I løbet af 2010 har reformen af det amerikanske sundhedsvæsen, som hedder US healthcare, fyldt meget i den politiske debat i USA. Set med europæiske, og særligt danske øjne, kan det være svært at finde hoved og hale i det amerikanske system og gennemskue debatten.
Her kommer i første omgang en kort forklaring på hvordan US healthcare anno 2010 er bygget op:
Danmark og det gule kort
I Danmark er der ét sundhedsvæsen, der dækker alle. Alle danskere har et lille gult plastickort, der giver gratis adgang til stort set alle typer af behandlinger. Tegner man yderligere forsikring, der skal dække f.eks. i tilfælde af sygdom, eller ved køb af medicin, så er det ofte ved Sygesikringen Danmark, at det sker.
I USA er det mere kompliceret. Der er ikke ét system, men ifølge artiklen ”Q&A: US healthcare reform”, som du finder på BBCs hjemmeside, så er det muligt at dele sundhedsvæsenet op i seks forskellige kategorier.
Det amerikanske sundhedsvæsen
Medicare er en af de måske mest omtalte dele af det amerikanske sundhedsvæsen. Det er finansieret af regeringen og det dækker amerikanske borgere på 65 år, eller derover. Du kan læse flere detaljer på Medicares hjemmeside.
Medicaid er ligeledes en af de mere omtalte dele af sundhedsvæsenet. Det sørger for sundhedshjælp til familier og andre borgere, der har særlig lav indkomst.
Det er de amerikanske delstater, der hver især bestemmer hvad de vil tilbyde borgerne af tjenester. Delstaterne skal dog tilbyde visse grundtjenester for at få refunderet deres udgifter af den føderale regering.
Medicalnewstoday.com har en artikel, der beskriver dette i flere detaljer.
En tredje mulighed er, at de borgere, der har arbejde bliver forsikret af deres arbejdsgiver. Ifølge BBC, betyder dette, at udgiften til forsikringen bliver trukket af lønnen.
Military Veterans har en særlig type af forsikring under den føderale regering, der, ifølge US Department of Veterans Affairs, giver alle, der har været i militæret, mulighed for at få dækning ved “topnotch facilities”.
Som det fremgår af regeringens hjemmeside, er det umiddelbart ikke fuldstændig klart om alle, der har været i militæret har mulighed for at opnå dækning.
State Children’s Health Insurance Programme (CHIP) er en del af sundhedsvæsenet, der giver mulighed for at yde gratis, eller i det mindste billig dækning til børn indtil de bliver 19 år. Insurekidsnow.gov skriver, at
”…In general, children in families with incomes up to $44,100/year (for a family of four) are likely to be eligible for coverage..”
Dette betyder, at dem der kan få hjælp tilsyneladende er børn i familier med lavere indkomst. Disse familier er muligvis dækket af Medicaid, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har råd til at sørge for en sygesikring af børnene, og det er så her CHIP kommer ind i billedet.
Ifølge BBC, bliver borgere uden forsikring behandlet på skadestuer, hvilket i sagens natur må være akut opstået sygdom, eller skader. Der ydes ingen videre behandling, ej heller normal lægehjælp.
Den omtalte BBC artikel er værd at læse i flere detaljer. En enkelt oversigt over hvordan sundhedsvæsenet er opbygget, kan der udledes mange spørgsmål fra, bl.a.:
– Hvad er de menneskelige og økonomiske konsekvenser for borgere uden dækning?
– Hvad er de mulige samfundsmæssige / politiske konsekvenser af stigende udgifter til sundhedsvæsenet?
– Hvordan fungerer samspillet mellem det føderale og delstaterne inden for sundhedsområdet?
Denne artikel tager udgangspunkt i situationen omkring det amerikanske sundhedsvæsen i 2010, altså før ‘Obama-care’ kom til verdenen.