kan ikke blive enige
For det første står der i Kosovos forfatning, at der fra parlamentets midte skal vælges en formand samt et antal næstformænd, der repræsenterer landets mindretal.
Når disse poster er besat, og ikke før, kan præsidenten bede det største parti om at danne regering.
Udfordringen er, at ingen af de politiske partier i dag har absolut flertal. Derfor er partierne tvunget til at forhandle, hvis der skal landes en aftale.
Problemet er, at ingen kan rigtigt blive enige om noget, og så kommer stilstanden.
For det andet er problemet, at den tidligere præsident Osmanis embedsperiode udløb i foråret 2026. Præsidenten skal på samme måde vælges af parlamentets midte.
Dette kunne man heller ikke blive enige om, og det udløste så også et nyvalg.
Hvis der ikke landes en aftale senest 6. august 2026, så er der risiko for, at situationen kan udløse endnu et parlamentsvalg. Det vil være det fjerde på godt to år.
For det tredje skader den politiske situation den internationale tillid til Kosovos politiske system.
Den spegede politiske tilstand har f.eks. potentialet til at udløse et stigende pres fra nabolandet Serbien, særligt i forhold til det serbiske mindretal i Kosovo. I værste fald kan det give spændingerne mellem de to lande et nøk op ad.
Relationen til EU bliver heller ikke lettere af at landets politiske system ikke fungerer.
Efter det seneste valg
I min analyse af situationen efter det seneste parlamentsvalg, ‘Kosovo fanget mellem krise og dødvande’, der blev udgivet af pov.international 22. juni 2026, var min konklusion, at valget i Kosovo ikke efterlod nogen klar vinder.
Den lave vælgerdeltagelse var et signal om en voksende utilfredshed med den politiske klasse.
Det nye parlament står stadig over for den vanskelige opgave at vælge en præsident og genoprette fungerende institutioner. Samtidig synes vejen mod EU lang.
Optakt til valget og samtale med Adelina Hasani fra Kosovo
Min samtale med Adelina Hasani, der er Research Director ved Kosovos Institute for Policy Research and Development, mundede 28. april 2026 ud i artiklen ‘Kan Kosovos unge demokrati holde til endnu et valg?’
Noget, der gjorde indtryk på mig, var Hasanis konstatering af, at udsigten til endnu et valg har udløst en politikerlede – og at hun stillede spørgsmålet om krisen kan udvikle sig til at blive den nye normaltilstand.
To skridt tidligere
Analyserne ‘Kosovo: Præsidentvalg eller ej?’ (fra 4. april 2026) ‘Stilstandskaos i Kosovo’ (fra 9. oktober 2025) fra hhv. Magasinet Øst og Pov.International er forskellige perspektiver på den politiske situation i landet.
De har stadig relevans i dag, fordi de giver et indblik i den historiske kontekst til den aktuelle situation i Kosovo.
Den grundlæggende fortælling er, ligesom i dag, at mangel på konsensus i Kosovos parlament spænder ben for valg af ny præsident. Situationen har ingredienserne til at kunne sende landet ud i endnu en periode med politisk tomgang.