I forhold til Bosnien har EU’s udvidelsesdør i mange år været mere eller mindre smækket i. Set fra Sarajevo ligger en eventuel EU-udvidelse langt ude i fremtiden. Der er stor risiko for, at Bosnien ser ind i en fremtid med mere “konfliktfyldt stabilitet”. Konflikterne kan tage overhånd og splitte Bosnien fuldstændigt, hvis Vesten ikke ændrer politik over for landet.
Ændring i valglov chokerer
Den Høje Repræsentant i Bosnien, Christian Schmidt, chokerede store dele af den bosniske befolkning og adskillige uden for Bosniens grænser, da han gennemtvang en dramatisk ændring i Bosniens valglov, få minutter efter valgstederne til præsident- og parlamentsvalget lukkede den 2. oktober 2022.
Den Høje Repræsentant er den højest placerede internationale embedsmand i Bosnien, hvis opgave er at sikre implementeringen af Dayton-aftalens dele, der ikke handler om militære forhold.
Embedet er udstyret med beføjelser til at indføre love og afsætte politikere i Bosnien. Dét er grunden til, at Christian Schmidt har kunne lave denne ændring.
Politisk selvmål
Fortalt kort, så drejer det sig om, at der sker ændringer i måden, hvorpå repræsentanter udpeges til det øverste kammer i Føderationen Bosnien-Hercegovina, som er den ene af de to enheder, Bosnien er opdelt i.
En konsekvens af ændringerne er, at det bosnisk-kroatiske nationalistiske parti, HDZ (som på dansk vil hedde Kroatisk Demokratisk Union) har fået vetoret over alt, hvad der sker i kammeret.
Dayton-aftalen, der afsluttede krigen i 1995, fastslår, at et flertal på 2/3 i de tre respektive etniske grupperinger i Bosnien kan nedlægge veto mod et lovforslag, hvis de vurderer, at der er risiko for, at forslaget kan krænke grupperingens nationale rettigheder. Denne vetomulighed kan ikke kortsluttes.
Det er politisk selvmål, når Schmidt vælger at gennemføre en lovændring på selve valgnatten. Det skaber usikkerhed og risikerer at udhule en i forvejen skrøbelig tillid til den demokratiske proces i landet. Samtidig kan den også give den Høje Repræsentants embede ridser i troværdigheds-lakken og skabe grobund for beskyldninger om utidig international indblanding.
Alt tyder i øvrigt på, at det faktisk er reformvenlige partier, der har vundet over de nationalistiske partier, som i årevis har søgt at fastholde Bosniens etniske opdeling. Det har styrket frustrationen over, at de nyvalgte politikere på grund af Schmidt end ikke fik chancen for at gøre et forsøg på at gennemføre forandringer.
Behov for reform af valglov
Uanset hvad man vil mene om den Høje Repræsentants beslutning, er der et behov for reform af Bosniens valglov: Flere domme har fastslået, at den diskriminerer mod borgere, der ikke ønsker at identificere sig som bosniak, bosnisk serber eller bosnisk kroat.
Jøder og romaer, men også andre borgere, står fx i denne situation, fordi de ifølge Dayton-aftalen tilhører kategorien ”andre”. Det betyder bl.a., at de ikke har ret til at kandidere til præsidentembedet. Christian Schmidts argumentation for lovændringerne var, at de ville styrke minoriteter i Bosnien. Det kan således diskuteres.
Få støtter og en overraskelse
Hvilke lande der reelt støtter Schmidts lovændring, diskuteres lige nu. De britiske og amerikanske ambassader i Sarajevo udtrykte hurtigt støtte til Schmidts beslutning. USA’s reaktion har skuffet mange, der efter Trump forventede en mere nuanceret tilgang til Bosnien fra en Biden-administration.
EU overraskede ved kun at tage Schmidts beslutning til efterretning og ikke udtrykke støtte. Noget kunne tyde på, at EU ikke var inddraget i beslutningsprocessen. EU overraskede igen, da Kommissionen den 12. oktober anbefalede Rådet at tildele Bosnien-Hercegovina kandidatstatus – dog under forudsætning af, at der vil ske fremskridt inden for bl.a.
- bekæmpelse af korruption og kriminalitet
- styrkelse af demokratiet
- pressefrihed
- håndtering af migration
Det er alment kendt, at EU’s udvidelses-dør har været smækket i for Bosnien i mange år. Hensigten med den lunke kommissionsanbefaling er sandsynligvis at motivere en bosnisk pro-EU reformproces, men også en accept af, at internationale (vestlige) aktører må bidrage mere konstruktivt til udviklingen. Ellers træder andre til. En eventuel EU-udvidelse vil dog uden tvivl ligge langt ude i fremtiden.
Andre lande blander sig
Det absurde er, at EU-landet Ungarn klart støtter Milorad Dodik, lederen af det bosnisk-serbiske nationalistiske parti, SNDS (som på dansk ville hedde Alliance af Uafhængige Socialdemokrater) og de bosniske serberes løsrivelsesambitioner.
Oven i dette blander EU-landet Kroatien sig også ved at støtte bosniske kroateres ambition om større selvbestemmelse og etableringen af en tredje statsenhed i de kroatiske områder. Begge dele går lodret imod ideen om at bevare Bosniens territoriale integritet.
Schmidt har desuden, ifølge flere kilder, tilsyneladende modtaget råd fra den kroatiske regering, der tydeligt støtter den bosnisk-kroatiske del af befolkningen. Dette er ikke blevet benægtet.
Ideen om et ‘serbisk hus’ skaber frygt
Hos en anden europæisk nabo, Serbien, italesætter serbiske politikere fra tid til anden ideen om et ’serbisk hus’. Det er en nytolkning af den gamle vision om et Storserbien, hvilket trækker tråde til de bosniske serberes trusler om løsrivelse.
Nabolandenes samt Ruslands indblanding i bosniske forhold – og en omverden, der ikke har nogen klar vision for fremtidens relationer til landet, minder i bekymrende grad om en 2.0 version af ouverturen til krigen i 1992, selv om det forhåbentligt ikke kommer så vidt.
Uklarhed om valgresultat
Som et ekstra krydderi i den komplekse politiske gryderet, er der opstået usikkerhed om resultatet af præsident- og parlamentsvalget.
Den 10. oktober beordrede den bosniske valgkommission en omtælling af stemmerne til præsidentvalget i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, på grund af mistanke om svindel. Det er ikke uvæsentligt: Milorad Dodik er på valg. Hvis han løber med sejren og dermed får konsolideret sin magtbase, kan det få stor indflydelse på landets fremtidige politiske udvikling.
Hvordan både den Høje Repræsentants ændring af loven og resultatet af valget kommer til at påvirke Bosnien, er svært at gisne om.
Alle holder fast i status quo
Vesten har i mange år indgået politiske aftaler med de nationalistiske partier, der som nævnt kun har fokuseret på den etniske opdeling af landet. Bosniens politiske elite har indtil nu syntes mest optaget af at fastholde sine magtbaser, der udspringer fra de tre etniske grupperinger i landet.
Elitens strategi har bl.a. været at blokere for både nationale institutioners funktionsdygtighed og opfølgninger på EU-forhandlinger samt true med løsrivelse og korruption – med andre ord at stikke en kæp i hjulet for politiske reformer og udfordre Bosniens status som retssamfund.
Når valgresultatet bliver bekræftet, så bliver det, som sagt, interessant at se, om reformvenlige kræfter faktisk vil være i stand til at skabe forandring.
Det er et åbent spørgsmål, hvilken konsekvens det vil have, hvis Milorad Dodik bliver præsident for den serbiske del af Bosnien. Forskeren Majda Ruge påpeger, at Ruslands støtte til Dodik sker med den klare strategiske hensigt at underminere stabiliteten i Bosnien og reducere mulighederne for Bosniens optagelse i internationale organisationer, som f.eks. Nato eller EU – trods sidstnævntes nylige tilnærmelser.
Hvad den Høje Repræsentant angår, så understreger forskeren Jasmin Mujanovic, at der trods alt stadig er brug for embedet, så der er én, der når alle samtaler er ført og som den sidste udvej kan tage beslutninger og skabe politisk fremdrift. Det var dog ikke, hvad Schmidt gjorde.
Nogle spekulerer allerede i, om Christian Schmidts ændring på sigt bliver underkendt af Bosniens Forfatningsdomstol. Der er også stadig behov for en militær tilstedeværelse i landet. Truslerne om løsrivelse skal tages alvorligt, og en militær tilstedeværelse kan reducere risikoen for direkte konflikt.
Mere konfliktfyldt stabilitet
Der er stor risiko for, at Bosnien ser ind i en fremtid med mere af, hvad jeg vil kalde ’konfliktfyldt stabilitet’. I de senere år er de vestlige lande gået fra at være katalysatorer for politisk udvikling i Bosnien til primært at satse på en form for stabilitet.
Den stabilitet, som Vesten nøjes med i Bosnien, vil på sigt blive udfordret og undermineret, hvis Vesten – herunder Danmark – fortsætter i samme politik-rille. Det konfliktfyldte vil ganske enkelt tage overhånd og definitivt splitte landet.
Vesten har i mange år indgået politiske aftaler med de nationalistiske partier, der som nævnt kun har fokuseret på den etniske opdeling af landet. Dermed er man også gået langt uden om en konstruktiv debat om civilsamfundets tilstand og potentialet for dets udvikling. Taberne er den bosniske befolkning. Det er på tide at skifte spor.
(Udgivet d. 21/10/2022 på pov.international)