Stecak: Fra Bosnien til Danmark – og retur

I 2018 rejser den dansk-bosniske befolkning en stecak i Sankt Jørgens Park i Odense.

Det er en tak til den danske befolkning for den ’beskyttelse og omsorg’, som de modtager, da de ankommer til Danmark efter deres flugt fra krigen i Bosnien i de tidlige 1990’ere. 

En stecak bliver ofte beskrevet som en mindesten. Oprindeligt er det en gravsten, der er udsmykket med både tekst og billeder. De ældste stecaks, i blandt andet Bosnien-Herzegovina, stammer fra middelalderen. Bosnien-Herzegovina har gennemlevet folkemord, krige og anden brutalitet i løbet af få år. Odenses stecak har flere formål: Som sagt, at takke, hvilket unægteligt er en smuk gestus, men også pointere overfor danskere og verdenen, at bosnisk kulturhistorie  rækker tilbage til mindst middelalderen, hvor de ældste stecaks er fra. 

Fra Odense til Sarajevo 

Bosnien-Herzegovinas parlament i Sarajevo ligger ud til den befærdede fire-spors vej, Zmaja od Bosne. Under krigen er vejen kendt som ’Sniper Alley’. Skråt overfor ligger det uskønne og grusomt gule hotel, Holiday Inn. På pladsen, der ligger mellem parlamentet og Zmaja od Bosne står der også en stecak. 

Det er samme type, dog mindre, som vi finder i Odense. Jeg har hørt, at der kun er to stecaks udenfor Bosnien; den ene er foran det australske parlament i Canberra, den anden i Odense. 

Som jeg ser det, har danskboende bosniere med en stecak formået at lave en synlig symbolsk forbindelse mellem Danmark og Bosnien. I Sankt Jørgens Park bærer stenen bl.a. udpluk af poesi fra både Danmark og Bosnien, tydeligvis for at signalere samhørighed mellem de to folk. 

Fra krig til spørgsmålet om flygtninge 

Som jeg har skrevet om andetsteds, så har jeg været i Sarajevo nogle gange på studietur med gymnasieklasser. På studieturene fokuserer vi på de politiske og økonomiske forhold i Bosnien-Herzegovina i dag og diskuterer hvilken retning landets udvikling ser ud til at tage. 

Taler vi om Bosnien, så fokuserer de fleste, forståeligt nok, på krigens rædsler. Vi glemmer dog ofte at der i kølvandet på krigen kommer denne større gruppe bosniere til Danmark. De ender med at blive en del af det danske samfund.  

Fra Bosnien til Danmark – integration er hot 

Som samfundsfagslærer giver det en ekstra dimension til en studietur, når vi (dvs. eleverne) ‘opdager’ at en konsekvens af krig er flygtningestrømme – og at nogle af de mennesker, der tager flugten, faktisk ender i Danmark. Flere kender bosniere, eller kender nogle, der gør. Så bliver problematikken meget mere nærværende.  

Integration er på mange måder et hot emne i Danmark. Set i lyset af dette er det oplagt at udfordre elever til at undersøge eksempelvis forløbet omkring integrationen af den bosniske gruppe i Danmark. Flere argumenterer for at integrationen af bosniere, set tyve år efter deres ankomst, er en succes. Så vil læreren jo spørge: Hvordan kan det så være? Hvem er den bosniske gruppe, der kom til Danmark? Er det muligt at finde grunde, der kan forklare hvordan danskernes modtagelse af den bosniske gruppe tilsyneladende har banet vej for en relativt positiv integration? Hvordan har bosnierne selv forholdt sig til integration?

Bosnisk Radio i Odense

I juni 2019 inviterer Meho Selman mig til at blive interviewet til Bosnisk Radio i Odense. Emnet er mine indtryk fra Bosnien, som jeg indtil videre har fra tre studieture med gymnasieklasser. Her hilser jeg på bl.a. Mensur Graca, der sammen med Meho, er en af initiativtagerne til stecak’en i Odense, og på Misrad Selman, der viser mig mindestenen. Det er turen til Odense, der er inspirationen til dette indlæg.