Monocle: København nr. 2 på ”Top Liveable Cities Index – 2010”

Monocle: København nr. 2 på ”Top Liveable Cities Index – 2010” 300 49 Anders Stubkjær.com

Det britiske magasin Monocle har i deres ”The Liveable Cities Index – 2010” (issue 35, volume 04, JULY / AUGUST 2010, p. 032) placeret København på en anden plads, kun overgået af München.

De skriver blandt andet:

”…Copenhagen’s community focused architecture coupled with the Danes’ civic commitment to looking after one another and their unyielding bicycle-obsession are all reasons why this city always ranks so high…”

Det skader heller ikke at der er et væld af Michelin-stjerne restauranter og Noma. Et af hovedargumenterne for at holde på København er, at der er et skarpt fokus på at omdanne København til ”eco-capital of the world”.

Som magasinet antyder, er udvælgelsen ikke afsindig objektiv, men det er ganske sjovt at læse hvordan de ser på de forskellige byer på listen, der bl.a. inkluderer Honolulu, Sydney, Barcelona og Oslo.

Her i sommervarmen tør jeg godt anbefale magasinet til f.eks. strandlæsning. Det er en spændende sammensætning af globale samfundsforhold, business, kultur, musik og design, der bliver behandlet – og Danmark bliver, som antydet, også berørt fra tid til anden.

Monocle er ikke billigt, men ved særlige lejligheder fornøjelsen værd.

Jeg lytter til deres Monocle Weekly, som jeg får en gang om ugen som podcast via I-Tunes. Jeg synes nogle gange det kan være svært at finde interessante (og lidt underholdende) podcasts, men her er en af dem.

Det er chefredaktøren med diverse gæster, der diskuterer nogle af magasinets temaer og giver flere baggrundshistorier. Dette abonnement er til gengæld ganske gratis!

Hvilke podcasts abonnerer du på inden for emnerne global affairs, business, culture, design?

God sommer. Er tilbage i slutningen af august 2010.