For en gangs skyld har jeg skrevet en næsten optimistisk analyse af den politiske situation i Bosnien. Afsæt er et interview med Jasmin Mujanović om hans bog, ’The Bosniaks – Nationhood After Genocide’.
Jasmin Mujanović er en internationalt kendt Balkan-forsker. Jeg har fulgt ham tæt i nogle år. Han har netop udgivet bogen ’The Bosniaks – Nationhood After Genocide’. Jeg fik mulighed for at interviewe ham i slutningen af januar 2024. Emnet var hans hans bog og situationen i Bosnien lige nu.
Fra kronisk krise til demokrati
Det optimistiske budskab i bogen er, at der er håb for Bosnien. Landet kan faktisk godt vride sig ud af dets kroniske politiske krisetilstand. Mange ser ellers krise som den nye normaltilstand for landet. Et repræsentativt udsnit af befolkningen skal indkaldes til et konvent. Formålet skal alene være at lave en ny forfatning for et demokratisk Bosnien-Hercegovina.
Ideen om et forfatningskonvent vil selvfølgelig koste penge. Som Mujanović tørt bemærker i løbet af interviewet, så vil det trods alt være billigere at håndtere et forfatningskonvent, end en væbnet konflikt, hvilket kunne blive alternativet.
Kritikerne er klar
Kritikere vil uden tvivl også stå i kø – både i Bosnien, men også udenfor. Sagen er, at hvis Bosnien skal gøre sig nogen forhåbning om at komme ind i den forjættede europæiske klub, så skal der politiske reformer på bordet. Det vil alt andet lige være lettere at komme i gang nu, end at vente 15 – 20 år med at gå til biddet.
Artiklen hedder ’En optimistisk version for et demokratisk Bosnien’ og er udgivet. Det er, som antydet, både en refleksion over bogen budskaber og en samtale med Mujanović om situationen lige nu i Bosnien.