Forældreansvarsloven formår ikke at beskytte børn i forbindelse med konfliktfyldte skilsmisser. Det er forkert at bruge begrebet ligestilling i diskussionen om skilsmissebørnene. Ligestilling drejer debatten hen mod forældres rettigheder og væk fra fokus på hvad der er bedst for barnet.
Det er de centrale punkter i artiklen ’Børnenes trivsel har intet med ligestilling at gøre’, hvor psykolog og forfatter Helene Flendt bliver interviewet. Når forældre søger en udtalt grad af ligestilling, altså rettigheder, handler det om forældrenes ret, mere end hvad der egentlig vil være godt for barnet.
I artiklen repeterer Flendt, at et enigt Folketing vedtog loven, at Foreningen Far glædede sig og at Dansk Kvindesamfund var skeptiske overfor loven.
Der er ikke så meget nyt i artiklen. Det vigtigste er vel at notere, at der er endnu en stemme, der udtaler sin bekymring og skepsis over Forældreansvarsloven.
For mig var det nye i artiklen, at Red Barnet faktisk også har udtalt sig imod loven. Argumentet er, at man ikke, og slet ikke via lovgivning, kan tvinge forældre til at arbejde sammen.
Det burde jo være indlysende.
Det tragiske er, at Forældreansvarsloven åbner for et utal af konflikter mellem forældre. Mange af disse konflikter kan ultimativt kun afgøres i en retssal.
Det er særdeles krævende og opslidende for alle parter, som er involveret i disse retssager, forældre såvel som børn. Flere har måske stiftet familie igen, og de sammenbragte familier kan i høj grad også risikere at blive presset af disse tragiske sager.
Hvad skal der mon til, for at Folketinget lytter til kritikken af loven?