Ingen udvikling. Ingen afvikling. Mere konfliktfyldt stabilitet vil i de kommende år være kendetegnet for Bosnien, der går til parlaments- og præsidentvalg d. 2. oktober 2022. Europas Bosnien-politik har spillet fallit. Bosniske politikere synes mere optaget af at fastholde deres magtbaser, end at skabe en bedre hverdag for landets borgere. Risikoen for krig er lige nu begrænset, men konflikterne tårner sig op:
Den kroatiske forbindelse
Kroatiens regering har aktivt søgt at blande sig i valget og påvirke den Høje Repræsentant til at ændre valgloven til bosniske kroaters fordel. Det har givet Christian Schmidts troværdighed ridser i lakken. Bosniakker har som reaktion arrangeret større demonstrationer i Sarajevo.
Russiske relationer til bosniske serbere
Den serbiske del af Bosnien arbejder målrettet på løsrivelse fra den bosniske stat og sætter jævnligt en kæp i hjulet for at landes statslige institutioner kan fungere. Ruslands strategi er, ifølge forsker Majda Ruge, at undergrave Bosniens stabilitet ved bl.a. at støtte den bosnisk serbiske leder, Milorad Dodik.
Hvem trækker det korteste strå?
Bosniakkerne synes at trække det korteste strå, fordi de ikke har formået på samme måde at finde en international ”sponsor”, der på samme vis sørger at styrke, dels deres position i Bosnien, dels deres ønske om at cementere den føderale regering som magtcentrum.
Emigration til Europa
Betydelige dele af befolkningen emigrerer til europæiske lande. Den seneste folketælling er fra 2013. Den næste formodes at blive i 2023. Da der således ikke er præcise tal for udviklingen, havner diskussionen ofte i talspekulationer. En FN-rapport fra 2021 estimerer dog, at omkring 50.000 borgere – ofte med uddannelse – rejser fra landet om året.
Elitens dagsorden er stabilitet
Der er flere grunde til det sker. En afgørende grund er frustration over den manglende politiske og økonomiske udvikling i landet. Landets nuværende politiske ledere er i høj grad ansvarlige for, at Bosnien sidder fast i den etniske opdeling af landets befolkning, der blev resultatet af krigen og Dayton-aftalen. Bevægelse henimod et politisk system, hvor alle borgere får lige rettigheder uanset etnisk tilhørsforhold, ville underminere deres magtbaser. Derfor bliver det modarbejdet.
Korruption og arbejdsløshed
Den 26. september 2022 annoncerede USA sanktioner mod en bosnisk statsanklager, der beskyldes for meddelagtighed i korruption, forbindelse til organiseret kriminalitet og for at undergrave den demokratiske proces i landet. Det er ganske vist kun én person, men det er også et signal om at Bosnien som retsstat er udfordret, hvilket heller ikke bidrager til tilliden til landet.
Transparency International rangerer lande efter graden af korruption, der forefindes; jo lavere en placering, desto lavere er graden af korruption. Bosnien er placeret relativt højt som nummer 110 ud af 180 lande. Derudover er arbejdsløsheden er cirka 16%.
EU har spillet fallit
EU har spillet sig selv af banen som en seriøs politisk aktør på grund af den manglende vilje til at indlemme lande i området, der er blevet døbt ’Vestbalkan’. EU har en militær tilstedeværelse i Bosnien på omkring 900 soldater med mulighed for at tilkalde flere. Det skaber ikke forandring, men sikrer stabiliteten.
For at vende perspektivet, så kan man konstatere, at Bosniens politiske system heller ikke har leveret på de krav, som f.eks. EU har opstillet, for at komme videre i optagelsesprocessen. Meningsmålinger har vist, at der i befolkningen faktisk er et ønske om optagelse i EU. Det er derfor næppe en tilgang til EU, der har befolkningens opbakning.
Det danske bidrag
Den danske regering har d. 27. september 2022 meddelt at den vil bidrage med et ”helikopterlægebidrag” til EUFOR i tre måneder for at bidrage til at ”spændingerne ikke stiger”. Det er et positivt initiativ fra den danske stat, men samtidigt taler det ind i argumentet om den ”konfliktfyldte stabilitet”.
Problemet er, at der gradvist er kommet en skepsis for om EU, særligt efter de seneste års slingren, overhovedet er interesseret. Dette har skabt et magttomrum, som lande som bl.a. Rusland, Tyrkiet og flere Golf-stater søger at udfylde.
Styrket civilsamfund er eneste vej ud af det politiske dødvande
Meho Selman og jeg har i flere år argumenteret for, at medlemskab af organisationer som NATO og EU vil kunne skabe rammer for politisk udvikling i landet. Det mener jeg sådan set stadig er rigtigt. Meget tyder på, at det ikke kommer til at ske foreløbigt.
Fordi skellet mellem den politiske elite og den ordinære borger synes så massivt, burde Europas Bosnien-politik i de kommende år i være fokuseret på en styrkelse af civilsamfundet, der måske kunne blive den faktor, der på lang sigt får løftet Bosnien ud af det politiske dødvande.
(Billedet er https://unsplash.com/@markuswinkler)