Pågribelsen af den serbiske oppositionspolitiker Nikola Sandulovic er næppe sket uden præsident Aleksandar Vučićs vidende.
Det er bekymrende for den demokratiske udvikling. I løbet af fredag d. 5. januar 2024 begyndte der at cirkulere billeder på det sociale medie X af en mand, der bliver løftet fra en rullestol og over på en båre. Manden er ikke død, men tilsyneladende stort set paralyseret.
Magasinet Foreign Policy og flere andre har efterfølgende bekræftet, at personen er den serbiske oppositionspolitiker, leder af Det Republikanske Parti og tidligere præsidentkandidat, Nikola Sandulovic.
Freedom House konkluderer i sin 2023-undersøgelse, at den serbiske præsident Aleksandar Vučićs regerende SNS-parti, som på dansk ville hedde noget i stil med det Serbiske Progressive Parti, fortsat undergraver politiske rettigheder og presser den uafhængige presse og ikke mindst politiske modstandere.
Det er derfor svært at forestille sig, at en pågribelse og åbenbar mishandling af en ledende oppositionspolitiker er sket uden en eller anden form for grønt lys fra præsident Aleksandar Vučić.
Straffes for besøg i Kosovo
Nikola Sandulovics synd ser ud til at være, at han har besøgt Kosovo og lagt en krans ved Adem Jasharis grav i Prekaz, der ligger en times kørsel nordvest for Pristina, Kosovos hovedstad. I Prekaz undskyldte Sandulovic utroligt nok for serbiske forbrydelser mod Kosovo, der fandt sted under krigen mellem Serbien og Kosovo i 1998-1999.
På det tidspunkt var Serbien ledet af Slobodan Milosevic, og Kosovo havde status som en provins i Serbien med udvidet selvstyre. Kosovos uafhængighedsbevægelse fik vind i sejlene i 1990’erne. En væsentlig forklaring var Milosevic-styrets stigende undertrykkelse af den albanske befolkning.
Det bliver i dag sjældent bemærket, men informationsministeren i Milosevics regering i slutningen af 1990’erne var den nuværende serbiske præsident, Aleksandar Vučić.
Da serbiske styrker intensiverede deres angreb og den etniske udrensning af albanere i Kosovo, førte det til, at Nato bombarderede både serbiske stillinger i Kosovo og selve Serbien i 70 dage. Det resulterede i en fredsaftale. Kosovo erklærede sig uafhængigt i 2008, men er aldrig blevet anerkendt som selvstændig nation af Serbien. Der bliver fx ikke talt om ‘grænsen’ mellem Serbien og Kosovo, men man hører ofte serbiske politikere bruge udtrykket ‘den administrative linje’. På samme måde omtales Kosovo ofte som en provins – underforstået af Serbien.
Adem Jasharis rolle for Kosovo
Adem Jashari spiller en central rolle i Kosovos nyere historie. Han ses som en helteskikkelse på grund af sin centrale rolle i netop Kosovos uafhængighedskamp. For eksempel bærer lufthavnen i Pristina hans navn, og hans kontrafej ses flere steder i Pristinas bybillede. Jashari var medstifter og leder af Kosovos Befrielseshær (KLA).
Jashari blev sammen med i alt 57 familiemedlemmer og naboer dræbt, da serbiske styrker angreb hans bolig i Prekaz i 1998. Boligen minder lidt om en tolænget gård i to etager. Når man kommer til stedet, kan man selv gå rundt og se det absurd sønderskudte hus, der stadig står stort set urørt.
Dette er uden tvivl for at understrege både Jasharis martyrium som frihedskæmper, men også som en påmindelse om de serbiske handlinger.
På den anden side af gaden ligger alle de dræbte, inklusive Jashari, begravet. Det er en smuk gravplads af nyere dato. Jashari samt to af hans brødres grave bliver bevogtet af Kosovos politi, hvilket i realiteten er Kosovos militær. Der hviler en højtidelig, men også alvorlig stemning over stedet.
Det var altså her på dette sted, der for Kosovos befolkning ses som noget nær et helligsted, at den serbiske oppositionspolitiker gav sin undskyldning.
Serbien – et hybridregime
At besøget overhovedet fandt sted, må ses som et positivt signal om, at der faktisk er politiske aktører i Serbien, der ser ud til at være interesserede i at få etableret normale relationer mellem Serbien og Kosovo. Nikola Sandulovic havde i hvert fald mod nok til at opsøge stedet og tale ind i et af de mest følsomme emner i Kosovos historie. Men den personlige pris ser ud til at kunne blive kolossal for Sandulovic.
Det er bekymrende at læse, at den tidligere leder af Serbiens Sikkerheds- og Informationsagentur, som ofte omtales som det hemmelige politi, Aleksandar Vulin, efterfølgende har udtalt til magasinet KOHA, at han stod bag ordren om, at Sandulovic skulle arresteres.
Han udtalte ved samme lejlighed, at “… hvis Sandulovic havde placeret en blomst på Hitlers grav, ville Mossad have slået ham ihjel. Hvis han havde placeret en buket på Osama Bin Ladens grav, havde CIA taget ham …”.
Ifølge Vulin skulle Sandulovic således anholdes, fordi han ærede en person, der havde slået serbere ihjel. Nogle mener, at Vulin som tidligere nær medarbejder af Aleksandar Vučić positionerer sig som ansvarlig for på denne måde at tage skraldet for præsidenten.
Der kommer gradvist flere nyheder frem om hændelsen. Umiddelbart er noget af det mest forbløffende, at Glauk Konjufca, formand for Kosovos parlament, offentligt antyder, at Milan Radojčić er blevet genkendt som en af de mænd, der øvede vold mod Sandulovic. Radojčić er tidligere vicepræsident for Lista Srpska i det nordlige Kosovo.
Han har tilstået at stå bag den gruppe af bevæbnede mænd, der i september angreb mandskab fra Kosovo Politi i det nordlige Kosovo. At han i dag befinder sig i Serbien, har tydeligt fremgået af medierapporter.
Hvis det rent faktisk passer, at han var involveret i volden mod Sandulovic, så vil det være svært at tro andet, end at Beograd-styret har givet grønt lys for at afskrække andre politiske aktører yderligere fra at komme med positive ouverturer til Kosovo.
På vej nedad
Det er ikke nogen nyhed, at Serbiens demokrati har påbegyndt en rutsjetur ned ad de forskellige demokrati-indekser. Det er ikke en udvikling, der ser ud til at stoppe. Serbiens demokrati bliver af flere kategoriseret som ‘fejlbehæftet’ eller omtalt ikke som et demokrati, men derimod som et ‘hybridregime’.
Når det er sagt, så må det alligevel give stof til eftertanke både på Asiatisk Plads og i Bruxelles, at Serbien nu ser ud til at gå over til så voldsomme midler for at begrænse ytringsfriheden og slå ned på enhver antydning af forsøg på at forbedre relationerne til Kosovo.
I en kommentar i Balkan Insight konstaterer Alejandro Esteso Pérez syrligt, at Aleksandar Vučić og SNS-partiets valgsejr i de serbiske valg i december 2023 formodentlig kommer som noget nær en lettelse for EU.
Der er allerede alvorlige beskyldninger om valgsvindel i Serbien. Udviklingen vil derfor kunne give EU et påskud for at køre forhandlingerne om udvidelse ud på et sidespor indtil videre. Derudover, vurderer Pérez, vil Ungarns premierminister Viktor Orbán med stor sandsynlighed stikke en kæp i hjulet for enhver nævneværdig EU-kritik af Serbien.
I øvrigt har Serbien, ifølge EU’s hjemmeside, i perioden 2021-2023 modtaget 571 millioner euro i, hvad man betegner som ‘før-optagelses-assistance’.
Ved redaktionens slutning har EU ikke kommenteret på, hvad der er sket mod Nikola Sandulovic.
(Artiklen er oprindeligt udgivet af pov.international 11. januar 2024. Billedet, som jeg selv er på, er taget ved Adem Jasharis sønderskudte hus.)