Istanbul by David Denzel

Kampen om Tyrkiets præsidentpost

Kampen om Tyrkiets præsidentpost 640 365 Anders Stubkjær.com

Der er dømt uafgjort i første halvleg i kampen om Tyrkiets præsidentpost 2023.

Ingen kandidater er nået over den krævede vælgertilslutning på 50%. Erdogans absolutte magtmonopol over Tyrkiet er udfordret, men Kilicdaroglu har ikke klaret sig så godt som forventet. Resultatet sår tvivl om, hvorvidt han har tilstrækkelig politisk muskel til at trække stikkene hjem i en anden valgrunde.

De tyrkiske vælgere har hverken givet præsident Recep Tayyip Erdogan eller oppositionslederen Kemal Kilicdaroglu mere end de påkrævede 50 % af stemmerne. Med tæt på hhv. 50 % og 45 % stemmer til hver betyder det, at det bliver disse to kandidater, der går videre til en anden runde af præsidentvalget, der vil finde sted den 28. maj.

Erdogan er kun lidt udfordret

En konklusion på det nuværende resultat må være, at valget kun til en vis grad viser, at Erdogans monopol på magten i Tyrkiet er udfordret. På trods af den intense kritik af den elendige håndtering af jordskælvene, kritikken af den næsten totale kontrol over mediebilledet, nedskaleringen af demokratiet, den galoperende inflation samt et helbred, der har skabt usikkerhed om hans fremtid, har Erdogan alligevel været i stand til at snyde meningsmålingerne og forhindre Kemal Kilicdaroglu i at vinde i første runde.

En anden konklusion må være, at Tyrkiet fremstår som et land og en befolkning, der er relativt skarpt opdelt i en konservativ lejr og en lejr, der er svær at give én klar definition på. Det kan også være, at dette er et varsel om, at oppositionslederen Kemal Kilicdaroglu måske ikke har tilstrækkelig med politisk muskel til at samle oppositionens vælgere og trække det sidste stik hjem i forhold til den afgørende runde af præsidentvalget.

Religionens rolle

Religion fremstår som en faktor, der kan bidrage til en forklaring på, hvordan valget har udviklet sig. I Le Monde pointerer forsker Elise Massicard, at Kemal Kilicdaroglu brød et tabu ved at stå frem som alavi og argumentere for en større grad af lighed og tolerance, bl.a. over for kurdere. Alavierne kan beskrives som en sekt eller et mindretal inden for islam, hvis popularitet er begrænset. Det er ikke utænkeligt, at dette træk, trods den enorme popularitet af videoen, hvori han sagde det, faktisk er endt med at blive en svaghed for Kemal Kilicdaroglus kampagne.

Set i lyset af dette er det værd at pege på, at Erdogan har været ude med riven og beskylde Kilicdaroglu for ikke at være en rigtig muslim. Istanbuls ikoniske Hagia Sofia er for få år siden blevet konverteret fra at være museum til igen at blive moske. Forandringen er et klart signal om de islamiske vinde, der blæser over Tyrkiet og Erdogans bevidste arbejde på også at underminere de sekulære kræfter i landet – og cementere rollen som en ny post-Atatürk landsfader. Ved valgkampens afslutning deltog Erdogan i bønnen i netop Hagia Sofia, hvor han i øvrigt reciterede Koranen.

Pointen er, at det var en nærmest perfekt iscenesættelse af Erdogan som et billede på den eneste sande muslim. Med en næsten total kontrol af mediebilledet var det let at få billederne ud i alle afkroge af landet. Måske blev dette det politiske coup de grace i forhold til Kemal Kilicdaroglu som politisk modstander.

Den kurdiske relation

Den tyrkisk-amerikanske forsker Soner Cagaptay skrev kort efter valget en ’post-mortem’-analyse på Twitter. Han konstaterede, at Kilicdaroglu, som forventet, klarede sig godt i større byer, men ikke i det centrale Tyrkiet. Ifølge Cagaptay er det tilsyneladende kommet som en overraskelse, at vælgerdeltagelsen i Tyrkiet var på knap 90 %, men kun omkring 80 % i de provinser med kurdisk flertal, der alt andet lige forventedes at støtte ham.

Beskyldninger mod Kilicdaroglu om at PKK (Kurdistans Arbejderparti) støtter ham, har bidt sig fast i mediebilledet. Dette har uden tvivl skadet Kilicdaroglu på grund af det ekstremt følsomme emne i Tyrkiet, som relationen til kurderne er. Cagaptay stiller også spørgsmålet, om Kilicdaroglus alavi-baggrund har afholdt mere ortodokse vælgere fra at stemme på ham.

Den politiske joker

En joker i den kommende valgrunde kan blive Sinan Ogan. Han var også præsidentkandidat og opnåede 5,17 % af stemmerne. Han beskrives som nationalist med ekstremt kritiske holdninger til syriske flygtninges tilstedeværelse i Tyrkiet. Han repræsenterer ATA-alliancen, som blev oprettet i marts 2023 og består af fem politiske partier.

Hvis Ogan i løbet af de næste fjorten dage opfordrer sine vælgere til at bakke op om enten Recep Tayyip Erdogan eller Kemal Kilicdaroglu, kan det være den afgørende faktor, der får skubbet den heldige kandidat definitivt over 50 % grænsen – og dermed åbner dørene til præsidentpaladset i Ankara.

(Udgivet første gang på net-mediet pov.international d. 18. maj 2023 med titlen ‘Kampen om Tyrkiets præsidentpost er fløjtet af til kort pause’)

Jeg har her på hjemmesiden også en reportage – Tyrkiets næste jordskælv – fra en rejse til Istanbul i april.