USA vil blive udfordret af Kina og Indien

USA vil blive udfordret af Kina og Indien

USA vil blive udfordret af Kina og Indien 100 153 Anders Stubkjær.com

USA’s position som global leder vil fortsætte, men USA vil blive udfordret af Kina og Indien, der vil blive nye aktører, som USA i langt højere grad bliver nødt til at samarbejde med. Det er hovedbudskabet i bogen The Post American World, som er skrevet af Fareed Zakaria.

Bogen handler ikke om USA’s forfald. Det er en diskussion af, hvordan lande som bl.a. Indien, Kina og Brasilien er på vej til at bliver så magtfulde aktører i international politik. Deres nye rolle betyder, at USA vil blive udfordret af Kina og Indien og blive nødt til at se dem som samarbejdspartnere.

Kinas fordele

Zakaria sammenligner Kina og Indien. Kina er dette kolossale land, der undergår en nærmest total forandring og eksplosiv vækst. En af grundene til, at Kina i dag skaber vækst er, at man kan iværksætte enorme byggeprojekter med en utrolig hurtighed og effektivitet. En grund er, at landet ikke er demokratisk. Det er heller ikke tynget af langsommelige beslutningsprocesser, fordi centralmagten kan tage beslutninger og eksekvere.

Dog er faren i Kina, at det politiske centrum har langt fra den samme kontrol med Kinas regioner som tidligere. De store samfundsomvæltninger kan også skabe uro, fordi fordelingen af den nye velfærd er ujævn.

Indiens udfordringer

I Indien bliver den centrale regering svagere og svagere. Til gengæld bliver de regionale ledelser mere magtfulde. Indien har et ‘political and institutional framework’, der fungerer. Problemet er, at magtforskydningen gør det mere vanskeligt at beslutte og gennemføre nationale projekter. Den primære grund er, at det er et større beslutningsapparat, der skal konsulteres og overbevises.

Zakaria stiller i lyset af dette spørgsmålstegn ved om Indien vil nå så vidt som Kina. Zakaria, der selv er født indisk, mener, at det indiske samfund er mere velfungerende og konsolideret, end det kinesiske. Risikoen for social uro er derfor ikke tilnærmelsesvis så høj som den er i Kina.

Udenrigspolitisk vil Indien næppe være interesseret at søge en rolle, som en lakaj for USA. Zakarias vurdering er, at Indien heller ikke vil søge en mere udtalt regional magtposition, hvor man satser på at gennemtvinge indiske værdier.

USA’s manglende politiske koalitioner

I forhold til USA udtrykker Zakaria bekymring over måden hvorpå politik bliver formuleret. Der er en udtalt mangel på brede politiske koalitioner og det skaber en stilstand i udviklingen. Det handler mere om at pleje snævre politiske interesser, end at skabe seriøse politiske resultater og det skaber stilstand.

Nye ideer til en ny verden

Fred Zakarias konklusion er, at der skal en ny tilgang til måden, hvorpå verden bliver ledet. Han mener, at det afgørende for USA, at landet holder fast i dets idealer og at universelle værdier, bliver de værdier, som USA konsekvent søger at vise til omverdenen.

Han opstiller seks grundlæggende ideer:

1. Choose

USA skal vælge og klart definere hvilken holdning og prioriteringer landet har til f.eks. Rusland, Iran og Kina – og så holde fast i dem.

2. Build broad rules, not narrow interests

Hvis USA definerer værdier, det vil støtte, så være konsekvent. Undlad at lave undtagelser, som f.eks. ved at slå ned på Saddam Hussein, men se gennem fingre med Saudi Arabien, fordi det var en “special case”.

3. Be Bismarck, not Britain

Bismarcks mål var, ifølge Zakaria, at Tyskland skulle have bedre relationer til alle centrale lande i Europa. Relationerne til Tyskland skulle være endnu bedre, end de relationer, som landene havde til hinanden. På samme måde gælder det for USA om at opbygge så gode relationer som muligt med så mange lande som muligt.

4. Order à la carte

Der er ikke én international organisation, der kan klare alle verdens problemer. Derfor er det nødvendigt med en grad af pragmatisme og nedtoning af forventninger. FN kan klare nogle situationer, the Organization of American States kan klare andre, osv. Med bl.a. klimaproblemer, uoverensstemmelser inden for international handel, vira i omløb, osv., mener Zakaria, at  ’solving such problems and providing global public goods requires a moderator, organizer, or leader’ – og det skal så være USA (s. 244)

5. Think asymmetrically

Som et led i forbedringen af relationerne til Afrika har USA oprettet AFRICOM. Det er en ny militærkommando for kontinentet. Zakaria pointerer, at i kampen mod terror har politikerne overset, at USA’s civilsamfund på lang sigt formodentlig har potentiale til at udrette mere end militæret.

6. Legitimacy is power

Med en klar finte til Bush-regeringen, er Zakarias argument, at man ved at skabe en global forståelse for og accept af USA’s holdninger, vil USA få mere magt.

Fareed Zakaria er bekymret over i hvor høj grad Bush-regeringen har fokuseret på frygt for bl.a. ‘terrorists and rogue nations, Mulisms and Mexicans, foreign companies and free trade, immigrations and internaitonal organizations’ (s. 251).

Han afslutter med at reflektere over den amerikanske drøm og udtrykker et håb om at USA igen skal fokusere på den åbenhed over for alle, der ligger til grund for denne drøm.

Zakaria laver Barack Obamas to-do liste

Det er en velskrevet bog, der giver en introduktion til de problematikker USA står overfor i dag. Lidt ironisk kan man nærmest sige, at bogen skitserer alle de problemer, der formodentlig står på præsident Barack Obamas arbejdsseddel i dag. Zakarias tese er, at USA vil blive udfordret af Kina og Indien. Et behov for at imødegå denne udfordring vil også være med på listen.

Det er tydeligt, at Zakaria nærer en stor kærlighed overfor USA. Det er reelt nok, men måske også en forklaring på, at hans afsluttende diskussion af den amerikanske drøm bliver en anelse sukkersød og overfladisk.

Der er mange positive aspekter i de værdier, der ligger til grund for det amerikanske samfund. Det er dog svært at komme uden om, at USA har mange dybtgående sociale udfordringer.

Bogen indeholder mange interessante pointer, og mange ord og mange detaljer. Man kunne få tanken, at en effektiv redaktør kunne have skåret 10 % af bogens længde og fået en endnu bedre bog.