Hvorfor undervises vores børn ikke i langt højere grad i de politiske, økonomiske og kulturelle forhold, der handler om Rigsfællesskabet og Arktis?
Indfører man krav om, at folkeskole- og gymnasieelever skal have undervisning i Rigsfællesskabet og Arktis, vil det styrke danskernes viden om og forståelse for hele det danske kongerige.
Rigsfællesskabet og den arktiske region har i de senere år fået betydeligt mere politisk bevågenhed. Denne bevågenhed har dog endnu ikke bundfældet sig i undervisningsverdenen.
I dag kan unge i teorien gå gennem folkeskolens og gymnasietidens samfundsfag uden på noget tidspunkt at blive klogere på Danmarks aktuelle relationer til den arktiske region, herunder Rigsfællesskabet.
Fraværet af et direkte krav om undervisning i fx Rigsfællesskabet må på sin vis ses som en markør for interessen for Rigsfællesskabet og den arktiske region.
Interessen går på grund
Flere danskeres interesse for Rigsfællesskabet og den arktiske region strækker sig ofte til lidt nord for Skagen. Manges viden om emnet grundstøder omtrent samme sted.
For at vende denne udvikling bør vi begynde med, at unge i langt højere grad stifter et langt grundigere bekendtskab med aktuelle politiske, økonomiske og sociologiske forhold inden for Rigsfællesskabet, først i grundskolen og dernæst i gymnasiet.
For få år siden var det, som om situationen var ved at vende. Rigsfællesskabet og den arktiske region høstede en stigende grad af bevågenhed i danske medier. Ruslands invasion af Ukraine maste dog den arktiske region et godt stykke ned på dagsordenen igen.
I dag dukker Rigsfællesskabet og Arktis kun op kortvarigt i mediernes overskrifter.
Senest var tronskiftet en grund til at gentage den kongelige families nære bånd til Færøerne og Grønland. Aki-Matilda Høegh-Dams noget hårdhændede introduktion af det grønlandske sprog på Folketingets talerstol i 2023 kaprede også overskrifter.
Hvorfor er undervisning om Rigsfællesskabet ikke et krav?
Ét bud på en forklaring på den noget indifferente holdning til den aktuelle udvikling i de nordligste dele af kongeriget kunne netop være, at der i hvert fald i samfundsfag ikke eksisterer nogen umiddelbar tradition eller noget direkte krav om, at der skal undervises i emnet.
Hverken Rigsfællesskabet, Grønland, Færøerne eller Arktis er nævnt i de love, der opridser, hvad der skal undervises i. Der findes forslag og anbefalinger, der åbner for, at man kan kaste sig over emnet, men ingen egentlige krav.
I samfundsfaglige undervisningsbøger bruges vendingen “i Danmark” ofte. Hvis man kaster et blik over de senere års gymnasiale undervisningsbøger, så er det tydeligt, at vendingen inkluderer forholdene i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm, men ikke videre.
Et styrket krav om at undervise i Rigsfællesskabet og Arktis burde løfte niveauet af unges generelle viden om emnet. Ideelt set burde det med tiden også give et langt stærkere afsæt for at danne sig en holdning til – og muligvis ligefrem lyst til – at engagere sig mere i Danmarks aktuelle relationer til Rigsfællesskabet og den arktiske region.
Politisk prioritering
I sin åbningstale i oktober 2023 lagde statsministeren op til en beskæring af de enorme mængder af læringsmål, der findes i særligt folkeskolen. Derfor er det selvfølgelig en smule optimistisk at komme med et forslag om, at der skal tilføjes flere krav til undervisning.
Alligevel må det være muligt at sætte ord på enkelte overordnede undervisningsmål for både folkeskole og gymnasium, der på sigt ville kunne bidrage til en større forståelse for Rigsfællesskabet og den arktiske region. Diskussionen om, hvad der så skal stryges fra den nuværende undervisnings-to-do-liste, må vi tage i næste runde.
(Kommentaren er først udgivet på pov.international 7. februar 2024)