Valgmandskollegium – en besynderlig størrelse

Valgmandskollegium – en besynderlig størrelse 150 150 Anders Stubkjær.com

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg hører vi ofte tale om en besynderlig institution – det amerikanske valgmandskollegium. 

Da USA blev oprettet mente nogen, at præsidenten skulle vælges af folket alene. Andre mente, at præsidenten skulle vælges af Kongressen. Hvad blev løsningen så?

Resultatet blev at ’the Founding Fathers’ opfandt en mellemting, nemlig et valgmandskollegium, eller ’Electoral College’. Det er i realiteten valgmandskollegiet, der vælger den amerikanske præsident. 

Hvem er valgmænd?
Der findes ingen detaljeret beskrivelse af hvem, der kan blive valgmænd, bort set fra at det ikke være personer, der allerede er valgt til et offentligt embede. Valgmænd er ofte betroede medlemmer af et af de politiske partier.  

Hvor mange valgmænd er der?
Der er i alt 538 valgmænd og kandidaten, der kan sikre 270 valgmandsstemmer bliver præsident. De 538 valgmænd består af: 

– antallet af medlemmerne i USA’s Senat
– antallet af medlemmer i USA’s Repræsentanternes Hus (’i dag 435, fordelt efter befolkningstal, således at alle stater har én, mens resten fordeles proportionalt’)
– repræsentanter fra District of Columbia (pt. 3). 

Hvordan fungerer valgmandskollegiet?
De fleste tror, at amerikanerne i de respektive delstater stemmer direkte på en præsidentkandidat, som f.eks. John McCain, eller Hillary Clinton. Faktisk stemmer folk ikke direkte på kandidaten, men derimod på statens valgmand / -mænd, der repræsenterer kandidaten.  

Inden d. 4. november har disse valgmænd så ’lovet’, at de vil stemme på en specifik kandidat når valgmandskollegiet træder sammen. Delstatens valgmænd mødes i de respektive delstatshovedstæder ’den første mandag efter den anden onsdag i december’ – altså efter præsidentvalget i november – og afgiver deres stemme.   

Når det er sket sender de en kopi af opgørelsen til den siddende amerikanske vicepræsident. En måned efter valgmandskollegiet afgiver sine stemmer mødes USA’s Kongres og bekræfter vinderens sejr. 

Er det muligt at få flest stemmer og tabe præsidentvalget?
Ja. I 2000 fik Al Gore flere stemmer end George W. Bush, men tabte alligevel præsidentvalget. Grunden var netop at George W. Bush vandt flere af de stater, der havde et stort antal valgmænd og bl.a. derfor var det ham, der løb af med sejren. Det er sket flere gange før 1900. Man diskuterer i øvrigt også om Richard Nixon fik flere stemmer end John F. Kennedy i 1960 og dermed burde have vundet valget.

Fordele og ulemper ved valgmandskollegiet?
En af intentionerne med valgmandskollegiet er at præsidenten vælges af delstaterne. Det giver præsidenten en magtbase, der er relativ uafhængig af Kongressen.   

Alle valgmandsstemmer er, i hvert fald i teorien, vigtige for kandidaten. Derfor vil kandidaterne give alle delstater i hvert fald nogen opmærksomhed i deres kampagner. Ideelt set er der så en større chance for at præsidenten vil være lydhør over for ikke kun de tæt befolkede stater.  

Det virker fremmed på mange, at den kandidat, der får flest personlige stemmer ikke vinder valget, som tilfældet var med Al Gore i 2000. Hvis valgmandskollegiet skulle laves om, eller afskaffes, er spørgsmålet hvad der skal komme i stedet.  

Er dette så hele historien om valgmandskollegiet?
Ikke helt. Der er mange nuancer og flere detaljer, men jeg håber du har fået et indtryk af hvordan mekanismen fungerer. Hvis du er interesseret i at vide mere, så kan links’ene neden for vise dig vej til mere information. 

Kilder:
DR’s introduktion til valgmandskollegiet:
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2008/USA+2008/Baggrund/10131007.htm 

Wikipedias engelsk artikel, der indeholder mange flere detaljer:
http://en.wikipedia.org/wiki/U.S._Electoral_College

Robert Longley om US regeringsopbygning
http://usgovinfo.about.com/od/thepoliticalsystem/a/electcollege.htm

Kurrild-Klitgaard, Peter (2004). “Præsidentvalg og det amerikanske valgmandskollegium”, FHH: Foreningen af Historielærere ved Handelsgymnasiet 49, 30-41