Sagen om den manglende registrering af ejendom har i mange år været en kæp i hjulet på chancerne for Bosnien for at opnå medlemskab af Nato. Den Høje Repræsentant i Bosnien, Christian Schmidt, har trukket i nødbremsen: Parlamentet i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska (RS), har vedtaget en lov, der indebærer, at ejendom, som anvendes af RS, også skal tilfalde Republika Srpska og dermed ophøre med at være den bosniske stats ejendom.
Sagen er kontroversiel, fordi en del af den omtalte ejendom er militære faciliteter. Det svarer til, at en delstats parlament ved lov vil gøre den føderale stats ejendom til sin egen. Det er, vil nogle mene, lidt friskt. Hvis loven blev accepteret, ville den være et banesår for den bosniske stat.
En gang til for…
Republika Srpskas parlament vedtog i februar 2022 en lov, der ville give den ret til at overtage ejendom i den serbiske del af Bosnien, der i dag tilhører den bosniske stat. To måneder var Den Høje Repræsentant oppe at stå på bremsen. Loven blev sat ud af kraft, indtil det, der svarer til Bosniens Højesteret, havde udtalt sig i sagen. Dette skete den 22. september 2022, hvor loven blev underkendt.
Netop sagen om den manglende registrering af ejendom har i mange år været en kæp i hjulet for Bosniens chancer for at opnå medlemskab af Nato.
Den 28. december 2023 vedtog RS-parlamentet en ny lov med stort set samme indhold, der skulle træde i kraft den 1. marts 2023. Den 27. februar 2023 var Den Høje Repræsentant nødt til en gang til – ganske vist ikke for prins Knud, men mere for Bosnien generelt – at skyde loven til hjørne, indtil Bosniens højesteret igen har haft mulighed for at udtale sig i sagen.
Militære arvestykker fra Jugoslavien
Som sagt udgør de militære installationer kun én dimension af spørgsmålet om ejendom, men denne del er central. Da Jugoslavien gik i opløsning, fandtes der 63 militære installationer i Bosnien. Efter krigen i Bosnien endte 23 af disse med at befinde sig i det nyoprettede Republika Srpska. Resten befandt sig i andre dele af Bosnien.
I 2017 slog Bosniens højesteret fast, at den militære installation ved Han Pijesak i RS skulle registreres som den bosniske stats ejendom og ikke som tilhørende Republika Srpska. Forventningen var, at denne dom ville sikre, at alle tilsvarende militære ejendomme på samme måde nu ville blive registreret som statsejendom og ikke som tilhørende en af de enheder, der udgør den bosniske stat.
Føderationen Bosnien-Hercegovina, der er en af enhederne i Bosnien, er ifølge Balkan Insight allerede begyndt at overføre ejerskabet af særligt de militære ejendomme til staten. Og så er vi ved sagens kerne:
Kampen fortsætter
Den politiske ledelse i RS afviser kategorisk at gøre dette. Argumentet er, at militær (og anden) ejendom, som RS bruger i RS, også tilhører RS – og ikke den bosniske stat. Præsidenten for Republika Srpska, Milorad Dodik, har så sent som den 28. februar 2023 proklameret, at RS vil ignorere Den Høje Repræsentants blokering af loven.
For at føje spot til skade omtaler Dodik Den Høje Repræsentant, Christian Schmidt, som en ”rejsende”, der ikke skal have indflydelse på, hvad der sker i Bosnien. Det er en decideret fornærmelse og en RS-underkendelse af Den Høje Repræsentants embede, hvilket Dodik har Ruslands opbakning til at fremføre.
Det bliver interessant at se, om udmeldingen fra Dodiks side vil få nogen konsekvenser, eller om den vil blive forbigået i tavshed. Umiddelbart kunne det blive fuldstændigt ødelæggende for enhver antydning af politisk sammenhængskraft, hvis det lykkes for den bosnisk-serbiske enhed i Bosnien at gå solo på denne måde.
På vej til Nato
Netop sagen om den manglende registrering af ejendom har i mange år været en kæp i hjulet for Bosniens chancer for at opnå medlemskab af Nato, som har forlangt en afklaring på spørgsmålet, inden diskussioner om medlemskab kan komme op i omdrejninger.
Jeg redegør for sagen i en ‘explainer’ her på hjemmesiden.
Nato aktiverede ikke desto mindre den såkaldte Membership Action Plan (MAP) i 2018. Planen er ment som en forberedelse af et land på muligt medlemskab, men er på ingen måde en garanti for optagelse. Initiativet skal nok mere ses som en erkendelse af, at den politiske situation i Bosnien i værste fald kan forværres yderligere. En tættere relation til Nato kunne således være en stabiliserende faktor.
Situationen i Ukraine har forandret dynamikken i international politik, som alle ved. Det er derfor blevet ekstra svært at gisne om fremtiden. På trods af situationen i Ukraine, så er det dog næppe tænkeligt, at Nato åbner døren for bosnisk medlemskab i de kommende år.
Magtembedet på toppen af kransekagen
Det kan overraske, at Den Høje Repræsentant har magt til at omstøde love, som netop er sket. Den Høje Repræsentant (HR) er en international topembedsmand i Bosnien. Embedet blev oprettet som en del af Dayton-aftalen, der afsluttede krigen i Bosnien.
Det politiske og økonomiske mandat til HR kommer fra det såkaldte Peace Implementation Council (PIC), som blev etableret i kølvandet på Dayton-aftalen. 55 stater og forskellige organisationer er medlemmer af PIC.
Ved et møde i Bonn i 1997 vedtog PIC, at Den Høje Repræsentant får ret til bl.a. at indføre love og fjerne folkevalgte politikere, der ikke respekterer Dayton-aftalens bogstav. Det er derfor, at der i forbindelse med Den Høje Repræsentant ofte tales om ’Bonn-magten’, eller ’Bonn powers’, som det hedder på engelsk. Det er dette, der er forklaringen på, at Schmidt kan blokere for lovgivning som i denne situation.
Den internationale to do-liste
I diskussionerne om den politiske situation i Bosnien dukker udtrykket ”5+2” jævnligt op. Sagt lidt enkelt er 5+2 en slags to do-liste, som PIC udarbejdede. Disse skulle være løst af de bosniske myndigheder, før PIC vil være villig til at lukke Den Høje Repræsentants embede i Bosnien.
Med de konstante politiske kriser, som Bosnien synes at have magnetisk tiltrækningskraft på, er det desværre lidt svært at sige noget voldsomt optimistisk om fremtidsudsigterne for Balkan-landet
Ét af disse emner er, at der skal findes en løsning på netop registreringen af ejendom i hele Bosnien, herunder militær ejendom. Det springende punkt er, om denne ejendom skal registreres som statens ejendom eller som ejendom, der tilhører andre regeringsniveauer af staten.
Hvad bliver næste træk?
Christian Schmidt ændrede til manges overraskelse den bosniske valglov på selve valgnatten i oktober 2022. Dette har ikke noget med ejendomsspørgsmålet at gøre. Resultatet blev en relativ styrkelse af de bosniske kroateres repræsentation i Føderationen Bosnien-Herzegovina, der er en af enhederne, der udgør den bosniske stat.
Han er efterfølgende blevet voldsomt kritiseret i bl.a. internationale medier for at gå både bosniske kroateres og bosniske serberes ærinde – og dermed ikke leve op til den neutralitet og uvildighed, der forventes af Den Høje Repræsentant.
Flere mener, at hans troværdighed har lidt betydelig skade. Dette være sagt, så har Schmidt med denne handling dæmmet op for et bosnisk-serbisk forsøg på, hvad der i realiteten er et forsøg på at underminere den bosniske stat.
Der florerer dog udokumenterede rygter og bekymringer på bl.a. Twitter om, at Schmidt overvejer at imødekomme en del af kravene om overførsel af ejendomme til Republika Srpska. Viser de sig at tale sandt, vil der være grund til bekymring.
Bliver militære faciliteter placeret under Republika Srpskas kontrol, så vil det uden tvivl blive set som et enormt skridt hen imod en løsrivelse. Dermed vil det også underminere den bosniske Dayton-stat, som Christian Schmidts embede er sat i verden til at vogte over og beskytte.
Bosnien fejrede 31 års selvstændighed i går, den 1. marts 2023. Med de konstante politiske kriser, som Bosnien synes at have magnetisk tiltrækningskraft på, er det desværre lidt svært at sige noget voldsomt optimistisk om fremtidsudsigterne for Balkan-landet.