Kosovo og Bosnien

Nye foredrag: Kosovo og Bosnien

Nye foredrag: Kosovo og Bosnien 640 366 Anders Stubkjær.com

Jeg har kastet mig ud i at holde foredrag igen. I vinterhalvåret har jeg holdt to forskellige; et om Kosovo og et om Bosnien. Temaet for de to var ’Ballade på Balkan’.

Grunden til at jeg igen kastede mig ud i at holde foredrag er, at der på Sønderborg Statsskole, hvor jeg arbejder, er en tradition for at lave et “Frokostuniversitet”. Ideen er, at lærere og elever i en frokostpause fra tid til den laver en skarp 25 minutters formidling af et emne, der interesserer dem.

Så kan folk komme og lytte med, hvis de har lyst. Og det ville jeg gerne være med til.

Kosovo i dag

Foredraget om Kosovo tager afsæt i min rejse til landet i efteråret 2023.

Det er inddelt i tre dele. I den første del opridser jeg Kosovos nyere politiske historie. I den anden del gennemgår jeg kort relationerne til Serbien og løsrivelseskampen, der mundede ud i Kosovos selvstændighed i 2008. Til slut indkredser jeg nogle af de udfordringer, som landet står overfor i dag.

Bosnien i dag

I foredraget om Bosnien opridser jeg først Bosniens politiske historie. I anden del opsummerer jeg hovedtrækkene i den krig, der fandt sted i mellem 1992 og 1995, da Jugoslavien gik i opløsning. Dayton-aftalen bliver også vendt. Til slut diskuterer jeg også her nogle af de mest aktuelle politiske udfordringer, landet står overfor lige nu.

Jeg har været i Bosnien flere gange og skriver jævnligt artikler om landet, som også kan læses her på siden.

Foredragenes længde kan tilpasses afhængigt af publikum. Du er velkommen til at kontakte mig direkte, hvis en af dem har interesse.