En stor barriere er, at bekendtgørelsen endnu ikke indeholder konkrete krav til brugen af digitale medier til de afsluttende eksamener.
Trods dette er det med et lidt alternativt perspektiv på bekendtgørelsen, ny skriftlighed og ikke mindst en definition af digital dannelse, muligt at skitsere et bud på de elementer, der kan skabe rammerne for et undervisningsforløb, hvor digital dannelse er i fokus.
Dette kunne ideelt set være et udgangspunkt for lærere, der ønsker selv at prøve kræfter med det digitale.
Unge på gymnasiet skal ud i et samfund, hvor de som borgere, medarbejdere og privatpersoner er tvunget til at være i stand til at bruge digitale medier og forholde sig til andre, der gør det samme. Det kræver digital dannelse. I et tidligere indlæg har jeg defineret det som evnen til:
– At indsamle og kritisk behandle og anvende materiale indsamlet fra nettet
– At forstå dialogen på nettet og deltage i den
– At etablere, vedligeholde, udvikle og beskytte en digital identitet
– At være villig til konstant at lære nyt og eksperimentere
– At producere selvstændigt digitalt materiale til nettet.
Det er disse grundlæggende evner, vi som udgangspunkt bør prøve at integrere i undervisningsforløb i engelsk for at være med til at give eleverne digital dannelse.
Læreplan og vejledning
I Læreplanen for engelsk (stx) står der bl.a. at it og elektroniske medier (punkt 3.3) skal være med til at ”fremme elevernes læringsproces og læringsresultat”. It og elektroniske medier bruges på en måde, så elever oplever sproget ”…i varierede, autentiske og aktuelle sammenhænge…”.
It bør også anvendes til dels at fremme den praktiske sproglæring, og dels ”i arbejdet med tekster”. Elever bør være i stand til at ”søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale” og skal desuden ”opnå viden om forskellige elektroniske mediers betydning for kommunikationen”. Læreplanen åbner således for at beskæftige sig med digital dannelse, men konkrete krav er der få af.
Indledningen i vejledningens punkt 3.3 beskriver bl.a. it som et ”læringsredskab, der anvendes som et aktivt og medspillende element i undervisningen”. Størstedelen af denne del af vejledningen, fokuserer på, at it skal bruges til at ”… udvikle de fire færdigheder, dvs. læse, lytte, tale og skrive”.
Hvis vi virkeligt skal nå videre med integrationen af digitale medier i undervisningen, så bør undervisningen i større grad indeholde både krav og opfordringer til at elever skal lave en, og allerhelst adskillige produktioner af digitale medier. Eksempler på digital produktion kunne være:
– Et digitalt projekt med original lyd, skrift og billede
– Skrivning af weblogs og / eller kommentering af weblog og / eller andre diskussionsfora med særlig fokus på genre
– Produktion af radioudsendelse
– Inddragelse af billeder i en produktion.
– Produktion af alt materiale til en smartphone app
Pædagogisk merværdi
Flere vil nok være skeptiske for om det er krudtet værd at bruge så mange ressourcer på it. Udfordringen er, at sikre sig at der kommer det hvad man kan kalde en pædagogisk ”merværdi” ud af anstrengelserne med at bruge it. Som antydet er vi nød til at se engelsk som ét ud af mange fag, der bidrager til digital dannelse, og være opmærksom på i hvor stor grad IT stadig er fagre nye verden, der kræver at vi eksperimentere for at blive bedre.
Med udgangspunkt i den ovennævnte definition af digital dannelse, er her bud på hvad pædagogisk ”merværdi” kan være:
Afveksling engagerer flere forskellige elevtyper
Brugen af it giver mulighed for at anvende forskellige undervisningsformer. Ved brug af det digitale er det muligt at nå elever, der af forskellige årsager ikke ville deltage i traditionel undervisning.
Nye måder at arbejde med både skriftlighed og mundtlighed
Ved digital produktion vil der i mange situationer være mulighed for at anvende f.eks. nye typer af skriftligt arbejde. Derudover kan den mundtlige dimension trænes i forbindelse med indspilning af lyd og / eller videooptagelse.
Kildekritik – gå bag om adressen
Det er muligt at lave skriftlige og / eller mundtlige opgaver, der specifikt træner evnen til bl.a. at indsamle og kritisk behandle materiale fra nettet. Det vil lære dem at ”gå bag om web-adressen”, hvilket alle elever skal lære bedst muligt.
Den visuelle dimension
Digitaliseringen af kunst og billeder i sammenhæng med mange typer billede-og filmprogrammer åbner for en langt højere grad af inddragelse af det visuelle element i undervisningen, både som et selvstændigt punkt, men også i f.eks. arbejdet med tekster.
”Ny” skriftlighed
Den skriftlighed, der i dag er ”ny”, og om kort tid sikkert vil være blot ”skiftlighed”, giver flere muligheder for at få ideer til skriftlige opgaver, der har relation til det digitale.
De fleste gymnasieskoler har i dag produceret dels en beskrivelse af hvad skriftlighed er i de enkelte fag, herunder engelsk, og dels en progressionsplan for det skriftlige arbejde. Hvis du / kolleger / faggruppen skal i gang er idéen i al sin enkelthed, at gennemgå disse dokumenter og prøve at udlede hvordan man kan opfinde forskellige former for skriftlige opgaver og øvelser, der kan bruges i relation til det digitale.
Du kan eventuelt læse eksempler på skriftlighed og progressionsplaner på Sønderborg Statsskoles hjemmeside.
Styrken er, at det vil være nye opgaver, der ideelt set vil kunne nå eleverne bedre end de traditionelle opgaver fordi de fungerer i en ny kontekst. Svagheden vil nogen mene er, at man bruger tid på skriftlighed, der ikke er direkte eksamensforberedende.
IT-platformene
Det store praktiske spørgsmål er hvilke it-platforme det er værd at satse på, altså hvilken del af den fagre it-verden man for alvor skal sætte sig ind i – og der findes ikke ét svar. Der vil være uendelige mængder af muligheder. Til en vis grad må anbefalingen være, at den enkelte lærer følger egen interesse og fornemmelse for hvad der kunne komme til at virke.
Det er dog værd at påpege, at formodentligt en god ide at have en grundlæggende forståelse for i hvert fald nogle af disse:
– Google
– Facebook
– Blogs (f.eks. wordpress)
– Twitter
Programmer
– Voice memo funktionen på mobiltelefon, eller alternativt lydprogrammerne Audacity, eller Garageband (Apple)
– Film: iMovie (Apple), eller Movie Maker (Microsoft)
Afslutning
Hvis du vil lave et, eller flere undervisningsforløb, der fokuserer på digital dannelse kan du således bruge definitionen ovenfor som udgangspunkt. Alt tyder på at det er produktionen af digitalt materiale, der vil være det mest lærerige for elever, og det der i mest udpræget grad styrker deres digitale dannelse.
De digitale begynder tidligt
I den korte diskussion om pædagogisk merværdi kommer der eksempler på nogle af de potentielle fordele ved at bruge digitale medier. Det vil i hvert tilfælde være en vurdering af hvilke aspekt(er) en given klasse vil kunne have mest glæde af at fokusere på. Tanken er at man kan udvælge nogle få aspekter til hvert undervisningsforløb og så fokusere på dem.
Skriftlighed og progressionsplaner kan være brugbare værktøjer når de, i jagten på de gode opgaver, bliver kombineret med de forskellige it-platformes muligheder.
Så det er alt i alt et puslespil uden nogen endelig løsning.
For at lave undervisningsforløb, der fokuserer på digital dannelse kræver det kreativitet og viljen til at eksperimentere med både undervisningsformer og de digitale medier. I nogle tilfælde er det ligefrem nødvendigt kaste sig ud på dybt vand, og acceptere af at nogle elever er bedre til det tekniske end du selv er.
God fornøjelse – og skriv gerne om dine erfaringer.
(Tak til mine kolleger Tina Jensen, Kirsa Sønnichsen og John Mølgaard Sørensen for ideer og kommentarer til dette indlæg)