Er der pyramider i Bosnien? Nægter verden at anerkende et af største arkæologiske fund nogensinde? Eller er det fup og svindel? Nok mest det sidste.
Det er sjældent, at der kommer bøger på dansk, der handler om Bosnien. Rie Jespersen har skrevet om fænomenet i bogen ’De Bosniske Pyramider’. Nordvest for Sarajevo i nærheden af byen Visoko findes der hvad nogle kalder pyramider. En bosnisk-amerikansk forretningsmand, Semir Osmanagić, opdagede dem i 2005. Siden har han organiseret udgravninger. Han har også profileret sig som noget i stil med en lokal ’Indiana Jones’.
En ny type beton
Det væsentligste fund er, ifølge Jespersen, tilsyneladende en type af beton, som er af ældre dato, end den vi kender i dag. En anden dimension er projektets tilknytning til et New Age-miljø.
Der er også fundet tunneller, som forbinder pyramiderne. Ifølge forfatteren er der i dem observeret ”…et sundt elektromagnetisk felt, en sund ultralyd på 28 kHz, høj koncentration af negative ioner, ingen kosmisk baggrundsstråling…”.
Et videnskabeligt dødsstød
Uanset hvad man kan mene om pyramide-historien og tunnellernes felter, så fik pyramide-projektet sit videnskabelige dødsstød tilbage i 2006.
Syv internationalt anerkendte arkæologer fra European Association of Archaeologists skar det ud i pap, at de tog kraftigt afstand fra projektet og anså det for at være regulær svindel:
Klippeformationerne var naturlige og ikke menneskeskabte. Der findes tilsvarende formationer i bl.a. Rusland. Andre videnskabsfolk af tilsvarende kaliber fulgte snart efter trop.
Det kan undre, at dette ikke er en diskussion, der bliver brugt energi på i bogen.
Kulturhistorie i risikozonen
Visoko var Bosniens hovedstad i middelalderen. I de bjerge, hvor der bliver gravet efter ”pyramider” findes rester af et kongeslot og andet fra samme periode.
Flere vurderer, at stedet er af stor kulturhistorisk værdi for Bosnien og har udtrykt bekymring om hvorvidt de udgravninger, der finder sted i området, vil ødelægge den kulturhistoriske arv.
Pyramider som en nationalistisk joker
Hvis man skal nævne noget positivt i forbindelse med ”pyramiderne”, så er det, at stedet tilsyneladende tiltrækker flere tusinde turister om året. Det spytter i den slunkne økonomi.
Meget lidt i Bosnien er ukompliceret. Alt tyder desværre også på, at ‘pyramiderne’ i dag bliver udnyttet af nationalistiske partier, der ser en interesse i at holde fast i en historie om, at området leverer en glorværdig historie. Kritikere bliver udsat for chikane, mm.
Hvad end man mener om de påståede pyramider, eller hvad det nu er, så ser det ikke ud til at pyramide-butikken bliver lukket foreløbigt.
Man kan håbe, at materiale af væsentlig historisk værdi i området ikke bliver ødelagt.
Rie Jespersens bog er velskrevet, men mangler i høj grad at tage et kritisk blik på den videnskabelige del af pyramide-debatten.
Samtidigt ignorerer hun den kulturhistoriske dimension af aktiviteterne, hvilket måske også er lidt ærgerligt.