Den 6. april 2022 er det præcis 30 år siden, at Bosnien-Hercegovina blev internationalt anerkendt af det daværende EF og af USA.
Anerkendelsen betød, at Titos Jugoslavien forsvandt endegyldigt fra verdenskortet.
Jugoslavien: Fra nær-død til heldød
Jugoslavien var dog allerede i 1991 som en patient i en nær-dødstilstand. Der var udbrudt krige mellem de to største delrepublikker i Jugoslavien – Serbien og Kroatien. Det samme år erklærede både Slovenien og Kroatien uafhængighed.
Ideen om et ‘Storserbien’
Allerede i Jugoslaviens levetid florerede en politisk ide om et ’Storserbien’. Ideen var, at alle serbere skulle samles i én serbisk stor-stat. Da det blev klart for enhver, at Titos Jugoslavien ikke kunne reddes, gik bosnierne til folkeafstemning i 1992 og stemte for en selvstændig bosnisk stat.
Ingen havde dog fantasi til at forestille sig, at ideen om et Storserbien inden for kort tid kunne lede til rædsler som etnisk ‘udrensning’, koncentrationslejre og folkemord. Med de utallige kendelser fra Krigsforbryderdomstolen i Haag er det i dag anerkendt, at rædslerne i Bosnien er de værste forbrydelser mod menneskeheden siden Anden Verdenskrig.
Gentager historien sig?
Bosnien og Ukraine er to meget forskellige lande. Alligevel bliver den tragiske historie, der udspillede sig i Bosnien i 1990’erne på sin vis gentaget i disse dage med angrebet på Ukraine. Angrebet er blandt andet ansporet af et større nabolands aggressive nationalisme.
Ingen tør spå om, hvordan krigen i Ukraine kommer til at slutte. Vi ved, at det serbiske angreb på den bosniske stat efter fire lange år blev bl.a. standset med Dayton-aftalen, der blev underskrevet i 1995.
Dayton-aftalen: Fred og konflikt
Selv om Dayton-aftalen standsede krigen i Bosnien ledte den også til talløse problemer for det bosniske land. Et centralt problem er, at det politiske ’Dayton-system’ i landet, der i øvrigt anses for at være et af de mest komplicerede i verden, inddeler befolkningen i etniske grupper.
Fortalt kort, så har bosniakker (bosniske muslimer) og bosniske kroater flertal i den del af Bosnien, der bliver betegnet som Føderationen. Bosniske serbere kontrollerer den del af landet, der betegnes Republika Srpska. Den anerkendes ikke af ikke-serbere, som blev fordrevet fra området under krigen.
Konflikten i Bosnien
Den aktuelle konflikt i Bosnien drejer sig om, at den politiske ledelse af den serbiske del af Bosnien truer med at løsrive sig fra den bosniske stat. Det langsigtede mål er at søge integration med Serbien. Lige nu arbejdes der på at trække de bosnisk serbiske repræsentanter ud af Bosniens fællesstatslige institutioner. Lykkedes det, vil det være som en de facto løsrivelse og rive Bosnien midt over som land.
Rusland blander sig i Bosnien
Vladimir Putin støtter de bosniske serberes og deres ønske om løsrivelse. Samtidigt har serbiske ministre flere gange italesat ideen om en ’serbisk verden’.
For det første minder de politiske signaler fra Beograd i bekymrende grad om det politiske projekt om et Storserbien, som de dømte krigsforbrydere Radovan Karadžić og Ratko Mladić i sin tid lancerede med støtte fra Slobodan Milošević – og som ledte til fire års krig i landet.
For det andet kan Putins støtte forklares ud fra, at han på den måde bidrager til at underminere Bosniens politiske stabilitet. Dermed skaber det også politisk uro i et naboland til EU.
Quo Vadis, Bosnia?
Løsningen for Bosnien-Hercegovina er, at landet får sin borgerforfatning fra før krigen i 1992 tilbage. Dens fokus var borgeren og ikke etniske grupperinger. Dette vil dog kræve en fornyelse af forfatningen for ’Dayton-Bosnien’. På grund af den anspændte situation i international politik på grund af krigen i Ukraine, er det på ingen måde realistisk lige nu.
Europas ansvar. NATO’s rolle
Det afgørende er, at den sikkerhedspolitiske situation i Bosnien får topprioritet i Europa. Nato er opmærksom på situationens alvor i Bosnien.
På en pressekonference 4. marts 2022 gjorde generalsekretær Jens Stoltenberg det klart, at Nato i særlig grad bør støtte bl.a. Bosnien. Grunden er, at Rusland, ligesom i Ukraine, ønsker at inkludere Bosnien i sin interessesfære og blokere for landes ret til selv at vælge fremtid.
Men Nato bør gå skridtet videre og sikre Bosnien, og selv om det bliver en udfordring, arbejde aktivt for en hurtig optagelse af Bosnien her 30 år efter landets internationale anerkendelse.
(Kronik i Avisen Danmark d. 6. april 2022. Skrevet sammen med Meho Selman)