Vi skal uddanne børn og unge, så de er i stand til at lave basal computer programmering. Det er ikke nok kun at være i stand til at bruge programmer, vi skal blive bedre til at udvikle nye ideer og produkter. Estland, USA og Storbritannien er i gang. Det ser ud til Danmark sakker bagud.
Mandag Morgen (d. 5. april 2013, s. 57) skriver om hvordan lande som Estland, Storbritannien og USA har introduceret programmering i de små klasser – ’… hovedargumentet er at styrke fremtidens økonomiske vækst, fordi vejen til ny vækst, i masser af tilfælde indeholder et element af digital innovation …’.
The Guardian har en kampagne for ’digital literacy’, hvilket kan oversættes som digital dannelse. Én af de mange artikler pointerer hvordan vi i bedste fald kun uddanner børn og unge til at anvende eksisterende programmer, købte såvel som gratis.
Flere ser det som en mangel at vi endnu ikke er gået i gang med at undervise børn og unge i hvordan man skaber nye ideer og ikke blot anvender det eksisterende.
Kun lidt for de få
Det er bekymrende, at Undervisningsministeriet og Christine Antorini tilsyneladende mener, at det er fint at enkelte fordyber sig i programmering, f.eks. ved at tage faget Informationsteknologi i gymnasiet, men det er tilsyneladende ikke nødvendigt at alle bliver undervist programmeringens grundelementer:
I 2012 var jeg på BETT i London, hvor jeg bl.a. overværede professor Stephen Heppells ’New Worlds of Learning’ stand. Her var ph.d. Tom Stacey i gang med at vise unge på 10-12 år, hvordan de kunne lave små animationsfilm.
Som gymnasielærer funderede jeg dengang på hvis vi begyndte med at lære børn programmering,
”… hvilken enorm effekt på læringsprocessen og uden tvivl også elevers engagement det ville have hvis en del af en studentereksamen var, at eleven skulle programmere f.eks. sin egen applikation og producere fagligt relevant indhold. App’en skulle vurderes på bl.a. brugervenlighed, det visuelle element, tekst, lyd, m.v….”
https://andersstubkjaer.com/2012/02/bett-2012-the-educational-technology-show-en-rejseberetning/
Det kunne desværre se ud til at det bliver op ad bakke at få større fokus på programmeringen herhjemme og dermed svunget os op på et lidt højere digital dannelsesniveau.
(Billedet er taget fra http://flic.kr/p/xu8t9)