Angrebet på Kosovos politi i september 2023 får konflikten mellem Serbien og Kosovo til at fremstå som både langtrukken og nærmest uløselig.
EU og USA har, trods en nærmest aparte alliance med Serbien, endnu ikke været i stand til at lokke landet til at anerkende Kosovo. Rusland støtter enhver form for uro på Vestbalkan, der kan være med til at trække Europas fokus væk fra Ukraine og spænde ben for forhåbninger om fremtidig europæisk integration.
I det nordlige Kosovo angreb omkring 30 svært bevæbnede mænd Kosovos politi 24. september 2023. En politimand blev dræbt. Gerningsmændene barrikaderede sig derefter i et nærliggende kloster. Det blev ryddet af Kosovos politi få dage efter. Under rydningen blev tre af de formodede gerningsmænd dræbt.
På X/Twitter cirkulerer en video, der tilsyneladende dokumenterer, at Milan Radoicic, næstformanden for det Beograd-venlige serbiske parti i det nordlige Kosovo, Lista Srpska, sandsynligvis var en af gerningsmændene bag angrebet på Kosovos politi. Det er en opsigtsvækkende og for mange også overraskende udvikling.
Angriberne i Kosovo var, ifølge adskillige internationale medier, bevæbnet til tænderne med udstyr af yderst professionel kvalitet. Den eneste måde gerningsmændene kan have fået adgang til denne type af udstyr, ville have været gennem en statslig sponsor. De fleste formoder, at denne sponsor har serbisk oprindelse.
Et plagsomt alliance-projekt
Konflikten mellem Serbien og Kosovo er dyb og strækker sig over mange år. Fortalt meget kort, så var Kosovo tidligere en del af Serbien, men erklærede sig uafhængigt i 2008. Serbien anerkender ikke Kosovo. Omkring 5% af Kosovos befolkning er etniske serbere. Flere af dem føler sig tættere knyttet til Serbien end til Kosovo. I den nordlige del af Kosovo er der mindst 50.000 etniske serbere, der direkte nægter at anerkende Kosovo og regeringen i Pristina, Kosovos hovedstad.
Serbien insisterer på, at Kosovo skal tillade oprettelsen af en alliance mellem de Kosovo-kommuner, som bebos af et flertal af etniske serbere. Alliancen skal have vide politiske beføjelser og ideelt set give de etniske serbere en høj grad af autonomi. Serbien holder sig til dette punkt med afsæt i en international politisk aftale, der blev indgået mellem de to parter i 2013.
Flere frygter, at alliancen kan blive udnyttet som en trojansk hest for Beograd til at kile sig ind og fastholde sin politiske indflydelse i Kosovo. Kosovos Højesteret har rent erklæret ideen ulovlig i forhold til forfatningen. Argumentet er, at den vil udfordre Kosovos suverænitet.
Ingen gensidig forståelse
Hvis Kosovo ikke desto mindre vælger at efterkomme det serbiske krav om at oprette en ‘kommune-alliancen’, så skal det ses som en betydelig tillidsskabende foranstaltning i forhold til Serbien. I forhandlinger vil der være en form for forventning om, at hvis den ene part kommer den anden i møde, så bliver gestussen modsvaret.
I dette tilfælde ses kommune-alliancen af Kosovo som et så dybdegående tiltag, at det eneste passende modsvar fra serbisk side vil være fuld anerkendelse af Kosovo. Det har den serbiske præsident Aleksandar Vučić ved adskillige lejligheder gjort klart ikke kommer til at ske.
EU og USA har heller ikke på noget tidspunkt givet Kosovo garantier om anerkendelse, hvis kommune-alliancen implementeres. Det vil sige, at Kosovo risikerer at give en betydelig imødekommelse til Serbien uden at få noget igen. Der eksisterer således en fundamental uoverensstemmelse om den historiske fortælling om Kosovo:
- Serbien nægter at anerkende Kosovo og ser stadig landet som en ulovlig konstruktion og dermed en del af Serbien.
- Kosovos politiske ledelse, særligt premierminister Albin Kurti, holder klippefast på ideen om Kosovos identitet som et demokrati og en retsstat.
De skyttegravslignende holdninger er med til at højne risikoen for, at konflikten kan eskalere yderligere.
Serbien står midt i mellem
Det vil være at teste ens forestillingsevne at tro EU som international aktør kan forandre meget. EU har i årevis været facilitator for en ’normaliseringsdialog’ mellem Serbien og Kosovo. Hvis man skærer ind til benet, er der ikke er kommet noget nævneværdigt resultat ud af den indsats. I stedet har både EU’s og USA’s relation til Balkan udviklet sig til en nærmest aparte alliance med Serbien.
Særligt har Kosovos håndtering af valget i det nordlige Kosovo i sommeren 2023 udløst kritik fra både USA og EU. Ifølge Senior Policy Fellow ved European Council on Foreign Relations, Engjellushe Morina, valgte USA som konsekvens af dette, dels at aflyse en fælles militærøvelse, dels at trykke på pauseknappen, hvad angår arbejdet for at få Kosovo anerkendt internationalt. Den firkantede reaktion fra USA overraskede flere. Serbiens reaktion var at opmarchere tropper ved grænsen til Kosovo.
Serbiens rolle
På den anden side bliver der set mere og mere igennem fingre med Vučićs styre, der ikke scorer højt på f.eks. Freedom House’s Demokrati Index. Hensigten med strategien ser primært ud til at være, at imødekommenhed skulle give Serbien incitament til at trække sig ud af den russiske interessesfære.
Den serbiske præsident Aleksandar Vučićs retorik overfor Kosovo må umiddelbart også ses som en indikation af, at strategien ikke ser ud til at bære frugt. Vučić har f.eks. omtalt Kosovo-albanere som ’rotter’ og ’terrorister’ og beskyldt Kosovo for ’etnisk udrensning mod serbere’.
I The Guardian d. 29. september 2023 skriver Jasmin Mujanovic, at den serbiske regering erklærede sørgedag for de dræbte gerningsmænd. Medier tæt på regimet omtaler gerningsmændene, der blev skudt af Kosovos politi efter angrebet på klosteret, som ’martyrer’ for den serbiske sag.
Flere mener, at jo mere politisk udsat præsident Vučićs magtposition er i selve Serbien, desto mere bliver der skruet op for Kosovo-konflikten for at aflede opmærksomheden. BBC World skrev 30. september 2023, at større mængder serbiske tropper var i færd med at tage opstilling ved grænsen til Kosovo. Det er som om mønstret gentager sig.
Rusland på sidelinjen
I rapporten ‘Little Substance, considerable impact – Russian influence in Serbia, Bosnia and Hercegovina, and Montenegro’ fra 2023 konkluderer den hollandske tænketank, Clingendael, at et af Ruslands strategiske mål på Balkan er at modarbejde enhver antydning af optræk til europæisk-atlantisk integration med landene på Balkan.
Rusland forfølger denne strategi ved at underminere regionale staters stabilitet og tale imod alle initiativer, der kan bringe Vestbalkan tættere på medlemskab af f.eks. EU og NATO. Dette er baggrunden for, at Rusland med en grad af entusiasme støtter den serbiske linje og anklager Kosovo for bl.a. at lade Kosovos politi udføre straffeaktioner mod de etniske serbere. Derudover forsøger Rusland at lægge ansvaret for konflikten over på Kosovos premierminister, Albin Kurti.
Kosovo-Serbien konflikten fremstår i dag således som ganske fastlåst. Hvis det bliver bevist, at Serbien har været impliceret i angrebet i det nordlige Kosovo, vil det uden tvivl sende relationen mellem de to lande endnu længere ned i den politiske dybfryser. Chancen for at det internationale samfund kan spille en rolle i forhold til at finde en langsigtet løsning på konflikten ser ud til at ligge langt ude i fremtiden.
(Redigeret udgave – oprindeligt udgivet 30. september 2024 på ostvendt.dk)