Skønlitteratur om og fra Bosnien-Herzegovina

Skønlitteratur om og fra Bosnien-Herzegovina 640 365 Anders Stubkjær.com

Bosnien-Herzegovina er mere end alvorlige artikler i pressen. Her får du serveret en let introduktion til tre skønlitterære værker om og fra Bosnien og Sarajevo: En tegneserie, en roman og en digtsamling.

’Fax fra Sarajevo – en fortælling om overlevelse’

Joe Kuberts tegneserie, ’Fax fra Sarajevo – en fortælling om overlevelse’, er historien om Ervin Rustemagic. Den handler om hans kamp for overlevelse og flugt med familien fra den krigshærgede by, Sarajevo. Historien skildrer den menneskelige desperation over de serbiske styrkers årelange belejring, bombardementer og skyderier mod civilbefolkningen. Fortællingen viser også håbløsheden over ventetiden og desperationen, blandt andet over mangel på fødevarer og medicin til syge børn.

Forlaget skriver: 

”…Ervins eneste mulighed for at holde sig i kontakt med venner og forbindelser i udlandet er via en telefaxmaskine. Han indleder sit eget bombardement af omverdenen – i form af telefaxer – i håb om, at nogen kan hjælpe ham og hans kone og deres to børn ud af byen, som ingen bosniere har tilladelse til eller mulighed for at forlade. Trods ihærdige anstrengelser og livsfarlige flugtforsøg følger den ene skuffelse den anden, og håbet om nogen sinde at slippe ud af Sarajevo svinder stadig mere ind…”

Joe Kuberts billeder skaber et indtryk af den voldsomhed og rædsel, som byens beboer må være blevet trukket igennem i løbet af belejringen. Det er en trist, men også tankevækkende rejse man begiver sig ud på, når man læser om Ervins liv og de fax’er han sender til venner og bekendte i håbet om at overleve.

Det er dog også en inspirerende historie. Den handler om mod, udholdenhed og held. Den viser hvordan tilfældigheder – på godt og ondt – kan blive afgørende for ens liv. Ervin Rustemagic er ikke en fiktiv person. Han og hans familie overlever belejringen og slap ud. De bor i dag i Slovenien.

The Cellist of Sarajevo

’The Cellist of Sarajevo’ er en roman af canadieren Steven Galloway der, som ’Fax fra Sarajevo’, skildrer Sarajevos indbyggere liv og forsøg på at overleve under belejringen. Tre af hovedpersonerne gør særligt indtryk:

For det første er det en cellist, der sætter livet på spil for at mindes de omkomne efter et morterangreb. De døde står en tilfældig dag stod i kø for at købe brød i Sarajevo. Cellisten er baseret på bosnieren, Vedran Smailovićs, og hans liv under belejringen. I dag er bagerforretningen væk. Der er en ’Sarajevo Rose’ og en hvid plade på væggen med navnene på de omkomne.

For det andet er det en snigskytte, der ikke er serbisk, men arbejder for at forsvare byen og dens befolkning. Omdrejningspunktet er snigskyttens opgaver midt i krigens kaos og kugleregn og de tanker, som en så voldsom metier afføder.

For det tredje er det en mand, der skal gå gennem byen for at hente vand til sin familie i Sarajevos bryggeri. Under belejringen var strøm- og vandforsyningen enten yderst begrænset, eller fuldstændigt ødelagt. Bryggeriet er et solidt bygningsværk. Det er bygget oven på en vandkilde, der ligger så langt nede i jorden, at det serbiske artilleri ikke kan ødelægge den. At begive sig fra den ene ende af byen til bryggeriet er dødsensfarligt, men en nødvendighed på grund af vandet.

Besøger du i dag Sarajevos bryggeri, Sarajevska Privara (restauranten i forlængelse af bryggeriet) er det, som så meget andet i Bosnien, en fredelig oase. De serverer fremragende øl og god bosnisk mad. Det giver kuldegysninger at tænke på hvilken rolle stedet spillede under krigen. The Cellist er fiktion, men bogen virker som om den er skrevet med et stort ønske om at gengive det historiske så korrekt som muligt.

Ny Lyrik fra Bosnien-Herzegovina

På mit lokale bibliotek fandt jeg tilfældigvis ’Ny Lyrik fra Bosnien-Herzegovina’. Det er en antologi fra 2018 med nyere bosniske digte oversat til dansk og med en kort, men informativ gennemgang af de forskellige digteres livshistorie. Min oplevelse er, at et af de temaer, der går igen er smerten over fortidens traumer og vold. Det er også en lovprisning af landets skønhed, der dog ofte bliver fremført med antydningen af noget ironisk.

Krigens traumer kan både fastholdes og bearbejdes gennem skønlitteraturen. Det er det, som disse tre forskellige typer af værker kan og gør netop dette. Jeg håber, at jeg en dag falder over skønlitteratur, der peger fremad, eller i højere grad skildrer Bosnien i dag.

Det digt, der citeret på bagsiden af bogen er ’Bosnien’ af Goran Samardzic. Han ejer åbenbart boghandlen Buybook, der ligger på gaden Radiceva 4. Det er et sted mellem Marshall Tito gaden og Miljacka-floden, bagved BBI-centret. Det var tilfældigvis der, hvor jeg købte min kopi af bogen ’The Cellist of Sarajevo’ i marts i år. Ting hænger jo tit sammen.