Unges interesse for sociale medier begynder oftest som leg på nettet. Hvordan skaber undervisere bedst et ”rum”, hvor eleverne gennem sociale medier kan gå fra leg til læring?
Hvorfor har jeg aldrig hørt om Photo Story?
”Kørekort i sociale medier for gymnasiet” bør udvides til også at have en del 1, der fokuserer på folkeskolen.
Det er nogle af de spørgsmål og ideer, som jeg fik ud af at læse bogen ”Skole 2.0”, der er skrevet af Birgitte Holm Sørensen, Lone Audron og Karin Tweddell Levinsen.
Fra leg til læring
Børn og unges brug af sociale medier begynder i udpræget grad med leg. Der er en computer i mange hjem og den bliver ofte brugt til leg og spil på nettet, ofte samme med andre.
Online sproget i spil er engelsk og der skal samarbejdes med jævnaldrene om forskellige strategier til de spil, som ungerne er engageret i. Så længe de finder det sjov, bliver de ved, men hvis interesse, eller udfordringerne forsvinder, så søger de nye græsgange.
På s. 58 præsenterer forfatterne en liste over de kompetencer, som de unge får, når de spiller: ”…
– online kommunikation
– at etablere og bruge onlinenetværk
– at samarbejde online
– at forhandle online
– onlineledelse
– at anvende engelsk som online-hverdagssprog.
…disse kompetencer er centrale i et videnssamfundsperspektiv, og de er alene resultater af unges læring i fritiden”.
Det bliver pointeret, at det af forskellige årsager ikke er alle elever, der har disse kompetencer, og folkeskolen bør tage særlig hånd om de elever, der ikke har disse kompetencer. Ifølge forfatterne, så ville det optimale være, hvis alle elever havde disse kompetencer, når de skulle begynde på en ungdomsuddannelse (se s.59).
For mit eget vedkommende bidrog denne del af bogen til at repetere, at det bl.a. er den uformelle “legeverden” og som eleverne færdes i / har færdedes i, som lærere og underviser, skal forsøge at overføre til uddannelse.
Måske kan man sige, at det er den samme form for proces, der indeholder bl.a. kommunikation, forhandling og ledelse, som skal overføres fra leg til den læring, der foregår i skolerne.
Kort sagt: Hvordan skaber undervisere bedst et ”rum”, hvor eleverne gennem sociale medier kan gå fra leg til læring?
Kørekort i sociale medier – The Extended Version?
Jeg har bl.a. her på bloggen skrevet om min og Abelone Glahns ide om et Kørekort i sociale medier for gymnasieelever og –lærere. I relation til ovenstående, bør vores ide faktisk udvides til at indeholde en del 1 for folkeskolen og en del 2 for ungdomsuddannelser / gymnasiet.
Hjælp – 15 nye lærerroller!
De fleste undervisere er vant til en enkelt underviser-rolle: Person bag kateder fortæller de unge hvad der skal læres og hvordan det skal gøres. Alle ved, at dette billede af læreren hører fortiden til.
I bogen kommer der så en liste over de nye roller, som læreren kan udfylde. Der er ikke mindre end 15, bl.a. videnleder, oplægsholder, moderator, m.m. Læs selv mere på bl.a. s. 217.
Med et glimt i øjet kan man sige, at det er lige til at fremkalde alt mellem stress og forskellige grader af personlighedsspaltning, men det er også meget inspirerende at se hvordan man kan se på sin egen rolle som lærer ud fra det anderledes perspektiv.
Hvad er Photo Story?
Jeg må tilstå, at jeg i min delvise uvidenhed aldrig har hørt om Photo Story. Det ser interessant ud og som en redskab, der kan anvendes i gymnasiet også. Jeg har endnu ikke sat mig ind i programmet, men hermed er ideen videregivet.
Kort sagt om Skole 2.0
”Skole 2.0” er en spændende bog med kapitler som ’Skolen i vidensamfundet’, ’faglige læringsforløb og digitale medier’ og ’lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse’.
Den er med sine 248 sider en teksttung sag. Der er mange gode ideer, men fokus er folkeskolen og det kan man som gymnasielærer godt mærke. Der er et relativt stærkt teori-fokus, hvilket er reelt nok, og som antydet er bogen både velskrevet og inspirerende. Det er dog ikke noget quick fix med hurtige ideer til undervisningsforløb.
Jeg ville bestemt give meget for at få fingre i en tilsvarende bog, hvor fokus var gymnasieskolen!