Søndag d. 14. november 2021 kl. 15.00 har du chancen for at se den bosniske spillefilm ’Quo Vadis, Aida?’ i Sønderborgs Kinorama.
Det er den eneste officielle visning i Sønderjylland i år.
Jyllandsposten beskrev ”Quo vadis, Aida?” som “et mesterværk om en af historiens største krigsforbrydelser” – folkedrabet, der fandt sted i den østbosniske by, Srebrenica i sommeren 1995.
”Det er en spillefilm om en kvindes kamp for at beskytte sin familie mens folkedrabet udspiller sig.”
Filmens hovedperson, Aida, arbejder i juli 1995 som oversætter for FN, der har base ved byen Srebrenica i det østlige Bosnien. Da bosniske serbere angriber byen, flygter Aida sammen med tusinder af borgere fra byen og flygtninge fra området hen til FN-basen i håb om at finde sikkerhed.
Som tolk deltager hun i forhandlingerne mellem FN og de bosniske serbere. På den måde finder hun ud af hvad der er ved at ske. Bliver det overlevelse, eller udslettelse for hende selv og hendes folk?
’Quo Vadis, Aida?’ blev i 2021 nomineret til en Oscar i kategorien bedste internationale film. Thomas Vinterbergs ’Druk’ vandt prisen.
Oplæg og diskussion
Inden filmen giver jeg selv en 15 minutters introduktion til Bosnien og til konfliktens historie.
Efter filmens afslutning vil jeg sammen Meho Selman runde af med kort at diskutere, hvordan folkedrabet stadig påvirker den politiske situationen i Bosnien i dag.
Som gymnasielærer i samfundsfag har jeg indtil nu været i Srebrenica tre gange med gymnasieelever fra Sønderborg Statsskole. Sammen med bosnisk-danske Meho Selman har jeg skrevet flere artikler om Bosnien og Srebrenica til danske medier. Dem kan du læse her på hjemmesiden.
Link til køb af billet
Billetter kan købes direkte fra biografens hjemmeside til normal pris: https://www.kinorama.dk/dagens-program/alle-programlagte-film/.
Tak
Der skal lyde en stor tak til ledelsen af Kinorama for at de vil sørge for, at filmen bliver vist i Sønderborg.