Bosniens Høje Repræsentant, Christian Schmidt, skaber usikkerhed om hans holdning til Srebrenica-folkedrabet. Det har fået mange til at fare i flint.
Flere aktører på Balkan fører en diskurs, hvor nogle direkte benægter, at der fandt et folkedrab sted. Andre sætter på mere subtile måder spørgsmålstegn ved folkedrabets hændelser. Ved Budapest Balkan konferencen 2023 d. 10. marts udtalte Bosniens Høje Repræsentant, at der fandt en ”genocide-style situation” sted i Srebrenica. På dansk ville man lidt omformuleret sige, at der fandt ’noget i stil’ med et folkedrab sted i Srebrenica. Af en eller anden grund er Schmidt endt med at føre sig selv ind i den førnævnte diskurs. Det er både dumt, men også destruktivt.
Folkedrab kræver retorisk følsomhed
Der er ekstremt mange følelser og forskellige udlægninger af historien forbundet med et folkedrab. Derfor kræver det en udtalt opmærksomhed fra offentlige personer, om hvordan de kommunikerer. Mange er faret i flint over udtalelsen i Budapest. I kølvandet på kritikken har den Høje Repræsentant forsøgt at lukke sagen. Hans kontor har udsendt en pressemeddelelse. I den blev det understreget, at han anerkendte folkedrabet og tog afstand fra tolkninger af hans udtalelse i Budapest.
Christian Schmidts troværdighed som varetager af den Høje Repræsentants embede har fået et skud for boven. Og det er ikke første gang. I oktober 2022 omlagde Schmidt den bosniske valglov. Det er muligt, fordi embedet giver beføjelser til bl.a. at introducere love og afskedige folkevalgte politikere. Schmidt blev voldsomt kritiseret for initiativet.
For det første blev loven introduceret umiddelbart efter valgstederne lukkede. Det bidrog til en unødig mistro til den demokratiske proces. For det andet blev loven, og dermed Schmidt, kritiseret for, at initiativet i særlig grad vil komme til at gavne de politiske interesser knyttet til den bosnisk kroatiske del af befolkningen. I forlængelse af dette, beskyldes Christian Schmidt for at være for forstående for den politiske ledelse af den bosnisk serbiske del af Bosnien.
Magter Christian Schmidt opgaven?
Uanset hvordan man udlægger det, så er OHR’s Budapest-udtalelse et semantisk fejlskud af de store. Alligevel er det svært at vurdere, hvor bevidst ordvalget har været. Umiddelbart er udtalelsen et signal om en begrænset sproglig og diplomatisk kompetence, hvilket er slemt nok i sig selv. Man kunne spørge sig selv om Christian Schmidt ikke helt magter opgaven som Høje Repræsentant i Bosnien. Hvis offentligheden oplever en gentagelse af udtalelser fra Christian Schmidt, der kaster så meget som en antydning af tvivl over folkedrabet i Srebrenica, så vil situationen være mere alvorlig.
Sagen gavner på ingen måde OHR-embedets position, eller den bosniske tiltro til de stater og aktører, som OHR repræsenterer. Bosnien er plaget af vedvarende trusler om løsrivelse fra bosnisk serbisk side, EU-staters indblanding i indre bosniske anliggende og konstante russiske forsøg på at undergrave stabiliteten. Derfor er den Høje Repræsentants embede, trods den nuværende indehavers tur i det diplomatiske spinatbed, stadig vigtig.
(Udgivet første gang som artikel d. 23. marts 2023 i net-mediet pov.international)