Modtager af bosnisk pris

Modtager af bosnisk pris 626 362 Anders Stubkjær.com

Søndag d. 1. marts 2020 fejrede Sønderjysk-Bosnisk Forening Bosniens nationaldag ved et arrangement på Multikulturhuset i Sønderborg. Den bosniske instruktør, Ines Tanovic, deltog. Vi så hendes seneste spillefilm, ’The Son’, der er blevet Oscar-nomineret.

Meget i Bosnien er fokuseret på fortiden. Filmen er interessant, fordi den skildrer en families liv og udfordringer i nutidens Sarajevo. Ifølge instruktøren, bliver filmen tilgængelig på HBO i 2020. Meho Selman (t.v. på billedet) er bosnisk-dansk, bosiddende i Odense. Han fik en pris for hans store frivillige arbejde for den bosniske befolkningsgruppe i Danmark. 

Jeg selv fik en pris af foreningen for at være ’brobygger’ mellem Bosnien og Danmark. Det var jeg meget beæret over og taknemmelig for.

Min interesse for Bosnien udspringer af de studieture for elever på Sønderborg Statsskole, som Mikkel Strandbygaard Bencke og jeg begyndte i fællesskab i 2017. Vi tog elever til Sarajevo og Srebrenica. I dag skriver Meho og jeg artikler om Bosnien til danske medier.