Brug af filmproduktion i f.eks. samfundsfag på B-niveau i gymnasiet giver en positiv variation i undervisningen og nye erfaringer for både elever og lærere. Det faglige indhold håndterer eleverne som regel fint, men at arbejde med digitale medier er stadig en stor udfordring for mange.
For at pifte samfundsfagsundervisningen op lavede jeg i januar 2013 et mindre forsøg med en 1.g klasse (stx, B-niveau). I stedet for traditionel undervisning gav jeg dem den opgave at lave en film om hver af de tre velfærdsmodeller.
Det var et krav at lydsporet skulle være gruppens medlemmer, der fortalte om de respektive modeller. Der skulle være tre film af maksimum ét minut hver. Målgruppen skulle være jævnaldrende uden videre kendskab til emnet.
Til det første modul skulle de læse om de tre velfærdsmodeller i bogen (SAMFNU) og evt. finde supplerende materiale fra nettet. Jeg gav dem to hele moduler, hvilket vil sige knap tre timer plus hjemmearbejde. Der var ikke nogen egentlig gennemgang på klassen først. Hensigten var, at eleverne skulle få en grundlæggende viden om de tre velfærdsmodeller og en forståelse af ideologiernes rolle i relation til udformningen af velfærdsstaten. Samtidig skulle øvelsen bidrage til deres digitale dannelse.
Der blev ikke stillet noget teknisk krav til hvilket program videoerne skulle producere på. For at gøre det overskueligt skulle jeg dog ideelt set have ét link til filmene, f.eks. via Wallwisher, alternativt fra Youtube. En mulighed var også at bruge www.screencast-o-matic.com.
Tilbagemeldingen fra klassen
- Det var rart med variation i undervisningen
- Vi husker bedre hvad det handler om når emnet skal bearbejdes på en lidt anderledes måde
- De var mere ambitiøse med resultatet i betragtning af resten af klassen skulle se det
- Det var sjovt
- Positivt at det var muligt at se produktet igen.
- ’Præsenter programmerne, der skal bruges’ var et ønske fra flere. Det skal ikke være i detaljer, men en introduktion af det basale i programmet.
Egne overvejelser
Det tekniske var et udtalt problem for flere. Det var nemt at optage med f.eks. mobiltelefon, men de fleste fik problemer, da materialet skulle redigeres.
Ide: Er det mon muligt i gymnasiet at det lærerteam, der skal have en klasse beslutter at klassen i løbet af 1. halvår af 1.g skal have en indføring i X antal programmer. Så kan disse bruges i undervisningen uden at man skal bruge voldsomt meget tid på de tekniske problemer.
Jeg havde afsat to moduler. Den begrænsede tid gjorde det svært at undgå at produktet blev noget overfladisk, men jeg var lidt indstillet på at når man præsenterer en velfærdsmodel på ét minut indebar også at det næppe kunne blive meget mere end overskrifter.
Konklusion: Digital dannelse tager tid!