Unge skal uddannes til det digitale samfund. De skal have digital dannelse.
John Palfreys og Urs Gassers bog ‘Born Digital – Understanding the First Generation of Digital Natives’ handler om hvordan man kan forstå den digitaliserede verden, som unge i dag vokser op i. Nogle af de mange interessante pointer i er:
Hvis vi skal integrere digitale medier i undervisningen, så kræver det at skolernes ledelse i langt højere grad må tage ansvar for at udforme en digital strategi og indsatsområder for de respektive skoler.
Lærere skal lære at bruge digitale medier mere effektivt i undervisningen. Teknologien skal ikke overtage klasselokalet, fordi den er sjov og ny. Den skal kun anvendes når den hjælper med at opfylde pædagogiske mål.
For at kunne bruge digitale medier effektivt, så mener Palfrey og Gasser i øvrigt også at vi skal finde ud af hvordan formel og uformel læring finder sted hos unge i dag, og hvordan denne viden så kan integreres i undervisningen.
Hvad er kravet til lærerne?
For at lærere kan undervise i digitale medier, og give elever forståelse for hvordan den digitale verden hænger sammen, så bliver lærerne nød til selv at forstå hvad det handler om. Og det gør de ikke i dag. Et kørekort i sociale medier, eller digitale medier kunne være en begyndelse for gymnasielærere.
Palfrey og Gasser pointerer, at det ikke nødvendigvis handler om at hyre eksterne foredragsholdere, der skal have en mindre formue i honorarer. De fleste skoler har medarbejdere, der har særlig viden inden for det teknologiske område, der kunne øse af deres erfaring.
Det vil kræve ledelse at skabe seriøse fremskridt.
Datalogilærer revival?
Mange gymnasier har lærere, der på et eller andet tidspunkt har undervist i datalogi / IT. På min egen gymnasieskole har datalærerne holdt kortere eftermiddagssessions, hvor de f.eks. har undervist i brugen af Audacity, billedprogrammer, m.m. Det har været både inspirerende og overskueligt.
Har man en basal viden om et program, som f.eks. Audacity, er det lidt lettere at vove at eksperimentere med det i undervisningen. I øvrigt nævner Palfrey og Gasser, at elever i nogle situationer også kan bruges til at undervise lærere i hvordan nettet / IT kan bruges.
Det centrale, ifølge Palfrey og Gasser er, at skolerne kommer i gang med at uddanne og eksperimentere. Og igen kræver det ledelse.
Digital dannelse – til hvilket samfund?
Hvis unge skal have en digital dannelse, der bliver grundlagt i folkeskolen og videreudviklet i f.eks. gymnasiet, så kræver det, at vi har en fælles forståelse af hvad vi mener med ’det digitale samfund’.
Imens jeg var i gang med at skrive dette indlæg faldt jeg over artiklen ’Den Digitale Velfærdsrevolution’ fra Mandag Morgen (MM 05, 7. februar 2011, s. 18-21). Den handler kort fortalt om hvordan digitale løsninger kan revolutionere bl.a. offentlig service.
Set fra dette perspektiv er det interessante i artiklen et citat fra professor Pernille Kræmmergaard. Som jeg forstår hende, så efterlyser hun debat om bl.a. hvilke værdier, der ligger til grund for det såkaldte digitale samfund er, eller skal være – ”…hvad det er for et samfund, vi er ved at skabe…”.
Digital dannelse, som jeg ser det, handler netop om både at det private menneske, men bestemt også borgeren skal uddannes til at kunne agere i det digitale samfund.
Som jeg tolker det, findes der, ifølge professoren, ikke nogen almen forståelse af hvad det digitale samfund / det digitaliserede samfund betyder.
Hvis det passer, så er det immervæk lidt af en udfordring at diskutere hvordan vi kan uddanne unge til at agere i det digitale samfund. Og så står skolernes ledelse, politikerne – og os andre med lidt af en udfordring. Der er ikke andet for end at komme i gang!